Røde og blå borgmestre vil låse sparede lockoutpenge til velfærd

Kastes Danmark ud i en storkonflikt med strejke og lockout, skal situationen ikke udnyttes til at polstre kommunekasserne med millioner af sparede lønkroner.

Tværtimod skal pengene føres tilbage til de områder, de er sparet på. Det mener i hvert fald en længere række af landets borgmestre, som har deltaget i en rundspørge, Altinget har gennemført.

Her svarer hver tredje, at eventuelt sparede lønmidler skal fastholdes og efterfølgende udmøntes på de områder, hvor de er sparet.

”De penge vil vi lade blive i de forskellige institutioner til gavn for børn, forældre og ældre. Det er jo penge, som alligevel ville have været brugt på de områder,” siger Kenneth Muhs (V), borgmester i Nyborg Kommune.

Her besluttede et enigt byråd i mandags at låse en eventuel lockoutbesparelse fast, så pengene bliver hos den enkelte institution.

Vil hellere vente
Samme beslutning har man allerede truffet i kommuner som Ishøj og Albertslund, mens København, Rebild, Frederiksberg, Aalborg, Lejre, Egedal, Hvidovre og Lyngby-Taarbæk ifølge Fyens.dk også skal tage stilling til samme spørgsmål.

Også i Kolding hælder borgmester Jørn Pedersen (V) til at føre pengene tilbage til de konfliktramte områder. Men ikke nødvendigvis krone for krone.

”Vi ved jo simpelthen ikke, hvad det er for nogle områder, vi vil komme til at skulle indhente et efterslæb på, og hvad omfanget af det kan blive. Og at indhente efterslæb vil være dyrere. Derfor vil det være for ufleksibelt at låse os fast en-til-en,” siger Jørn Pedersen.

Han mener dog, at det endnu er for tidligt at træffe en konkret politisk beslutning om kommunens prioritering.

”Jeg håber, at det her forbliver i en teoretisk kontekst, og at vi får løst det her ved Forligsinstitutionen,” siger Jørn Pedersen.

Frederikshavn siger nej
Også i Frederikshavn Kommune har spørgsmålet om lockout og sparede lønmidler været til politisk behandling i den forgangne uge. Det skete efter ønske fra SF og Enhedslisten, som ville have midlerne fastlåst til de forskellige områder.

Det afviste det øvrige byråd imidlertid.

”Jeg er sådan set enig i princippet. Men jeg mener, at timingen er forkert. Vi håber og satser fortsat på, at der ikke kommer nogen konflikt,” siger kommunens borgmester, Birgit S. Hansen (S).

På den måde ser opbakningen til at fastholde eventuelt sparede lønmidler på velfærdsområderne ud til at være større, end besvarelserne på Altingets rundspørge umiddelbart giver indtryk af.

Behov for at prioritere
Det afspejler sig også i, at den væsentlige andel af besvarelserne, som ligger i kategorien ’andet’, for manges vedkommende dækker over, at pengene ønskes brugt på velfærd. Men at der kan være behov for at prioritere nogle områder højere end andre, når et efterslæb skal indhentes.

Det fremgår af kommentarer til spørgsmålet.

”De (pengene red.) bør målrettes, hvor de gør gavn. Man kan for eksempel med fordel give ekstra undervisning, men ikke passe syge med tilbagevirkende kraft,” som en borgmester skriver.

Og så er der dem, som svarer, at pengene skal lægges i kommunekassen til senere prioritering på tværs af velfærdsområderne. Men det skal ikke nødvendigvis forstås på den måde, at pengene kan ende med at blive brugt på cykelstier eller nye vinduer til rådhuset.

”Hvis vi får nogle likvide midler i kassen, så vil jeg da hellere bruge dem til at hjælpe eksempelvis ældreplejen, hvor behovet er stort, end bare at give dem tilbage til alle områder. Men pengene skal selvfølgelig bruges på service,” siger Erik Buhl (V), borgmester i Varde.

Han er blandt de 15 procent, som har svaret, at lockoutpenge skal lægges i kommunekassen.

 

Forrige artikel Her er Loses opgaver som formand Her er Loses opgaver som formand Næste artikel Private mails belaster borgmesteren i Slagelse Private mails belaster borgmesteren i Slagelse
Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

POLITISK STUEGANG: Hvis det står til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, skal styrelsen bestemme mere over, hvordan kommunerne passer deres sundhedsopgaver med for eksempel at forebygge sygdom og dårligt helbred blandt børn og voksne. Det er en af flere interessante meldinger fra topembedsmanden i Altingets podcast, hvor han også bliver spurgt, hvorfor han ikke længere er med til regeringens pressemøder om corona.