
Som dansk amerikaner føler Tim Whyte, at hans idealer bliver trampet på. Så tænker han på, at rettigheder kræver kamp

Antropologmangel i Danmark og jobs på Københavns Universitet bragte Tim Whytes amerikanske forældre til Danmark for 55 år siden.
“De havde aldrig set Danmark og gik ned til biblioteket og fandt et atlas, hvor de kunne se, hvor det lå henne, og steg på flyet,” fortæller han.
Og så kunne man sige, at resten er historie.
Men for Tim Whyte blev historie ikke bare en floskel eller en overskrift.
Som historieuddannet fra et amerikansk universitet med speciale i kolonihistorie, er det også den referenceramme, han trækker på: Både når han skal forklare, hvorfor aktivisme virker, og når han skal drive håb frem i en tid, hvor verden konstant holder vejret og venter på næste sekunds virkelighedsbillede.
Præsidenter har aldrig været garanter for rettigheder
Tim Whyte er vokset op med engelsk som modersmål og boede i USA i otte år efter folkeskolen. Han tog sin uddannelse derovre og har venner og familie i et land, som han sidst besøgte i efteråret, og som udgør en stor del af hans identitet.
“Jeg har en oplevelse af, at nogen tager mit hjemland fra mig. Jeg er vokset op med fortællinger om et USA med idealer om borgerrettigheder og frihedsidealer, som jeg føler bliver trampet på lige nu,” siger han.
Opmuntringen og håbet finder han i at minde sig selv om den rolle, befolkninger altid har spillet i at holde rettigheder i hævd:
“Det har aldrig været sådan, at præsidenter bare var geniale mennesker. Det er ikke dem, der er garanten for frihedsrettighederne - det er vores fælles pres. Begrænsninger på præsidenten kommer selvfølgelig fra institutionerne, men de kommer i høj grad også fra almindelige mennesker, der har kæmpet for at etablere dem. Nu er vi et sted, hvor vi skal tage os sammen og gøre det igen,” siger Tim Whyte.
Lyt til hele interviewet for at høre hans svar på, hvorvidt det amerikanske civilsamfund overhovedet går op i udenrigspolitik, og hvilken pressionsform, han tror, Donald Trump rent faktisk vil lade sig påvirke af.
Medvirkende: Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke
Vært: Gitte Ballenstedt, redaktør, Altinget Civilsamfund
Producer: Camille Marie Guerry, redaktionsassistent

Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Forskere: Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag
































