Socialdemokratiets ekstra velfærdsmilliarder skal nu bruges på mursten og grøn omstilling
BAGGRUND: Før valget ville Socialdemokratiet øge det økonomiske råderum til velfærd med et milliardbeløb ved at tage penge fra offentlige investeringer. Men nu går regeringen den modsatte vej.
Kim Rosenkilde
RedaktørFinansminister Nicolai Wammen (S) ser ud til at have skrinlagt en central socialdemokratisk kilde til finansiering af mere velfærd og et højere offentligt forbrug.
Det står klart, efter regeringen i sidste uge præsenterede sit forslag til næste års finanslov og samtidig med det fremlagde de overordnede finanspolitiske rammer frem mod 2025.
Her opgøres det frie økonomiske råderum frem mod 2025 til lidt over seks milliarder kroner, når man har fratrukket eftervirkningerne af de store udgifter til dette års covid-19-indsatser og udgifterne til at kompensere kommuner og regioner for de kommende års stigende antal ældre og børn.
Det skriver regeringen om løft af de offentlige investeringer
Som led i en finanspolitiske lempelse prioriteres ca. 15 mia. kr. mere til offentlige investeringer i perioden 2021-2025.
Løftet af investeringsrammen frem mod 2025 kommer oven i et 2025-grundforløb fra den seneste 2025-fremskrivning fra oktober 2019. Dette grundforløb indeholdt størstedelen af den tidligere VLAK-regerings løft af de offentlige investeringer på knap 20 mia. kr. frem mod 2025.
Regeringens yderligere løft medfører samlet set, at de offentlige investeringer vil ligge på et historisk højt niveau frem mod 2025.
Løftet af de offentlige investeringer skal skabe plads til investeringer i blandt andet nye grønne investeringer, der bidrager til den grønne omstilling, og som led i en kommende plan for fremtidens infrastruktur med blandt andet investeringer i den kollektive transport.
Hertil kommer et løbende behov for investeringer i blandt andet grøn omstilling, genopretning af skattevæsnet og de fysiske rammer om den borgernære velfærd i øvrigt.
Den samlede investeringsramme til bygninger og anlæg skal finansiere både allerede planlagte
og igangsatte investeringer samt nye politiske prioriteringer frem mod 2025.
Investeringsrammen udmøntes løbende, blandt andet i forbindelse med de årlige finanslove
og økonomiaftaler med kommuner og regioner.
Rammen udmøntes løbende til blandt andet vedligeholdelse eller udbygning af infrastrukturen, byggerier på uddannelsesområdet, retsvæsnet mv.
Derudover udmøntes investeringsrammen til kommunale investeringer i blandt andet daginstitutioner, skoler mv. samt regionale investeringer på sundhedsområdet.
Kilde: Finansministeriet og regeringens 2025-plan 'DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi'
Kommunal
