Udligningsreformens vindere skruer op for velfærdsbudgetterne

BUDGET: Hovedparten af udligningsreformens største vindere, løfter velfærden med mere end det dobbelte af landsgennemsnittet. Men ikke alle borgmestre oplever, at det er nok til at forbedre den lokale velfærd.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Der skal bruges flere penge på velfærden i de fleste af de kommuner, som fik det største løft af økonomien med sidste års udligningsreform.

Blandt de 30 kommuner med den største gevinst på reformen har de 23 en vækstprocent i deres velfærdsbudgetter for 2021, der er mere end dobbelt så høj som landsgennemsnittet.

Det viser en opgørelse, Altinget har lavet med på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

Reformen skulle særligt gavne en række landkommuner med mange ældre og socialt udsatte borgere. Og det har man kunnet mærke i blandt andet Odsherred Kommune, da man i efteråret skulle få enderne til at mødes i budgettet for 2021.

Udligningsreformen har sammen med en klog drift sikret, at vi nu kan gøre noget ved vores efterslæb.

Mikael Klitgaard (V)
Borgmester i Brønderslev Kommune

”Udligningsreformen har været med til, at vi nu endelig har fået en økonomi, der ikke prangende, men som dog ser rimelig fornuftig ud,” siger Thomas Adelskov (S), der er borgmester i Odsherred Kommune.

Efterslæb skal indhentes
Samme oplevelse har Brønderslev Kommunes borgmester, Mikael Klitgaard (V).

”Vi har haft nogle hårde år. Men udligningsreformen har sammen med en klog drift sikret, at vi nu kan gøre noget ved vores efterslæb på områder som daginstitutioner, ældre og anbringelser,” siger Mikael Klitgaard.

Samlet set løfter 7 ud af 10 kommuner deres velfærdsbevillinger fra 2020 til 2021. Budgetterne afspejler, at der med økonomiaftalen for 2021 blev afsat 1,5 milliarder ekstra til den lokale service.

Det svarer til en samlet vækst i kommunernes velfærdsudgifter med 0,6 procent, så de i år ligger på 267,5 milliarder kroner i alt. Men tager man højde for, at der i mellemtiden er blevet flere borgere, så er serviceudgifterne pr. borger steget med 0,3 procent.

Udligningsreformen bliver trinvis indfaset over fire år, så man kan endnu ikke mærke den fulde effekt af den i alle kommuner.

Læs også

Lokale sparerunder bidrager til råderum
Alligevel er man også i Norddjurs parat til at skrive under på, at udligningen allerede nu har givet mere luft i budgettet.

Men som sine kollegaer i Odsherred og Brønderslev understreger borgmesteren her også, at kommunen selv har bidraget til sitautionen ved at gennemføre meget store besparelser de forudgående år.

”Vores egen opbremsning og udligningsreformen forklarer tilsammen, at vi nu står med en noget mere solid økonomi og derfor kan hæve serviceniveauet igen,” siger Norddjurs Kommunes borgmester, Jan Petersen (S).

I den anden ende af landet kan Bornholms nye borgmester, Thomas Thors (S), også snart gå til valg på, at der er skruet op for velfærdsudgifterne.

”Reformen har sammen med tilskuddet til os som vanskeligt stillet kommune gjort, at vi nu tør tro på, at vi kan nå op på et niveau ikke så langt under gennemsnittet i de danske kommuner,” skriver han i en sms.

Tonni har ikke råd til mere end demografi
Det er imidlertid ikke alle de steder, udligningsaftalen lovede en mærkbar gevinst, at man oplever, at det er nok til, at man rent faktisk kan forbedre velfærden.

”Det er udelukkende den demografiske udvikling og pres på det specialiserede socialområde, som giver stigende udgifter. Vi har ikke hævet servicen på nogen områder, det har vi simpelthen ikke haft mulighed for,” siger Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF).

En del af hans udfordring er, at Langeland fik mindre i særtilskud i 2021 end i 2020. Og så er en del af kommunens gevinst på udligningsreformen knyttet til, at staten kompenserer tabte udgifter ved at sænke skatten.

Det er Tonni Hansen glad for på kommunens borgers vegne, men det giver ikke flere penge i kommunekassen.

