
Til august vil det ikke længere være Thomas Kastrup-Larsen (S), der bærer borgmesterkæden i Aalborg. Han ønsker nemlig at træde tilbage og genopstiller heller ikke til næste kommunalvalg i 2025.
Det oplyser Socialdemokratiet i Aalborg i pressemeddelelse tirsdag aften.
I februar rettede et enigt økonomiudvalg i Aalborg kritik mod borgmesteren. Det skete efter han i 2016 bevilligede 100.000 kroner til ejendomsudviklingsselskabet 2E Group i forbindelse med et møde med selskabets direktør Jesper Skovsgaard.
Kastrup-Larsen måtte i januar sygemelde sig med stress, hvorefter viceborgmester Helle Frederiksen (S) tog over.
Sin afgang begrunder Kastrup-Larsen med et ønske om "at prøve noget nyt, søge nye udfordringer, i mit arbejdsliv, inden det går på hæld".
Han medgiver, at hans udtrædelse vil få konsekvenser for byråddets arbejde: "På den lange sigt (betyder det, red) naturligvis, at der skal vælges en ny borgmesterkandidat. På den korte sigt betyder min beslutning tab af indflydelse og manglende muligheder for at få afgørende beslutninger igennem. Der vil, med andre ord, opstå et magttomrum".
Socialdemokratiets partiorganisation skal nu finde en ny spidskandidat og satser på at have fundet vedkommende inden sommerferien.
Formanden for de aalborgensiske socialdemokrater, Ulla Astman, oplyser yderligere, at de i mangel på ny spidskandidat vil lade viceborgmester Helle Frederiksen sidde på borgmesterposten.
Thomas Kastrup-Larsen har siddet knap ni år som borgmester og var syv år som rådmand. Derudover har han været en del af Kommunernes Landsforenings bestyrelse i ti år.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"



































