Professorer kritiserer AE-analyse af under- og overklasseskoler

AE beskriver under- og overklasseskoler i Danmark på en unuanceret og stigmatiserende måde.

Det mener Ning de Coninck-Smith og Niels Egelund, professorer ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

I en analyse fra sidste uge argumenterede tænketanken for, at 50 skoler i Danmark er underklasseskoler.

Ning de Coninck-Smith og Niels Egelund kritiserer efterfølgende særligt tænketankens definition af underklasse.

Det er klart, at ligeså snart man sætter sådan en etikette på, så er der risiko for stigmatisering.

Lars Andersen
Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ifølge AE er forældre, der har stået uden for arbejdsmarkedet i fire femtedele af året, klassificeret som ’underklasse’.

En skole med 33 procent elever med forældre fra underklassen betegnes derfor som en underklasseskole.

Men det er unuanceret kun at medtage et enkelt parameter, mener Ning de Coninck-Smith.

"Du kan sagtens komme i skole med en vis social og kulturel kapital, selvom du ikke kommer fra en økonomisk ressourcestærk familie. Kunstnere står ofte udenfor arbejdsmarkedet. Gør det dem til underklasse? Nej,” siger hun.

Ifølge Ning de Coninck-Smith har forældrenes uddannelse i højere grad end økonomi indflydelse på børns liv.

”Alt i alt er det så komplekst, at der skal langt flere parametre med, før vi kan sige noget reelt om, hvorvidt der er tale om en underklasseskole,” siger hun.

Stigmatiserende
Niels Egelund optrådte i en forsideartikel i Politiken 31. oktober efter AE’s offentliggørelse af analysen. Han blev efterfølgende stødt over udtrykket ’underklasseskole’.

”Jeg skrev efterfølgende til Politiken, at jeg ikke brød mig om ordet. Det er lidt poppet, synes jeg. Og faktisk også stærkt stigmatiserende. Det er ikke en retvisende betegnelse at bruge om skolerne,” siger han, inden han tilføjer:

”Det er ikke, fordi jeg ikke synes, at AE’s undersøgelse er interessant. Den viser jo, at visse skoler har mange elever, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet.”

Niels Egelund bemærker, at en del af underklasseskolerne sagtens kan være velfungerende.

”På disse skoler bliver der ofte stillet store krav til eleverne, både fra forældre og lærere. Samtidig er lærerne og skoleledere utroligt dedikerede på mange af de her privat- og friskoler. Det giver samlet set et godt skolemiljø,” siger han.

AE: ”Man kunne have valgt en mere neutral betegnelse”
Direktør for AE, Lars Andersen, forsvarer betegnelsen ’underklasseskoler’.

”Formålet har været at vise, hvordan skolerne er delt op med hensyn til sociale klasser. Det andet er yderst relevant, men det vi har villet vise er, hvordan det ser ud, hvis man deler op i sociale klasser,” siger han.

Lars Andersen afviser ikke, at en del af personerne i underklassen kan have en uddannelse, men understreger, at hovedparten ikke har.

Til argumentet om, at analysen er stigmatiserende i sin brug af udtrykket ’underklasseskoler', svarer Lars Andersen:

”Man kunne have valgt en mere neutral betegnelse og kaldt dem skoler, hvor forældrene fortrinsvis er uden for arbejdsmarkedet. Det er klart, at ligeså snart man sætter sådan en etikette på, så er der risiko for stigmatisering,” siger han.

Han fortæller, at AE ikke har udleveret en liste over de 50 underklasseskoler, da man netop ville undgå en stigmatisering af enkelte skoler.

I analysen fra AE fremgår det, at 23 ud af de 50 underklasseskoler er privatskoler. Her er der i høj grad tale om muslimske friskoler, oplyser Lars Andersen. Han afviser dog at fortælle, hvilke skoler der er tale om.

AE offentliggjorde listen over de såkaldte overklasseskoler.

Fokus på voksende polarisering
Netop muslimske friskoler er ifølge de to eksperter gode til at løfte socialt svage elever og har generelt meget engagerede forældre og lærere.

”Da vi lavede PISA-undersøgelse i 2005, var nogle af de skoler med den største løfteevne netop de muslimske skoler,” siger Niels Egelund.

Lars Andersen mener dog ikke, at det ændrer på AE’s konklusioner.

”Vi forholder os slet ikke til resultaterne, men til hvilket forældregrundlag der er. Vi kigger på, hvor børnene kommer fra og ikke på karaktererne. Vi ser på, om polariseringen i Danmark er øget med hensyn til blandede skoler. Vi har fået en større polarisering på, hvor børnene kommer fra. Det er det, vi vil vise med undersøgelsen.”