
Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors i Danmark, er udpeget som nyt medlem af Dansk Kulturinstituts bestyrelse.
Det skriver Dansk Kulturinstituts i en pressemeddelelse.
Han overtager posten fra rektor for Københavns Folkeuniversitet, Carsten Fenger-Grøndahl.
"Jeg oplever i mit daglige virke en stigende polarisering i verden. Samtalen forsvinder. Jeg tror på, at kultur på tværs af grænser kan bringe mennesker sammen og rejse vanskelige men nødvendige debatter," lyder det fra Anders Ladekarl.
Han har siden 2008 stået i spidsen for Røde Kors i Danmark og har tidligere været international chef i både Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp.
Bestyrelsesskiftet finder sted i en periode, hvor Dansk Kulturinstitut har udvidet sine aktiviteter og øget sin internationale tilstedeværelse, herunder i Ukraine, Georgien, Moldova og snart Kenya.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster




























