Professor til nye byråd: Her er jeres største udfordringer

Efter mange magre år er det økonomiske opsving omsider en realitet. Den største reform af det offentlige i årtier, strukturreformen, er også ved at falde på plads – i hvert fald administrativt. Og så er holdene, der skal lede kommunerne i de kommende fire år, ved at finde sig til rette i 98 byråd landet over.

Det giver muligheder, mener Kurt Klaudi Klausen, professor i forvaltning ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.

“Man er i en fase nu, hvor man virkelig har en mulighed for at gå nye veje og skabe det gode samfund,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Og de valg, der træffes i de nye byråd, kan ligefrem kan være skelsættende for, hvordan det kommunale Danmark former sig i mange år fremover.

Kommunerne skal til at genopfinde sig selv oven på alt det, de har været igennem, og de skal for alvor i de kommende år begynde at levere den vare, der blev bestilt i forbindelse med strukturreformen. Nemlig bedre og billigere kvalitet.

Kurt Klaudi Klausen
Professor i offentlig forvaltning, Syddansk Universitet

“Kommunerne skal til at genopfinde sig selv oven på alt det, de har været igennem, og de skal for alvor i de kommende år begynde at levere den vare, der blev bestilt i forbindelse med strukturreformen. Nemlig bedre og billigere kvalitet," siger han.

“Derfor skal der tænkes visionært, og samtidig skal kommunernes politikere sætte sig i spidsen for en kontant driftsmæssig proces,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Behov for visioner
Reformen har ifølge Kurt Klaudi Klausen medført, at de kommunale opgaver har ændret karakter, ikke mindst på beskæftigelses-, sundheds- og ældreområdet. Hvad der tidligere karakteriserede den gode kommune, er ikke nødvendigvis det samme i dag.

Samtidig står kommunerne over for et demografisk pres med et voksende antal ældre, borgere, der bliver sendt tidligere hjem fra hospitalerne, og ændringer på beskæftigelsesområdet, blandt andet i form af et fremvoksende “prekariat” af løst ansatte, der betyder, at politikerne er nødt til at revurdere, hvordan opgaverne skal løses fremover.

“Det handler igen om genopfindelse af eksempelvis hvordan den primære sundhedspleje finder sted i et samarbejde med de lokale, selvstændige læger og lægehuse. Der skal være nogle politiske visioner,” siger han.

“Man bør se på de forskellige områder og skabe politik på en ny måde, hvor kommunen ser fremad, fordi den er kommet til et punkt, hvor man faktisk kan lave investeringer og hvor der er mere luft til at tænke dristigt,” siger Kurt Klaudi Klausen og peger på samskabelse med borgere som et muligt værktøj i de nye byråds værktøjskasser.

Fremtidens politikdannelse
Men det er ikke kun opgaverne, der har ændret karakter. I takt med rationalisering og moderniseringen af de administrative systemer er kravene til amatørpolitikeren strammet betydeligt. Kommunerne ligner i dag store koncerner, og det skaber ifølge Kurt Klaudi Klausen en asymmetri mellem politik og administration. Derfor er der behov for at genopfinde det lokale folkestyre.

“Der er rigtig meget i udviklingen i kommunerne, der tyder på, at den gamle måde at se tingene på, både hvad angår udvalgsstyret og hvad angår politikerrollerne, ikke matcher de udfordringer, som kommunerne står over for. Derfor bliver man nødt til at genoverveje, hvordan politikdannelsen skal finde sted, hvordan matchet mellem politik og administration skal være, og herunder, hvordan man skal organisere det politiske arbejde," siger Kurt Klaudi Klausen.

Servicerammen spøger
Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi og ansat ved Det Nationale Forsknings og Analyse Center for Velfærd (Vive) bekræfter, at der i øjeblikket er mindre pres på den kommunale økonomi. Servicerammen forhindrer dog, at kommunerne kan tage spenderbuksen på.

“Set fra kommunernes side, så er den dårlige nyhed, at der fortsat er en meget stram statslig styring af kommunernes udgifter sammen med truslen om økonomiske sanktioner, hvis kommunerne overskrider udgiftsloftet. Så på den ene side har man bedre muligheder for at bruge penge og få økonomien til at hænge sammen, men på den anden side skal man ikke sætte næsen op efter at få lov til at bruge ret mange flere penge end man gør i dag,” siger Kurt Houlberg.

Kommunerne har ifølge Kurt Houlberg reduceret udgifterne med 11-12 milliarder kroner siden 2011, en “meget, meget hård opbremsning”, som han kalder det. Det er der ikke længere behov for, så nu bør man i stedet fokusere mere på, hvad man får for de penge man afsætter i de kommunale budgetter.

“Politikerne skal være bevidste om, at der er disse udfordringer og lokalt have fokus på at tilrettelægge den økonomiske politik på en måde, så man får forholdt sig til de lokale forhold, der gør sig gældende - eksempelvis hvad det stigende antal ældre betyder for vores økonomi i de kommende år. Og så vil det være vigtigt at få vedtaget politikker for, hvordan man griber disse udfordringer an og skabe et økonomisk råderum, der giver plads til politiske prioriteringer,” siger Kurt Houlberg.

Og det sidste er ikke umuligt, mener han. Men det kræver, at man har fokus, følger økonomien tæt og forholder sig aktivt politisk til den.