Høj vækst fra lavt udgangspunkt
Altingets opgørelse af serviceudgifterne i 2020 og 2021 er baseret på kommunernes udgifter pr. borger og tager dermed ikke højde for demografiske forskydninger, hvis en kommune får flere ældre eller børn end resten af landet.

En anden udfordring er, at nogle kommuner oplever generel ustabilitet i de årlige bevillinger og dermed også udsving i, hvor meget der er til velfærd.

Det er i hvert fald den forklaring Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S) giver, når han skal forklare, at hans kommunes serviceudgifter kan stige med over tre procent pr. indbygger, uden at der er tale om nogen egentlig forbedring.

”Vi har tabt 80 mio. kr. året før udligningsreformen, fordi Frederiksberg og Gentofte fik penge for befolkningstilbagegang. Så fik vi selvfølgelig penge fra udligningen, og nu kan vi så stige igen fra det lave niveau,” siger Holger Schou Rasmussen (S).

I den modsatte ende af skalaen kan man se, at velfærdsudgifterne enten falder eller stiger mindre end landsgennemsnittet i hovedparten af de kommuner, som ifølge reformens konsekvensberegninger blev de største tabere.

Reform var ikke nok for Holger
Blandt de 30 kommuner med det største tab planlægger halvdelen med at bruge færre penge på velfærd pr. indbygger i år sammenlignet med sidste år. Kun seks af kommunerne hæver velfærdsudgifterne mere end landsgennemsnittet.

For de allerstørste tabere er det dog lykkedes at lægge flere penge oven i dette års velfærdsbudget. Det gælder blandt andet for både Gentofte og Rudersdal Kommune. Men begge steder har man også hævet skatten med budgetaftalen for 2021.

Selv om man på Lolland længere mod syd både kan lægge flere penge i velfærdsbudgettet og sænke skatten, så mener borgmester Holger Schou Rasmussen ikke, at udligningsreformen har gjort tilstrækkelig stor forskel for hans kommune.

”Udligningsordningen er lidt som et gammelt propelfly, som man nu har sat to nye motorer på. Det varer bare ikke længe før, at både sæder og vinger og styreinstrumenter skal udskiftes. Så det der er brug for, er, at man får skiftet til en helt ny model,” siger han.

Dokumentation

Sådan er opgørelsen lavet

Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistisks budgettal for landets kommuner, og medtager alle udgifter, der indgår i den kommunale serviceramme.

Opgørelsen er baseret på de enkelte kommuners samlede serviceudgifter opgjort pr. indbygger (1kv. 2020 og 4. kv. 2020 for budget 2021).

På landsplan stiger udgifterne med 0,3 procent pr. indbygger.

Budgettal for 2020 er PL-reguleret med afsæt i den aftalte norm fra økonomiaftalen for 2021 (1,5 procent). Denne er dog justeret for delvist at imødekomme DUT-regulering ud fra et samlet mekanisk princip, der er anvendt på tværs af alle serviceområder.

Reguleringsfaktoren er afstemt ud fra at sikre en forskel på den samlede serviceramme for 2020 og 2021 på ca. 1,5 milliarder, som modsvarer forhandlingsresultatet fra økonomiaftalen for 2021. Dermed den endelige reguleringsfaktor blevet på 1,35 procent.

Udviklingen i de enkelte kommuners serviceudgifter er sammenholdt med, hvor stor en gevinst/tab de enkelte kommuner stod til i Social- og Indenrigsministeriets konsekvensberegninger af udligningsaftalen fra maj 2020.

44 kommuner har en vækstprocent på mere end det dobbelte af landsgennemsnittet (>0,6 pct.). Her af er de 23 blandt de 30 kommuner, som stod ti den største gevinst på udligningsreformen, de 6 af kommunerne er blandt reformens største tabere og 15 er blandt de mellemliggende 38 kommuner.

Se opgørelsen over de 30 kommuner med den højest beregnede gevinst på udligningsreformen nederst i artiklen.

DEN SAMLEDE OPGØRELSE


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Holger Schou Rasmussen

Borgmester (S), Lolland Kommune, formand, Femern Belt Development
lærer (Vordingborg Statsseminarium 1992)

Jan Petersen

butiksassistent (Hornslet Brugsforening 1980)

Mikael Klitgaard

Borgmester (V), Brønderslev Kommune
lærer (Aalborg Seminarium)

0:000:00