Regeringen trækker nødbremsen i pengeslagsmål om udsatte unge

EFTERVÆRN: En afgørelse fra Ankestyrelsens trækker tæppet væk under 13 års praksis for betaling af støtte til udsatte unge. Et nyt lovforslag skal forhindre kommuner i at ryge i økonomisk håndgemæng.

Regeringen vil forhindre, at anbragte unge bliver kastebolde i et kommunalt opgør om betaling for det efterværn, som skal støtte de unge i overgangen til livet som voksen.

Det sker, efter en principafgørelse fra Ankestyrelsen i december trak gulvtæppet væk under den praksis, kommunerne har administreret efter siden 2003.

Afgørelsen betyder i store træk, at en kommune ikke længere skal betale for udgifter til efterværn for unge, som kommunen har anbragt på opholdssted eller institution i en anden kommune - såkaldt mellemkommunal refusion.

Den situation er aldeles uholdbar mener børne- og socialminister Mai Mercado (K). Hun vil derfor hurtigst muligt foreslå en lovændring, så kommuner, der har unge i efterværn, igen får adgang til mellemkommunal refusion.

”Kommunerne skal ikke være i tvivl om, at kommunen, der anbringer barnet, også betaler udgifterne under efterværn,” siger Mai Mercado.

Rammer landkommuner hårdere
Ikke nok med, at Ankestyrelsens afgørelse betyder, at kommuner ikke fremadrettet kan kræve deres udgifter til efterværn refunderet.

Samtidig kan en kommune også kræve de penge tilbage, som den tidligere har betalt til efterværn i andre kommuner. Dog kun tre år tilbage på grund af forældelsesfrist.

Socialministeriet har ikke været i stand til at gøre op præcist, hvor store beløb landets kommuner på den måde nu har til gode hos hinanden.

Men af udkastet til det kommende lovforslag fremgår det, at der kan blive tale om ”betydelige beløb”. Særligt landkommuner, som ofte vil have flere børn anbragt fra kommuner, kan blive hårdt ramt.

Også denne uforudsete ekstraregning vil Mai Mercado skåne kommuner for.

”Den enkelte kommune skal ikke risikere at blive mødt med uventede krav om at skulle tilbagebetale penge, den for længst har modtaget,” siger Mai Mercado.

Odder fik uventet millionregning
Allerede få dage efter, at Ankestyrelsens afgørelse blev offentliggjort i december tikkede den første regning ind i blandt andet Odder Kommune.

Det var ikke ligefrem befordrende for julestemningen.

I en opgørelse Odder Kommune har sendt til Børne- og Socialministeriet vurderes det, at Ankestyrelsens afgørelse giver kommunen en ’gæld’ til andre kommuner på 10,5 millioner kroner.

Hertil kommer, at kommunen forventer at få ekstra udgifter på 4,5 millioner kroner årligt fremadrettet, hvis man skal betale for efterværn til de unge, som andre kommuner har anbragt i Odder Kommune.

”Vi har et stort opholdssted i Odder Kommune med mange unge i efterværn fra andre kommuner. Deres efterværn ville vi pludselig selv skulle betale for,” siger Peter Christensen, leder af Odder Kommunes Børne- og Familiecenter.

Han kalder Ankestyrelsens afgørelse for ”meget vidtrækkende”, og er glad for, at regeringen reagerer hurtigt.

”Det ville være så usædvanligt, fordi vi pludselig skulle overtage betalingsforpligtigelse i forhold til unge fra andre kommuner, som opholder sig i Odder. De har aldrig været meningen med loven,” siger Peter Christensen.

Vildfarelse gøres til lov
Ifølge såvel KL og Børne- og Socialministeriet har der aldrig været tvivl om, at hensigten med loven er, at den kommune, som iværksætter en anbringelse, også skal betale for efterværn. Også når den unge er anbragt i en anden kommune. Det fremgår blandt andet af bemærkningerne til den nugældende lovgivning.

Anbringer Københavns Kommune eksempelvis et barn i Lolland Kommune, og har den unge behov for at blive i efterværn på anbringelsesstedet i en periode, efter han eller hun er fyldt 18 år, så skal Københavns Kommune refundere Lollands Kommunes udgifter under efterværnet.

”Sådan har reglerne da også været forstået af alle i en årrække,” siger Mai Mercado.

Når Ankestyrelsen alligevel når frem til, at de seneste 13 års praksis har været baseret på en ’retsvildfarelse’, sker det på baggrund af en meget ordret læsning af den relevante paragraf i retssikkerhedsloven. Nu skal vildfarelse så gøres til gældende ret.

”Både KL og Børne- og Socialministeriet vurderer, at principafgørelsen er i strid med intentionerne bag de oprindelige regler. Derfor fremsættes nu et lovforslag, der skal genetablere den nye retstilstand,” skriver chef for KL’s kontor for social og sundhed, Niels Arendt Nielsen, i en mail til Altinget.

Lovændringen forventes at kunne træde i kraft 1. juli 2017.

Forrige artikel Nyt forskningscenter får kæmpe bestyrelse Nyt forskningscenter får kæmpe bestyrelse Næste artikel Peter Loft skal være kommunaldirektør Peter Loft skal være kommunaldirektør