Opgør med traditionel ældrepleje frigør hænder

STAFET: Fredericia Kommune har skiftet traditionel hjemmehjælp ud med træning i hverdagsaktiviteter, så de ældre kan genoptage dagligdagens gøremål. Læs her hvordan, og hvem der modtager 'kommunalstafetten'.

Helt grundlæggende er Længst Muligt I Eget Liv et opgør med den måde, kommunerne ser deres ældre medborgere på. Fredericia Kommune har ændret på forudsætningerne for fremtidens pleje ved at se på det enkelte menneskes ressourcer og ved at yde hjælp til selvhjælp i stedet for at yde kompenserende og passiviserende pleje. Kommunen har ændret synet fra at se på ældrebyrden til at se ældrestyrken

Mona Nederby Larsen
Pleje og sundhedschef i Fredericia Kommune
Fakta

Altinget | Kommunal sætter med en såkaldt kommunalstafet fokus på alle de gode eksempler fra landets 98 kommuner, der effektiviserer eller forbedrer servicen i den kommunale sektor. 

Af Mona Nederby Larsen
Pleje- og sundhedschef i Fredericia Kommune

Danske kommuner står over for en meget stor udfordring, planlægningsmæssigt, arbejdskraftsmæssigt og økonomisk. Den traditionelle tilgang ville være at skære i budgettet på andre områder for at kunne tilføre ældreområdet ekstra ressourcer. I Fredericia Kommune har vi valgt at gøre det anderledes. 


I Fredericia Kommune er plejen blevet vendt på hovedet. Kommunen nedsætter selve behovet for pleje ved at gøre de ældre og svækkede borgere mindre afhængige af hjælp. I stedet for at give den ældre traditionel hjemmehjælp, tilbydes de træning i hverdagsaktiviteter med hjemmetrænere, terapeuter og sygeplejersker med udgangspunkt i borgerens ressourcer og ønsker.

Denne målrettede indsats i en kortere periode betyder, at mange ældre kan vende tilbage til et uafhængigt liv, eller et liv hvor der er brug for langt mindre hjælp, end borgeren egentlig havde søgt om til at begynde med.

Fra passiv til aktiv borger
Kommunen gjorde i 2008 op med tanken om, at ældre skal forholde sig passivt og blot tilbydes hjælp. I stedet for at fokusere på det, de ældre ikke kan, fokuserer kommunen i stedet på de ressourcer, den enkelte borger har. Hos rigtig mange borgere er det lykkedes med hjælp af en trænende og rehabiliterende indsats at få den ældre borger til at genoptage dagligdags gøremål, som vedkommende i den klassiske pleje skulle have hjælp til. Det understøtter det ønske, langt de fleste borgere har.

I Længst Muligt I Eget Liv ligger fokus på, hvad den enkelte gerne vil kunne igen. Det kan være den daglige spadseretur hen til venner eller til bussen, så man fortsat kan deltage i foredrag eller andre sociale aktiviteter, indkøbsturen, den personlige hygiejne, at kunne lave sin egen mad eller selv stå for tøjvasken. Det, som borgeren gerne vil kunne igen, er afgørende for, hvordan træningsprogrammet og hjælpen kommer til at se ud.

Helt grundlæggende er Længst Muligt I Eget Liv et opgør med den måde, kommunerne ser deres ældre medborgere på. Fredericia Kommune har ændret på forudsætningerne for fremtidens pleje ved at se på det enkelte menneskes ressourcer og ved at yde hjælp til selvhjælp i stedet for at yde kompenserende og passiviserende pleje. Kommunen har ændret synet fra at se på ældrebyrden til at se ældrestyrken.

Gladere borgere giver plus på bundlinjen
Den første eksterne evaluering af projektet Hverdagsrehabilitering, som er en del af Længst Muligt I Eget Liv, viste, at kommunen får borgere, som er glade og stolte af at kunne klare flere ting i deres hverdag, imens kommunen, trods en investering, er i stand til at rumme en stigende ældrebefolkning for færre kroner.

Det er Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og analysefirmaet Itrack, der stod bag den første evaluering af projektet, og deres tal overraskede positivt og mere end forventet.

Stort potentiale i rehabiliterende arbejde
Dansk Sundhedsinstitut (DSI) vurderer også i evalueringen, at der fortsat er et stort potentiale i at arbejde rehabiliterende – også hos borgere, der i lang tid har været tilknyttet hjemmeplejen.

Af evalueringen fremgår det, at det kræver en stor og vedholdende indsats at omlægge arbejdet i plejen. Borgeren skal i højere grad mødes med et fokus på deres ressourcer og muligheder for at leve et uafhængigt og selvstændigt hverdagsliv med en høj livskvalitet.

Men Fredericia Kommune har udviklet en effektiv model, hvor de borgere, der vurderes at have rehabiliteringspotentiale, visiteres til et intensivt tilbud om hverdagsrehabilitering, der tager udgangspunkt i borgernes egne ønsker og mål. Og det er især blandt de nyvisiterede borgere, der indtil nu er skabt gode resultater. Fredericia Kommune har valgt at udbrede modellen til hele plejen og afventer i øjeblikket en ekstern evaluering på denne satsning.

Andre skal lære af Fredericia
Den innovative måde at tænke pleje på har givet genklang i resten af Danmark. I en rundringning, som fagforbundet FOA lavede i starten af 2011, fortalte op mod 90 procent af landets kommuner, at de havde planer om at gå i gang med hverdagsrehabilitering.

Fredericia Kommune kan godt forstå den store interesse fra andre kommuner, da den nye måde at arbejde på skaber værdi for både borgeren og kommunen. De ældre får højere livskvalitet, og samtidig skulle kommunen også gerne løse udfordringen med, at de kommer til at mangle hænder.

Men det er ikke kun i Danmark, at projektet, der også er kendt som Fredericia-modellen, vækker opsigt. I 2010 modtag LMIEL Kommunernes Landsforenings store innovationspris. I 2011 fik Længst Muligt I Eget Liv en europæisk pris: EPSA 2011 Best Practice Certificate.

0:000:00