S: Lempet budgetlov er en økonomisk og socialt ansvarlig måde at finansiere mere forsvar

Ruslands krig mod Ukraine er et overgreb og en trussel mod de demokratiske værdier, som Europa er bygget på.

Derfor er der behov for, at vi i samarbejde vores allierede i Nato og EU tager ansvar for den ændrede sikkerhedspolitiske situation, Europa befinder sig i.

Derfor skal vi styrke Danmarks forsvar og sikkerhed. Det kræver et markant løft af forsvarsbudgettet. Det kan en revidering af budgetloven sikre sker inden for rammerne af en fortsat fuldt ansvarlig finanspolitik.

Nødvendig sikkerhedspolitisk investering

Jeg glæder mig over, at bredt flertal i Folketinget 6. marts 2022 var med til at indgå en historiske forsvarsaftale. Her blev vi blandt andet enige om, at det i det kommende forsvarsforlig skal være en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed løftes varigt til to procent af BNP inden udgangen af 2033.

Coronakrisen har lært os, at det at føre en ekspansiv finanspolitik i krisetider kan betale sig.

Benny Engelbrecht (S)
Finansordfører

Det er en nødvendig sikkerhedspolitisk investering, som vi har mulighed for at prioritere inden for ansvarlige økonomiske rammer ved at revidere budgetloven.

Ved at lempe underskudsgrænsen i budgetloven fra 0,5 til en procent af BNP, åbnes der nemlig op for at føre en mere ekspansiv økonomisk politik.

Grundlæggende betyder den sikkerhedspolitiske opprioritering, som forsvarsaftalen lægger op til, at vi lemper finanspolitikken i 2022 og 2023, og at der sigtes efter underskud på den strukturelle saldo efter 2025 inden for ansvarlige finanspolitiske rammer.

Lempelse er foreneligt med sunde offentlige finanser

Lempelsen af underskudsgrænsen i budgetloven er ligeledes inden for rammerne af EU's regler og fuldt forenelig med fortsat ansvarlig finanspolitik og lav offentlig nettogæld. I den forbindelse er det værd at bemærke, at vi i Danmark hidtil har overimplementeret konvergenskravet fra EU.

Dermed er de nuværende regler mere restriktive og stramme, end EU-lovgivningen tilsiger. Med den mindre lempelse, som vi er blevet enige om, vil det derfor fortsat være fuldt foreneligt med sunde og holdbare offentlige finanser.

Samtidig er en lempelse af budgetloven noget som i længere tid har været foreslået af de økonomiske vismænd og Danmarks Nationalbank. Det skyldes netop, at det åbner op for at føre en mere ekspansiv finanspolitik, som kan være gunstigt i krisetider.

Ekspansiv finanspolitik er ansvarligt

Er der noget, coronakrisen har lært os, er det netop, at det at føre en ekspansiv finanspolitik i krisetider, kan betale sig. Her formåede vi i Danmark at komme ud på den anden side af krisen med en økonomi i topform. På den måde står coronakrisen som et solidt eksempel på, at svære kriser kan håndteres inden for rammerne af økonomisk ansvarlighed. Og det samme vil vi se nu.

En ekspansiv finanspolitik i den nuværende situation er ikke kun økonomisk, men også socialt ansvarlig. For ved at tillade et mindre underskud på en procent af BNP, kommer forsvarsaftalen ikke i sig selv til at påvirke det finanspolitiske råderum væsentligt negativt.

I og med at de ekstra forsvarsudgifter finansieres af et øget underskud på den strukturelle saldo, vil råderummet til andre formål, såsom velfærd, være uændret. Det er ikke det samme som, at fremtiden ikke vil byde på svære prioriteringer. Men en ting vi kan love danskerne er, at Socialdemokratisk krisepolitik altid vil gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomisk politik.

Ruslands overgreb på Ukraine truer den fred og stabilitet, som vi plejer at kende i Europa. Det betyder, at der er behov for et gearskifte. Derfor opprioriterer vi nu det danske forsvarsberedskab igennem et historisk løft af forsvarsudgifterne, som er sikkerhedspolitisk nødvendig og økonomisk ansvarlig.