UCL: Kommunernes manglende midler til forskning står i vejen for et evidensbaseret nært sundhedsvæsen

Kommunerne som nøglespiller

Ofte overses en vigtig aktør i denne ligning: Kommunerne selv.

Kommunerne er ikke blot implementeringsarenaer for politiske beslutninger. De er forskningsparate og aktive medskabere af viden.

På professionshøjskolerne har vi i årevis set en stigende interesse og kapacitet i kommunerne for at indgå i samfundsdrevet forskning. 

Samfundsdrevet forskning er problemcentreret og tager afsæt i de reelle udfordringer, som borgere oplever i deres hverdag, og som kommunale sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter skal samarbejde med dem om at håndtere.

Vi arbejder med samskabelse, hvor forskere, praktikere og borgere udvikler praksisprojekter sammen fra start til slut. Målet er ikke bare publikationer men at skabe reel og varig forandring.

Tag for eksempel forskningsprojektet 'Bryghuset Svendborg Demensby', hvor samskabelse mellem University College Lillebælt, SOSU Uddannelsen Fyn, Svendborg Kommune, sundhedspersonale samt beboere og pårørende blev af aktiviteter, der fremmer en meningsfuld hverdag med værdighed, tryghed og selvbestemmelse for beboerne.

En uholdbar model

Kommunerne vil, og de kan. Men de har ikke fået tilført midler eller kapacitet til at bidrage til at forske.

Dette er den største barriere for at sikre et evidensbaseret nært sundhedsvæsen. Mens hospitalerne forsker for milliarder årligt, har kommunerne historisk set haft et minimalt budget til forskning og udvikling – måske er tiden inde til at ændre på den historik.

Når kommuner skal bidrage økonomisk til projekter, sker det oftest ved at tage penge fra den pressede drift. Denne model er ikke holdbar, hvis vi seriøst ønsker at bygge et sammenhængende og velfungerende sundhedsvæsen.

Den manglende finansiering af kommunernes velvilje til at indgå i projekter med "egne medarbejdertimer" skævvrider sundhedsvæsenet og udgør en reel risiko for, at for eksempel borgere med komplekse sygdomme ikke får den bedst mulige behandling i eget hjem.

Milliarder til nye indsatser

Fra nytåret 2026 får vi 17 nye Sundhedsråd.

De bliver en central drivkraft i at skabe bedre og sammenhæng mellem behandlingerne på sygehusene, eget hjem og regionale og kommunale sengepladser og kan udmønte økonomiske rammer for nye og udbyggede indsatser i det nære sundhedsvæsen, at vende sygehusene udad og styrke de nære indsatser.

Lad os sikre, at den forskning, der skal understøtte reformerne, bliver til i praksis, med praksis og for praksis.

Målet er blandt andet at skabe mere lighed, nærhed og sammenhæng. I 2023 forventes rådenes samlede budget at stige til 6.4 milliarder kroner om året.

Kommunerne er forskningsparate – nu skal potentialet udnyttes. For at lykkes med reformerne, må samfundet investere i den forskning, der foregår tæt på borgerne og tæt på praksis.

På professionshøjskolerne står vi klar til at udbygge det langsigtede samarbejde. Kommunerne er klar. Nu mangler vi, at forskningsmidlerne følger med de politiske ambitioner.

Kommunernes Landsforening og Danske Professionshøjskoler har tidligere foreslået, at der afsættes mindst 200 millioner kroner fra forskningsreserven til praksisnær forskning i det nære sundhedsvæsen.

Vi foreslår, at der investeres i at blive klogere på hvilke ændringer i organisering, drift og praksis i det nære sundhedsvæsen, der bliver nødvendige, og at kommunerne støttes finansielt i deres forpligtelse til at bidrage til og anvende forskningsviden i deres praksis.

En sådan investering er ikke en udgift, men en sundhedsinvestering. Det er en nødvendig garanti for kvalitet og evidens i de kommunale sundhedsopgaver.

Lad os sikre, at den forskning, der skal understøtte reformerne, bliver til i praksis, med praksis og for praksis. Det kræver mod, samarbejde og, frem for alt, at politikerne prioriterer og finansierer det nære forskningssamarbejde.

Det håber vi de nye sundhedsråd har, og at det kan ses i rådenes udmøntning af midler.