Bliv abonnent
Annonce

Seniorer med jobgaranti oversvømmer kommunerne

Foto: Colourbox
15. april 2013 kl. 23.30

Fakta

Seniorjobordningen

- blev indført ved velfærdsforliget i 2006. Ordningen giver en person ret til et seniorjob i bopælskommunen, hvis man har opbrugt sin dagpengeret og samtidig har højst fem år til efterlønsalderen.

Fakta
Antal seniorjob

KL's blad Momentum har foretaget en rundspørge blandt kommunernes personaleafdelinger. 79 ud af 98 kommuner har svaret på, hvor mange seniorjobbere de havde ansat i marts, og hvor mange de skønner der vil være i juli.

December 2012: 599

Marts 2013*: 3.161

Juli 2013*: 5.263

*KL har ud fra ledigheden og arbejdsmarkedssituationen i de enkelte kommuner vejet og opskrevet tallet, så det omfatter samtlige 98 kommuner.

Kreativiteten i de danske kommuner er i årets første måneder blevet sat på prøve, efter over 2.500 seniorer har banket på kommunedøren for at afkræve et job. Men kommunerne har svært ved at opfinde et job til de mange seniorer, der er faldet ud af dagpengesystemet, skriver Jyllands-Posten.

En rundspørge fra KL blandt landets kommuner viser, at antallet af personer i seniorjob siden årsskiftet er mere end femdoblet. Ved årsskiftet var der blot 599 seniorjobbere i kommunerne. Dette tal var i marts steget til 3.161.

Ifølge KL's beregninger vil kommunerne mangle ca. 800 millioner kroner i 2013, idet statens tilskud til seniorjobordningen tager udgangspunkt i en forventning om 1.100 seniorjob i 2013.

En bekymrende udvikling, lyder det fra KL-formand Erik Nielsen (S), der mener, at regeringen bør reducere eller afskaffe seniorjobordningen.

LogoKommunal
Prøv Altinget Kommunal
Følg det politiske maskineri tæt med journalistik, der tager politik alvorligt og giver dig indsigt, du kan bruge i dit arbejde og din hverdag.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026