Professor: Besparelser på jobcentre risikerer at skære grundlæggende i velfærdsstaten

Mennesker har brug for kategorier. Verden er kompleks, og vi har brug for at putte ting i kasser for at kunne overskue den.

Den amerikanske sociolog Erving Goffman pegede på, at den primære grund til, at samfund fungerer, er, fordi vi mennesker har en masse forventninger i mødet med hinanden, og at vi i store træk lever op til de forventninger.

Når vi møder mennesker, så tildeler vi dem – bevidst eller ubevidst – sociale kategorier for at forstå og identificere dem. Det kan være kategorier som "ung," "nybagt far" eller "hjemløs". Knyttet til hver kategori er et sæt af forventninger. Kategorier er både nødvendige og uundgåelige. Det er de for os som mennesker og for os som samfund.

Kategorien "arbejdsløs" er afkoblet

Men kategorier volder også problemer. Nogle kategoriseringer kan gøre os blinde for at se mennesket og variationen. Andre kategorier forandrer sig over tid, og vores forventninger stemmer ikke længere overens med det, som kategorien rummer.

Du vil, kære læser, måske på dette tidspunkt stille spørgsmålet, hvorfor en nørdet sociologisk begrebsekskurs er relevant i en temadebat om jobcentre og besparelser på beskæftigelsesindsatsen?

Svaret er, at det er den, fordi kategorien "arbejdsløs" både i den offentlige og nationalpolitiske debat i stigende grad er afkoblet kategoriens menneskelige indhold og dermed de forventninger, der knytter sig til kategorien.

Historisk lav arbejdsløshed

Kategorien arbejdsløs må forventeligt rumme mennesker, som befinder sig uden for arbejdsmarkedet.

Den forventning er ikke forkert. Men den, der heller ikke rigtig. Der er i kategorien "arbejdsløs" ganske rigtigt mennesker, hvis primære problem er, at de mangler et job.

Det synes at være en lavthængende frugt at skære i et udskældt beskæftigelsessystem, som ingen rigtig elsker

Dorte Caswell
Professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

Den historisk lave arbejdsløshed i Danmark, der ifølge tal fra Danmarks statistik i september i år lå på det laveste niveau siden januar 2009, betyder dog, at andelen af denne type mennesker i kategorien "arbejdsløs" er faldet.

Hvem er så med i kategorien? I Danmark er der to hovedgrupper. For det første er der gruppen af forsikrede ledige, der modtager dagpenge. De er per definition arbejdsmarkedsparate. For det andet er der kontanthjælpsmodtagerne, der modtager offentlig forsørgelse, fordi de af den ene eller anden grund ikke kan forsørge sig selv.

Det betyder også, at kontanthjælpen udgør det danske velfærdssamfunds forsørgelsesmæssige sikkerhedsnet for udsatte borgere. Borgere, som indtil for relativt nyligt blev set som genstand for socialpolitikken. Men her er vi jo interesseret i det beskæftigelsespolitiske, så lad os kaste et blik på nogle af de politiske reformer, der har forandret kategorien "arbejdsløs" over tid.

Udvidelse af kategorien "arbejdsløs"

Vi kunne starte i midten af 1990'erne, men lad os springe lidt frem til 2002, hvor reformen 'Flere i arbejde' lanceres.

Her lægges kimen til det, der senere med kommunalreformen i 2007 betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) nedlægges, og den samlede indsats overfor både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere organisatorisk placeres i kommunerne.

Kontanthjælpsmodtagerne blev i stigende grad tænkt med i de beskæftigelsespolitiske reformer. Det betyder en begyndende udvidelse af kategorien "arbejdsløs". Efterfølgende politiske reformer skubber på forskellig vis kategorien "arbejdsløs" i en stadig mere rummelig retning med plads til flere, der ikke "bare" er arbejdsløse, men som også har andre problemer at slås med såsom psykiske lidelser eller sociale udfordringer.

I 2013 kommer kontanthjælpsreformen. Her formuleres en klar ambition om, at "alle mennesker bliver mødt med klare krav og forventninger, så flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet".

Og med alle mennesker menes altså samtlige arbejdsløse. Kategorien "arbejdsløs" er hermed så rummelig, at den har plads til alle. Og alle skal mødes med klare krav og forventninger fra beskæftigelsessystemets side.

Pisk eller gulerod

Givet den offentlige og politiske debat kan det virke overraskende, at vi forskere finder, at dette i stor udstrækning i dag finder sted i landets jobcentre. De virksomhedsrettede indsatser fylder stadig mere.

Udviklingen har betydet, at kommunale velfærdsopgaver, som tidligere entydigt blev set som socialpolitiske, i stadig højere grad varetages på den beskæftigelsespolitiske bane

Dorte Caswell
Professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

Men den udvidede kategori af arbejdsløse betyder samtidig, at der også i stigende grad er brug for at kombinere det virksomhedsrettede med indsatser hentet fra eksempelvis social- eller sundhedsområdet. Det volder i varierende grad besvær i den kommunale praksis, hvor helhedsorienterede og borgerinddragende indsatser kræver nytænkning.

Forskning har dog vist, at kombinationen af det virksomhedsrettede, og de bredere social- og sundhedsrettede indsatser har relativt gode resultater (jævnfør IPS – Individual Placement and Support og SE – Supported Employment).

Og mens vi er ved overraskelserne. Det opleves også som meningsfuldt for de fleste borgere, at fokus er rettet mod muligheden for at få et arbejde. Ikke i kølvandet på pisk eller gulerod, men forløb, som er lydhøre for borgernes egne perspektiver og i kombination med indsatser, som adresserer de ofte komplekse udfordringer, som en del borgere i kategorien "arbejdsløs" har.

Besparelser risikerer at skære i velfærdsstaten

Kategorien "arbejdsløs" dækker altså over en stor og i stigende grad heterogen gruppe af mennesker.

Udviklingen har betydet, at kommunale velfærdsopgaver, som tidligere entydigt blev set som socialpolitiske, i stadig højere grad varetages på den beskæftigelsespolitiske bane.

Når der politisk diskuteres besparelser på jobcentrene, samler det politikere på tværs af det politiske spektrum. Det synes at være en lavthængende frugt at skære i et udskældt beskæftigelsessystem, som ingen rigtig elsker. Og de "arbejdsløse" kan vel tage et job på det arbejdsmarked, som lige nu skriger på arbejdskraft?

Men udviklingen i kategorien "arbejdsløs" betyder, at besparelser på jobcentrene risikerer at skære grundlæggende i den danske velfærdsstat. Det betyder også, at nogle af de ressourcer, der i dag bruges til at støtte udsatte borgere i mere skræddersyede forløb hen imod beskæftigelse på ordinære eller særlige vilkår, vil forsvinde.

Den danske værdiundersøgelse viser, at der i den danske befolkning er stor opbakning til at fastholde et stærkt socialt sikkerhedsnet i Danmark. Men når det politiske system og den offentlige debat opererer med kategorier som "arbejdsløse" og "jobcentre", vil det gå manges næser forbi, at disse besparelser risikerer at klippe huller i det sociale sikkerhedsnet for samfundets udsatte.