Om  
Flemming Møller Mortensen
Lasse Frimand Jensen
Thomas Kastrup-Larsen

To byrådsmedlemmer og en tidligere minister melder sig til posten som Aalborgs næste borgmester

Flemming Møller Mortensen, Lasse Frimand og Lisbeth Lauridsen har alle meldt deres kandidatur til borgmesterposten i Aalborg efter nuværende borgmester Thomas Kastrup-Larsens melding om, at han stopper til sommer. 

Forhenværende minister for for udviklingssamarbejde og minister for nordisk samarbejde, Flemming Møller Mortensen, er blandt de tre kandidater, der indtil videre har meldt sig som kandidat til borgmesterposten i Aalborg.
Forhenværende minister for for udviklingssamarbejde og minister for nordisk samarbejde, Flemming Møller Mortensen, er blandt de tre kandidater, der indtil videre har meldt sig som kandidat til borgmesterposten i Aalborg.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emma Brink

Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) meldte for nylig ud, at han går af som borgmester til august.

Nu har tre S-kandidater meldt sig på banen til at overtage borgmesterkæden: byrådsmedlem og formand for den socialdemokratiske gruppe Lasse Frimand, folketingsmedlem og forhenværende minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen og byrådsmedlem Lisbeth Lauridsen.

Det skriver TV 2 Nord.

At stille op som borgmesterkandidat kræver 25 stilleerklæringer fra socialdemokratiske medlemmer i Aalborg Kommune. Lasse Frimand var søndag 2. april den første til at samle de krævede erklæringer og melde sit kandidatur, og han blev hurtigt efterfulgt af Lisbeth Lauridsen og Flemming Møller Mortensen. 

Flemming Møller Mortensen vil dog ikke kunne overtage posten allerede til august, da han ikke sidder i kommunens byråd. Han har dog sikret sig støtter nok til at stille op som spidskandidat til borgmesterposten til næste kommunalvalg i 2025. 

Med mindre andre byrådsmedlemmer samler de nødvendige erklæringer og melder sig til posten, bliver det Lasse Frimand eller Lisbeth Lauridsen, der overtager borgmesterposten til august.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Møller Mortensen

MF (S), klosterforstander, Aalborg Kloster fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
Sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

Lasse Frimand Jensen

Borgmester (S), Aalborg Kommune, formand, KKR Nordjylland
master i udvikling og internationale relationer (2011)

Thomas Kastrup-Larsen

Direktør for Professionshøjskolen UCN Erhverv, fhv. borgmester (S), Aalborg Kommune
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1999)

0:000:00