Bliv abonnent
Annonce

Regering og fagbevægelse kaldte det en sejr: Men højere dagpenge kan let falde på gulvet efter valget

De højere dagpenge var en del af regeringens reformaftale "Danmark kan mere 1" fra januar, men skal betales af den lavere dimittendsats, som er omfattet af forlig med de borgerlige og kan først træde i kraft, hvis en ny regering udsteder en bekendtgørelse og får flertal bag den. 
De højere dagpenge var en del af regeringens reformaftale "Danmark kan mere 1" fra januar, men skal betales af den lavere dimittendsats, som er omfattet af forlig med de borgerlige og kan først træde i kraft, hvis en ny regering udsteder en bekendtgørelse og får flertal bag den. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
14. oktober 2022 kl. 05.00

Under overskriften ”Tryghed styrket i dagpengesystemet” udsendte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) før sommerferien en pressemeddelelse om, at ledige nu kan få op til 23.000 kroner i dagpenge i de første tre måneders ledighed.

En række fagforeninger og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har også beskrevet lovændringen som en sejr og peget på, at det vil træde i kraft efter et valg.

Men det er langt fra sikkert.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026