Tidligere chefer til nyvalgte politikere: Her er tre råd til, hvordan I løser kommunernes vilde velfærdsproblemer

Mere vil have mere

To gode politiske spørgsmål til at sætte spot på uligheden er: Hvad er omfordelingseffekten i vores tilbud? Kan private tilbud frigive offentlig kapacitet?

Lidt polemisk kan man sige, at jo rigere vi er, jo mere utilfredse er vi med velfærden.

Det normale billede fra diverse målinger er, at vi – som brugere – er pænt tilfredse med den offentlige velfærd – altså hvad vi har oplevet. Billedet er derimod mudret, når vi som borgere svarer på, hvad vi forventer.

Billedet er derimod mudret, når vi som borgere svarer på, hvad vi forventer.

Se afsendere i faktaboks

Når vores grundlæggende behov er dækket, så efterspørger vi flere tjenesteydelser – ikke blot private ydelser som wellness, men også flere offentlige velfærdsydelser.

Så selvom I udvikler ydelserne i takt med demografien, så vil den stigende velstand være en selvstændig kilde til, at borgerne forventer mere af den offentlige velfærd (også kaldet Wagners lov). Der er altså stor risiko for, at I halser efter borgernes forventninger.

Specialundervisningen er blevet folkeskolens gøgeunge

Lad os dykke ned i to af jeres vilde problemer. Folkeskolen er et af dem. I 2017 besluttede Folketinget, at i 2030 skulle andelen af unge under 25 år, som ikke er i uddannelse eller i job være halveret (fra syv procent til 3,5 procent). I 2024 er det 6,3 procent – altså stilstand efter syv år.

Men det bliver værre: I 2021 dumpede 3,5 procent af eleverne i 9. klasse i dansk og matematik – i sommer var det 10,3 procent.

Hver tiende ung får altså svært ved at komme ind på en erhvervsskole eller et gymnasie. Populært sagt udklækker folkeskolen stadig elever til fortidens industrisamfund.

Jeres kolleger i kommunalbestyrelsen prøver ellers at følge med og har på fem år øget specialundervisningen med 1,8 milliarder kroner til i alt 14 milliarder kroner i 2024.

Specialundervisningen er blevet folkeskolens gøgeunge, da 25 procent af pengene går til de syv procent af eleverne. Alligevel dumpede altså hver tiende elev i sommer. Og ondt bliver værre, fordi den tunge ende vender nedad.

KL har undersøgt årgang 2005's skolegang (inklusive privatskoler) fra de var seks til 17 år og samtidig set på de sociale tilbud (inklusive anbringelser), som årgangen fik.

Det viser sig, at 14 procent af børnene af forældre i den laveste indkomstgruppe (decil) kostede over to millioner kroner per barn, mens det kun gjaldt for to procent i den øverste indkomstgruppe.

En positiv udlægning er, at kommunalpolitikerne i velfærdspolitikken omfordeler fra rig til fattig. Velment, men det virker desværre ikke.

Kollegerne har prøvet

Trods den politiske prioritering af uddannelse og sociale tilbud, så er uligheden ikke mindsket, snarere tværtimod.

Regionen har også en aktie i problemet. For bag den kommunale visitering er ofte en regional psykiatrisk udredning, og her er der lange ventetider på både udredning og indsats.

Samtidig ser vi stor vækst i private psykiatriske udredninger. Alene PFA forventede i 2022 at henvise omkring 2.000 børn og unge til privatpraktiserende psykiatere – mod knap 100 i 2014. Naturligvis tyr bekymrede forældre til deres private sundhedsforsikring, når deres barn skal vente på den offentlige udredning.

Så kære nyvalgte politikere, I står over for et vildt problem. Jeres kolleger har prøvet, men det er (desværre) ikke kun et spørgsmål om penge. Det vilde problem er utilstrækkelig viden om både årsager og løsninger. Når hver tiende dumper, er det op til 8.000 gode liv per årgang, der er på spil – hvert år.

I står over for et vildt problem. Jeres kolleger har prøvet, men det er (desværre) ikke kun et spørgsmål om penge.

Se afsendere i faktaboks

Et andet vildt problem er den store ulighed i sundhed. Uanset hvilken indikator man vælger, så vender sundhed den tunge ende nedad.

Blot et enkelt eksempel er, at en mandlig akademiker kan forvente at blive 7,6 år ældre end manden, der kun har folkeskolen bag sig. I hvert fald siden 2014 har lighed i sundhed været et politiske mål, hvor det nationale mål er udmøntet i de regionale og kommunale sundhedsplaner i et utal af indsatser.

Og lige meget synes det at hjælpe. De færre KOL-patienter er måske undtagelsen, men skyldes det holdningsændring, rygestop-kurser eller tobaksafgifter? Også her er der utilstrækkelig viden om, hvad der virker.

Det kan meget vel være en politisk Sisyfos, I står overfor.

Derfor får I her tre gode råd til jeres politiske værktøjskasse: 

1. Få de vilde problemer på dagsordenen. I finder dem i driften, stil det enkle spørgsmål: Virker vores indsats? Spørg forvaltningen om data og alternative løsninger. Hvis indsatsen ikke virker, så juster politikken.

Er I usikre på, om den nye politik vil virke, så vær modige og fortæl borgerne det: "Vi er nødt til at eksperimentere og prøve os frem." Og brug herefter politiske kræfter på at implementere jeres politik.

Spørg borgerne om deres forventninger og fortæl om jeres. Lov ikke noget, som I ikke selv tror på, men apropos Wagners lov, så hav modet til en ærlig forventningsafstemning.

2. Få de offentlige og private velfærdstilbud til at spille sammen. Få det på dagsordenen, ikke som et ideologisk felttog, men som en oprigtig nysgerrighed efter nye løsninger.

Siden ti'erne har kommunerne udviklet nye velfærdstilbud sammen med foreningslivets frivillige. Samarbejdet startede med ideologi og gensidige fordomme, men er i dag præget af gensidig vilje og nysgerrighed.

Kopier recepten. Måske kan nye samarbejder med privatskoler, botilbud, psykiatri eller privathospitaler resultere i nye løsninger – der virker.

3. Frem nærdemokratiet – tal med jeres borgere. Regioner og kommuner inddrager allerede borgerne på et utal af måder. Ofte er det i den indledende fase, hvor politikken formes. Det er godt og sundt, men inddrag også borgerne, mens I implementerer jeres politik.

Prøv mindre forsamlinger, hvor I kan tale ærligt sammen, om indsatsen virker. Hvis ikke, så tilbage til punkt et.  

Tillykke med valget og tak, fordi I tager en tørn for os. Held og lykke.