Mette Heidemann
Jane KraglundSygehus Lillebælt henter ny direktør i Fredericia Kommune

Fra 1. januar bliver direktionen på Sygehus Lillebælt en direktør rigere.
Her vil Mette Heidemann tiltræde stillingen som sygehusets fjerde direktør.
Det skriver Sygehus Lillebælt i en pressemeddelelse.
"Jeg glæder mig til sammen med den øvrige direktion at trække i arbejdstøjet og bidrage til, at det lykkes Sygehus Lillebælt at levere på sundhedsreformens helt centrale mål om mere nær sundhed til borgerne. Jeg har i min tid i Fredericia Kommune bl.a. arbejdet med nære sundheds- og velfærdsindsatser for kommunens borgere. Nu gælder det gode og nære sundhedstilbud i hele Sygehus Lillebælts område," siger Mette Heidemann.
Mette Heidemann kommer fra stillingen som direktør for området Unge, Voksen og Senior i Fredericia Kommune, hvor hun har været siden 2021.
Heidemann har bred erfaring fra det kommunale område, hvor hun har været ansat som underdirektør i fire forskellige kommuner.
"Jeg glæder mig over, at Mette Heidemann har sagt ja til at være direktør på Sygehus Lillebælt og til at bidrage til den store opgave med både at udvikle Sygehus Lillebælt og at gøre Sygehus Lillebælt klar til at levere på sundhedsreformens centrale mål om et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Mette kommer med bred ledelseserfaring og har et solidt kendskab til det kommunale område og har et indgående kendskab til det tværsektorielle arbejde," siger regionsdirektør Jane Kraglund.
Mette Heidemann er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"





















