Regionerne får en halv milliard ekstra til sundhedsvæsnet

Regionerne havde spillet ud med et krav om 1,8 milliarder kroner ekstra til driften af sundhedsvæsnet i 2018. Men i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne for næste år, får regionerne et løft på 500 millioner.

”Vi har ikke armene over hovedet, men det er et bæredygtigt grundlag til, at vi kan videreudvikle sundhedsvæsnet og levere en høj kvalitet til danskerne.”

Sådan lød vurderingen fra Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), da han tirsdag aften sammen med finansminister Kristian Jensen (V) kunne præsentere økonomiaftalen for 2018.

Ifølge Bent Hansen svarer de 500 millioner kroner til en realvækst i 2018 på 0,5 procent. Medmindre finanslovsforhandlingerne i efteråret kaster ekstra penge af til sundhedsområdet, vil det dog være blandt de laveste økonomiske vækstrater i 20 år, da sundhedsvæsnet kun i kriseårene 2010 og 2011 oplevede en lavere vækst.

Finanslovsforhandlinger kan øge bevillinger
Sidste års økonomiforhandlinger i 2016 kastede imidlertid også kun lidt over 200 millioner kroner af sig til den regionale sygehusdrift, hvorefter satspulje- og finanslovsforhandlinger markant hævede beløbet. Om det sker igen i år, er uvist.

Bent Hansen forklarede dog blandt andet sin tilfredshed med aftalen med, at regeringen har lovet at sikre regionerne mod ventede udgiftsstigninger på tandlægeområdet. Ligesom at regionerne, ifølge Bent Hansen, har fået et passende beløb til de nye bosteder til farlige psykisk syge, der også har været et vigtigt emne i forhandlingerne.

Med 2,2 milliarder kroner i 2018 til anlægsområdet, hvilket er bygninger og apparatur, får regionerne ifølge Bent Hansen mere, end de havde bedt om på dette område. De 2,2 milliarder er ud over de penge, som regionerne får til byggeriet af de nye supersygehuse, der er lovet på forhånd.

Forhadt krav afskaffes ikke – endnu
Årets økonomiforhandlinger fører dog ikke til, at staten skrotter det meget omdiskuterede statslige to-procents-produktivitetskrav til sygehusene.

Op til forhandlingerne har Danske Regioner og næsten samtlige af sundhedsvæsnets interesseorganisationer kastet sig ind i kampen for at få fjernet kravet, der betyder, at sygehusene årligt skal levere to procent flere behandlinger for de samme penge.

Finansminister: Vi vil gerne have et nyt system
Finansminister Kristian Jensen understreger dog, at økonomiaftalen betyder, at regionerne og regeringen i fællesskab skal forsøge at finde et alternativ til produktivitetskravet.

”Vi vil gerne have et nyt styringssystem på dette område. Og kan man lave et system, som er stærkere, som sikrer patienterne og de ansatte bedre vilkår, så gør vi gerne det. Det er derfor, vi har lavet en aftale om at undersøge, hvad der skal til,” sagde Kristian Jensen.

Produktivitetskravet, mener nogle eksperter, regionerne og Lægeforeningen, presser de ansatte for meget. Og kravet kan skabe unødige behandlinger eller økonomisk kassetænkning, advarer de.

Læs også: Læger og regionsformand kritiserer aftale

Bent Hansen erkendte på Finansministeriets stengang, at regionerne ikke kom i mål med at få kravet afskaffet, men han pegede samtidig på, at flere afstemninger i Folketinget har vist, at et flertal i Folketinget ikke ønsker at fjerne produktivitetskravet allerede fra 2018. Dermed var det også urealistisk at få med en aftalen, vurderer han.

Udgifter til fedmeoperationer må ikke stige
Der har været stor spænding om, hvorvidt regeringen ville give flere penge til fedmeoperationer. Her anbefaler eksperter nemlig, at langt flere bør komme i betragtning til en fedmeoperation i en ny klinisk retningslinje.

Aftalen fastslår dog, at udgifterne på området ikke bør stige.