Sociale tilbud er låst fast i juridisk skruestik

STATUS QUO: Bosteder, plejehjem og andre sociale fonde får nej til at tilpasse deres tilbud til nutidens behov. Institutionerne er bundet af årtier gamle vedtægter, som er næsten umulige at ændre. Lovgivningen bør laves om i en fart, mener eksperter i fondsret.

En lang række sociale institutioner får nej til at udvikle sig, fordi de er juridisk bundet af ordene i årtier gamle fundatser.
En lang række sociale institutioner får nej til at udvikle sig, fordi de er juridisk bundet af ordene i årtier gamle fundatser.Foto: /ritzau/Martin Slottemo Lyngstad
Carsten Terp Beck-Nilsson

Det lå lige til højrebenet: Behandlingsstedet Egedal i Vallekilde ville udvide med undervisning i dagtimerne, så de psykisk belastede unge på døgninstitutionen på den måde kunne komme tættere på en uddannelse og et job.

Den sociale tilsynsmyndighed bakkede op om planerne. Alligevel måtte daglig leder af Egedal Sidse Ravn strække våben. En anden myndighed sagde nemlig blankt nej.

”Det er jeg enormt ærgerlig over,” siger Sidse Ravn.

Årsagen til afslaget er, at Egedal ved sin stiftelse tilbage i 1982 blev oprettet som en fond. Og i fondens 35 år gamle fundats står der ikke et ord om dagtilbud. Derfor afviste Civilstyrelsen Sidse Ravns udvidelsesplaner.

Jeg kan under ingen omstændigheder anbefale fonde, som tingene er nu.

Lene Diemer
Advokat, CPH Lex

Brancheorganisation: Reglerne er uhyre rigide
Og Egedal er ikke den eneste sociale institution, der har fået Civilstyrelsens nej til at modernisere sit tilbud, forklarer direktør Jon Krog fra brancheorganisationen Selveje Danmark.

En stor del af landets plejehjem, daginstitutioner, herberger og krisecentre er stiftet som fonde – også kaldet selvejende institutioner. Og på samme måde som de mere klassiske legatfonde er de bundet af en fundats fra fordums tid.

Vi har en hel gruppe af sociale organisationer, der bliver forhindret i at udvikle sig, fordi de får afslag på at ændre deres vedtægter.

Jon Krog
Direktør, Selveje Danmark

”Vi har en hel gruppe af sociale organisationer, der bliver forhindret i at udvikle sig, fordi de får afslag på at ændre deres vedtægter,” siger Jon Krog.

Han nævner et tilfælde, hvor et opholdssted har fået nej til at udvide fra fire til seks pladser, og et andet, der har fået nej til at ændre ordene i fundatsen fra ”opholdssted” til ”opholdssteder”.

”Vi har sågar eksempler på medlemmer, der får nej til at skifte navn, fordi det nye navn afviger for meget fra det oprindelige,” siger Jon Krog.

Han mener, at regelsættet er både rigidt og uhyre uhensigtsmæssigt.

”Hvis man i 1972 arbejdede med udsatte børn og unge, kunne man jo ikke vide, hvilken retning samfundet ville bevæge sig i. Så hvordan skulle man kunne formulere et vedtægtsformål, der kunne rumme samfundsudviklingen?” siger Jon Krog.

Civilstyrelsen må ikke forskelsbehandle
Selveje Danmark mener, at der burde skelnes mellem de klassiske legatfonde, som igennem deres fundats er bundet til stifterens vilje, og de sociale institutioner, som fungerer på nogle andre præmisser.

Den skelnen giver reglerne ikke mulighed for at foretage, oplyser souschef i fondskontoret hos Civilstyrelsen Niels Astrup Tipsmark.

”Når man opretter en fond, så bliver man grebet af de regler, der gælder for formålet. Og vi skelner ikke i forhold til, om det er den ene eller den anden slags fond,” siger han.

Og det har Civilstyrelsen heller ingen muligheder for at gøre, vurderer professor i fondsret på Københavns Universitet Rasmus Feldthusen.

”Myndighederne gør, hvad de skal gøre. De har ikke hjemmel til at forskelsbehandle. Så ville de komme i strid med ligebehandlingsprincippet,” siger Rasmus Feldthusen.

Han mener, der er behov for et sæt nye regler.

”Vi fik en ny lov for erhvervsdrivende fonde i 2015. Men dette område blev der ikke kigget på. Det er oplagt at gøre. Og det haster,” siger Rasmus Feldthusen.

Nyt tilsyn satte spot på vedtægter
Problemet for de sociale institutioner er først for nylig kommet op til overfladen.

