Se kortet: Hovedstaden betaler og Lolland får penge efter reformforlis

UDLIGNING: Der bliver helt automatisk flyttet hundredvis af millioner mellem kommunerne fra årsskiftet, selvom regeringen tirsdag måtte opgive at lande en politisk aftale om at lave om på systemet. Nordsjællandske og midtjyske kommuner og hovedstaden må punge ud.

”Meget beklageligt”, ”uforståeligt” og en ”fiasko”.

Sådan lyder reaktionerne fra landets to største kommuner på tirsdagens forlis i forhandlingerne om en udligningsreform. Både Aarhus og København er nemlig nogle af dem, der skal tage ekstra penge ud af budgettet allerede fra næste år for at give til dårligere stillede kommuner. Og det på trods af, at der slet ikke bliver nogen politisk aftale om at lave om på det indviklede system, der forenklet sagt fordeler penge mellem rige og fattige kommuner.

København står nu til at skulle aflevere over en halv milliard ekstra, Aarhus over 60 millioner kroner og Gentofte over 180 millioner, mens andre kommuner får nye penge.

"Det er den største regning oven på en udligningsomlægning, jeg har stået med i mine 25 år som borgmester. Med det her må vanviddet have nået sit slutpunkt," siger Gentoftes borgmester, Hans Toft (K).

Set i forhold til kommunernes beskatningsgrundlag står især Lolland, Guldborgsund og Morsø Kommune til at få gevinst ud af ændringerne. Også Odense og Aalborg får overskud, selvom der ikke er udsigt til nogen politisk aftale.

Vestegnskommunerne med socialdemokratiske borgmestre står også til at gå fri af ekstra udgifter næste år.

Se, hvad der sker for din kommune på danmarkskortene længere nede i artiklen.

Frank Jensen mister mindre end ventet
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har tidligere kaldt det for "en bunden opgave" at reformere systemet. Det skyldes blandt andet, at en tidligere reform på beskæftigelsesområdet og en kommende opdatering af statistik over indvandreres uddannelsesniveau vil flytte rundt på pengene allerede fra nytår, også selvom politikerne ikke gør noget.

Det er det, der nu kommer til at ske.

Og selvom København står til at miste væsentligt færre penge end de mindst 800 millioner kroner, regeringen havde stillet i udsigt kunne flyttes, hvis en reform var blevet til noget, er overborgmester Frank Jensen (S) stærkt utilfreds.

”Jeg er ærlig talt i tvivl om, om Christiansborg har forstået, at der her gennemføres en massiv nedskæring i Københavns velfærdsbudget, der får meget konkrete konsekvenser. Det er jo ikke Anders And-penge, men rigtige penge fra den kommunale økonomi, der skal betale for skoler, børnepasning og ældrepleje,” siger han i en pressemeddelelse.

Han appellerer til, at landspolitikerne indfaser ændringerne over fem år i stedet for at lade dem træde i kraft fra nytår.

Aarhus havde planlagt efter gevinst af reform
I Aarhus Kommune er borgmester Jacob Bundsgaard (S) i en særlig penibel situation. Han og byrådet har nemlig vedtaget et budget for 2019, hvor man meget optimistisk har forudsat, at en reform ville give Aarhus en gevinst på et trecifret millionbeløb. ”Uansvarligt,” har minister Ammitzbøll-Bille tidligere kaldt det.

Nu kommer der ingen reform, og Aarhus står i stedet til at miste penge.

Det lykkedes ikke tirsdag at få en kommentar fra Jacob Bundsgaard, men i en pressemeddelelse med overskriften ”Fiasko for udligningsreform koster Aarhus dyrt” siger han:

”Det er meget beklageligt, at det ikke er lykkedes regeringen at indgå en aftale om det kommunale udligningssystem. Der er stort behov for en reform, så vi som kommuner kan få sikkerhed for vores finansieringsgrundlag. Vores planlægningshorisont bliver alt for kort og usikker, når vi ikke kender grundlaget for budgetlægning i de kommende år.”

