V-rådmand: Halvering i antallet af ydelser kan give en bedre og billigere beskæftigelsesindsats

Frihed, individet i fokus – og et fortsat stærkt jobfokus. Regeringsgrundlaget har mange gode mål for et reformeret beskæftigelsessystem. Mål som jeg bakker fuldt op om, og som er realistiske at opfylde, hvis regeringen tør levere de nødvendige rammer, også selvom det kræver svære valg

Vi vil gerne reformere beskæftigelsesindsatsen, så den bliver mere enkel og effektiv – og også meget gerne billigere. Det må og skal altid være målet at nedbringe udgifterne, når man finansieres af danskernes skattekroner.

Så målene er gode, og de kan indfries. Men det er ikke mål, som kommunerne uden videre kan indfri: For at få succes kræver det, at regeringen lever op til sine ambitioner om afbureaukratisering og frisættelse af kommunerne og af medarbejderne i jobcentrene.

Lug ud i ydelserne

Når der i dag bruges flere penge end nødvendigt på et system, som nogle borgere tilmed oplever som formynderisk og omstændeligt, så skyldes det jo ikke ond vilje fra vores dygtige medarbejdere i jobcentrene. Det skyldes et omstændelig og omfattende lovkompleks, som udfolder en lang række bureaukratiske proceskrav.

Vores bud er, at vi skærer ydelsesformerne ned til a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, integrationsydelse og førtidspension

Christoffer Lilleholt (V)
Rådmand, Odense Kommune

Skal vi levere en ny og mere effektiv beskæftigelsesindsats uden at gå på kompromis med det helt grundlæggende princip om ret og pligt, så er det vores anbefaling, at man luger ud i de mange forskellige ydelser, der i dag eksisterer på beskæftigelsesområdet.

Vi vil ikke lægge os endegyldigt fast på en model, men for at bevare den ambitiøse linje fra regeringsgrundlaget kunne udgangspunktet være et mål om at halvere antallet af ydelsesformer. Det vil gøre systemet langt lettere at navigere i for de mennesker, der rammes af ledighed. Og det vil skabe en mere effektiv og smidig beskæftigelsesindsats. 

I dag er der mere end ti forskellige ydelser i beskæftigelsessystemet, og hver gang en borger skifter fra en ydelse til anden, medfører det bureaukratiske øvelser, der i næsten alle tilfælde gør processen dyrere for skatteborgerne.

Lad mig give et par eksempler: Når en borger i dag skifter fra kontanthjælp til den såkaldte ressourceforløbsydelse, skal jobcenteret afholde fire nye samtaler med borgeren det første halve år, uanset om der er en faglig begrundelse for samtalerne eller ej. 

Hvorfor ikke afskaffe ressourceforløbsydelse? Der er i dag ingen tilbud til modtagere af ressourceforløbsydelse, som man ikke kan få på kontanthjælp. Og hvorfor skal vi have en særlig revalideringsydelse, når ledige på kontanthjælp kan få samme hjælp?