Svage ledige blev refusionsreformens tabere
EVALUERING: Omlægningen af refusionen på beskæftigelsesområdet ser ifølge ny evaluering ud til at have fået kommuner til at nedprioritere de svageste ledige. Ekspert er ikke overrasket.
Kim Rosenkilde
RedaktørDe 'stærkestse' ledige kommer hurtigere i arbejde, mens de 'svageste' ledige har fået sværere ved at komme i job.
Det ser ifølge en ny evaluering af den såkaldte refusionsreform ud til at være det umiddelbare resultat af den store omlægning af de økonomiske kredsløb på kommunernes beskæftigelsesområde.
Reformen trådte i kraft 1. januar 2016 og havde til hensigt at styrke kommunernes incitament til at få ledige i job.
Refusionsreformen
Reformen blev aftalt i forlængelse af beskæftigelsesreformen fra 2014, som den daværende SR-regering indgik med V, K og DF.
Reglerne for den statslige refusion til kommunerne blev med refusionsreformen forenklet, så der er samme refusionsprocent, uafhængig af hvilken ydelse refusionen vedrører.
Tidligere var der forskellige refusionsordninger, afhængig af om udgiften vedrørte kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, fleksjobydelse osv.
Refusionsprocenten blev efter reformen nedtrappet over tid
- fra 80 procent de første fire uger
- 40 procent fra uge 5 til 26
- 30 procent fra uge 27 til 52
- og 20 procent efter uge 52.
Evalueringens hovedresultater
Økonomiske konsekvenser
Borgere med den formodet korteste vej (tilbage) til arbejdsmarkedet kommer hurtigere i beskæftigelse, mens borgere længere fra arbejdsmarkedet kommer langsommere tilbage. Denne udvikling kan ikke forklares ved øget beskæftigelse.
Evalueringen finder tilsyneladende en positiv effekt af refusionsomlægningen på overgangen til selvforsørgelse for dagpengemodtagere og for de 'stærkeste' kontanthjælpsmodtagere, der formodes nærmest arbejdsmarkedet, mens der findes en negativ effekt for kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet
I kommuner med høj andel af langtidsledige sker der i gennemsnit en stor stigning i afgangsraten fra kontanthjælp til selvforsørgelse for jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Omvendt finder evalueringen, at de samme kommuner, dvs. kommuner med relativt høj andel af langtidsledige, oplever en reduktion i overgangen fra kontanthjælp til selvforsørgelse, når man ser på gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Disse resultater indikerer, at kommuner med en høj andel af langtidsledige ændrer prioritering fra korttidsledige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Organisatoriske konsekvenser
To ud af tre kommuner har reorganiseret deres jobcentre efter reformen, ikke mindst ved at sammenlægge organisatoriske enheder, samt i gennemsnit reduceret antallet af sager pr. sagsbehandler, øget brugen af business cases og investeringstankegang i prioriteringen af beskæftigelsesindsatserne og øget koordinering/samarbejde.
Endvidere vurderer 30-60 procent af kommunerne, at de har haft større succes med beskæftigelsesindsatsen, efter at reformen øgede de økonomiske incitamenter i arbejdsmarkedspolitikken.
Kilde: Vive.
Kommunal
