Fra 1. november får Christian Sauvr en ny rolle på Sygehus Lillebælt, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.
Det sker, når han skifter stillingen som økonomi- og planlægningschef ud med titlen som administrerende sygehusdirektør efter Dorthe Crüger.
”Jeg stræber efter et Patienternes Sygehus på excellent niveau, hvor alle vores patienter og pårørende oplever at blive hjulpet med netop det, der betyder noget for dem – trygt, sikkert og på et højt fagligt niveau. Som administrerende direktør vil det være ankerpunktet for mig,” siger Christian Sauvr i pressemeddelelsen.
Han har siden 2008 arbejdet på Sygehus Lillebælt og kommer i sin nye stilling til at have det overordnede ansvar for sygehusene sammen med lægelig direktør Mads Koch Hansen og sygeplejefaglig direktør Helle Adolfsen.
Christian Sauvr er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"




























