Thomas Gyldal Petersen
Henrik Sass Larsen
Søren PindTidligere S-borgmester overtager Henrik Sass' job som lobbyist for kapitalfondene

Jobbet som politisk direktør i brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde, Aktive Ejere, var oprindeligt tiltænkt Henrik Sass Larsen.
Men da Henrik Sass Larsen tilbage i marts stod til at tiltræde posten, måtte han trække sig efter tiltale i sagen om overgrebsmateriale, som han nu er dømt for.
Nu har Aktive Ejere ansat den tidligere socialdemokratiske borgmester i Herlev Kommune Thomas Gyldal Petersen som politisk direktør.
Det skriver Aktive Ejere i en pressemeddelelse.
"Vi lever i en uforudsigelig og usikker tid, og et frugtbart samspil mellem politiske beslutningstagere, private virksomheder og investorer er afgørende for en stærk erhvervsudvikling i Danmark," udtaler Thomas Gyldal Petersen ifølge meddelelsen.
Thomas Gyldal Petersen kommer fra stillingen som public affairs-rådgiver hos Rud Pedersen.
En stilling han tiltrådte i januar, efter han netop havde forladt borgmesterkontoret i Herlev.
Populær borgmester
Thomas Gyldal Petersen nåede at få 27 år i kommunalpolitik, hvoraf de sidste 13 år var som borgmester.
Kort før han stoppede som borgmester blev han udnævnt som ny næstformand i KL.
Han havde været medlem af KL's bestyrelse siden juli 2017 og siddet som formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg siden 2018.
Ved seneste kommunalvalg i 2021 lå han på en ottendeplads over de kandidater, der fik flest personlige stemmer. Han fik 23,9 procent af stemmerne i Herlev Kommune.
Ny ledelse på plads
Med den nye politiske direktør på plads i Aktive Ejere er ledelsen igen ved at være intakt.
I marts tiltrådte den tidligere V-minister og folketingsprofil Søren Pind som administrerende direktør for Aktive Ejere.
Han overtog dengang for Henrik Sass Larsen, der i stedet skulle være politisk direktør.
Udskiftningen skete, efter at tidligere skatte- og forsvarsminister Peter Christensen gik bort i februar efter længere tids alvorlig sygdom. Han var siden 2023 direktør i brancheorganisationen.
Thomas Gyldal Petersen tiltræder stillingen som politisk direktør 1. oktober.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Forskere: Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken



