Nu vil partierne bag budgettet mødes og drøfte situationen, oplyser borgmesteren.

V-borgmester: Uskønt forløb
Borgmester i Esbjerg Kommune og venstremand Jesper Frost kalder de seneste måneders forhandlinger for ”et uskønt forløb”. Han er også næstformand i foreningen Danmark på Vippen, som arbejder for mere udligning mellem rige hovedstadskommuner og ringere stillede provinskommuner.

Foreningen har undervejs været stærkt kritisk over for regeringens ønsker til et nyt udligningssystem. Formanden har blandt andet sagt, at regeringen vil ”tilgodese en række velhavende hovedstadskommuner” og skabe ”et Danmark i ubalance”.

Jesper Frost mener, at regeringen, S og DF nu svigter deres ansvar ved ikke at kunne blive enige om en reform.

”Det, at der ikke er nogen aftale, efterlader jo stor usikkerhed om de kommunale rammevilkår, når man kigger lidt frem i tiden,” siger han.

Dog er han glad for, at statistikken over udlændinges uddannelsesniveau bliver opdateret, for den gamle måde at opgøre det på var fejlbehæftet. Det har betydet, at kommuner med mange udlændinge har fået flere penge, end de egentlig var berettiget til. Hans egen kommune står nu til et plus på omkring 30 millioner kroner fra nytår.

KL: Det tager vi med til forhandlinger med regeringen
Jesper Frost og Danmark på Vippen opfordrer politikerne til at nedsætte en kommission, der skal foreslå et nyt udligningssystem.

Kommunernes Landsforening melder, at man vil møde op til sommerens økonomiforhandlinger med regeringen med krav om tilskud til de kommuner, som skal bøde for den manglende reform:

”Kommunerne har de senere år modtaget et finansieringstilskud som kompensation for de manglende ændringer i udligningssystemet. Med sammenbruddet i forhandlingerne er problemerne uløste, og dermed er der fortsat behov for et finansieringstilskud,” siger KL-formand Jacob Bundsgaard (S) i en pressemeddelelse.

Mens økonomiforhandlinger rykker nærmere, kan regeringen sidde tilbage og evaluere på, hvorfor det ikke lykkedes at indgå en aftale i den her omgang.

For tæt på et folketingsvalg
Politisk kommentator og tidligere særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt (S) Noa Redington ser sammenbruddet i forhandlingerne som udtryk for, at vi er tæt på et folketingsvalg.

”Det er en svær øvelse at lave den her reform, og risikovilligheden var for lille så tæt på et valg. Da man indgik forsvarsforlig, kunne man dele en masse penge ud, og da man aftalte skattelettelser, delte man også penge ud. Men her handler det om et lukket system, hvor penge skal flyttes rundt," siger Noa Redington.

For ham at se, er det ikke nogen løsning på det politiske problem blot at give kommunerne ekstra milliarder. Det vil blot fremstå som økonomisk uansvarligt.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille har hele tiden kaldt det en "bunden opgave" at gennemføre reformen. Også fordi fordi en tidligere politisk aftale om økonomien på beskæftigelsesområdet og opdatering af bestemte statistikker betyder, at millioner af kroner vil blive flyttet rundt mellem kommunerne fra årsskiftet.

Menr opgaven var tilsyneladende ”ikke bunden nok”, vurderer Noa Redington.

”Der skal være en brændende platform for at gennemføre en reform som denne, og den kunne S og DF ikke få øje på. Det er ikke sådan, at udligningssystemet nu bryder sammen, og der er nok heller ikke en masse danskere, der i aften går i seng og ligger og ærgrer sig over, at der ikke kom en reform. Det er ikke rigtig vigtigt for nogen vælgere,” siger han og tilføjer:

"Endnu."

,

Forrige artikel Ombudsmand nedtoner kritik af myndigheder Ombudsmand nedtoner kritik af myndigheder Næste artikel Derfor er ingen udligningsaftale også en løsning Derfor er ingen udligningsaftale også en løsning