Frem til 2014 flyttede tilsynet med de sociale institutioner frem og tilbage mellem kommuner og amter. Men efter en stribe problematiske sager blev der indført fem regionale tilsyn, der over de følgende to år har gennemgået institutionerne en for en.

Det har kastet lys på, at nogle af institutionerne – med velsignelse fra de tidligere tilsynsmyndigheder – har udviklet sig i forhold til deres oprindelige vedtægter. Og den går ikke. For ifølge lov om sociale tilsyn kan socialtilsynene anbefale vedtægtsændringer, men det endelige samtykke skal hentes hos Civilstyrelsen.

Advokat: Stift ikke en fond
Og styrelsens tilsagn er ganske sjældne, bekræfter advokat Lene Diemer fra CPH Lex Advokater.

”Jeg har med held fået ændret nogle formålsbestemmelser, men der skal virkelig meget til. Det kræver nærmest, at man kan dokumentere, at fonden er på vej mod konkurs,” siger hun.

Herudover skal man væbne sig med en god portion tålmodighed, før man kaster sig ud i en ændring af en fonds fundats, fortæller Lene Diemer.

”Først sender du en ansøgning via socialtilsynet, som så giver sin anbefaling. Herefter sender du den til Civilstyrelsen, hvorefter du sætter dig og venter i 9, 12, 18, 24 måneder. Og derefter får du et nej – uden yderligere begrundelse,” siger Lene Diemer.

Som den lovgivningsmæssige tilstand er, advarer advokaten skarpt nye klienter mod at oprette nye institutioner som fonde.

”Lige nu anbefaler jeg, at man opretter sig som et anpartsselskab i stedet for som en fond. For så kan man ændre formålsbestemmelsen fra generalforsamling til generalforsamling – afhængig af hvordan markedet ændrer sig og dermed sikre, at tilbuddet kan følge med samfundsudviklingen. Men jeg kan under ingen omstændigheder anbefale fonde, som tingene er nu,” siger Lene Diemer.

En kæmpe arbejdsbyrde
På behandlingsstedet Egedal har Sidse Ravn da også vendt blikket bort fra fondskonstruktionen.

”Det er mine forældre, som har stiftet institutionen. Og for mig er det vigtigt at sætte mit eget præg på Egedal og at udvikle det, da der er sket meget på området, siden de startede i 1978,” siger hun.

Efter afslaget fra Civilstyrelsen har hun i stedet oprettet et anpartsselskab, som skal give de 12 psykisk belastede unge på institutionen en skolegang i beskyttede omgivelser.

Det har imidlertid ikke været problemfrit, fortæller Sidse Ravn.

”Det har været et kæmpe administrativt arbejde,” siger hun og fortsætter:

”Alle vores unge er på kontrakt, og vi er i gang med at kontakte deres hjemkommuner og skal lave to kontrakter for hver af dem – en for døgntilbuddet og en for dagtilbuddet.”

Hertil kommer, at hun har måttet lave en virksomhedsoverdragelse for en del af Egedals 25 ansatte til det nye selskab. Og oven i det skal hun nu referere til to forskellige tilsyn – det sociale tilsyn og et kommunalt.

Sidse Ravn anslår, at hun har brugt 60 procent af sin arbejdstid siden februar på den nye struktur. Og hun er ikke færdig endnu.

”Meningen var, at vi skulle starte dagtilbuddet op 1. oktober. Men det når vi ikke. Nu sigter vi efter 1. januar, men jeg tror snarere, vi når hen til marts,” siger Sidse Ravn.

Ny lovgivning efterlyses
I Selveje Danmark foreslår Jon Krog, at politikerne skaber en ny fondsstruktur, der giver de selvejende organisationer plads til at udvikle sig. Det kan enten ske igennem en ny lov om selvejede fonde på velfærdsområdet eller ved en tilføjelse til den eksisterende fondslovgivning. Og det må gerne ske i en fart, tilskynder han.

”Det haster, for jeg kan jo høre advokater anbefale nyetablerede tilbud, at de ikke opretter sig som selvejende organisationer, fordi de låser sig fast,” siger Jon Krog.

Han tilføjer dog, at politikerne skal tage sig tid til at tænke sig om og lave et ordentligt stykke arbejde.

Og det tilslutter Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet sig. Han ser gerne en kommission eller et selveje-udvalg, der graver området igennem.

”Der er immervæk tale om nogle institutioner, som løser opgaver for offentlige midler. Og anvendes de ikke ordentligt, mister vi den værdi, vi kunne få ud af det,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jon Krog

Branchedirektør, Selveje Danmark, Dansk Erhverv
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), diplomleder (Danmarks Forvaltningshøjskole. 2009), MPA (CBS, 2016)

Rasmus Feldthusen

Professor, JUR Center for virksomhedsansvar, Københavns Universitet
cand.jur. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00