Bliv abonnent
Annonce
Debat

V: Udligning er med til at sikre et Danmark i balance

Foto: Pressefoto/Venstre
27. juni 2017 kl. 01.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carl Holst (V),
Social- og kommunalordfører.

Regeringen har nedsat et Finansieringsudvalg, der i udgangen af 2017 skal komme med anbefalinger til, hvordan udligningssystemet skal skrues sammen i fremtiden

Et bredt ensemble af repræsentanter fra KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet arbejder med forskellige modeller for, hvordan vi bedst tilrettelægger systemet ud fra vurderinger af kommunernes og regionernes finansieringsbehov.

Det er et vigtigt arbejde, der skal sikre, at der ikke er for store forskelle på velfærdsniveauet, afhængig af om man ønsker at bo på landet eller i byen.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Som det er nu, så hører vi om, at der er for markante forskelle mellem visse hovedstadskommuner og eksempelvis visse jyske kommuner.

På tide at få undersøgt muligheden for udligningsordning
Den såkaldte Hovedstadsudligning har eksempelvis eksisteret siden 1937 og kan dermed fejre 80 års fødselsdag i år. Over årene er den udvidet til at omfatte 34 kommuner i hovedstadsområdet.

Som det er nu, så hører vi om, at der er for markante forskelle mellem visse hovedstadskommuner og eksempelvis visse jyske kommuner.

Carl Holst (V)
Social- og kommunalordfører

Som Venstres kommunalordfører har jeg noteret mig, at der er bred utilfredshed med den. Både i kommuner i hovedstadsområdet, på Sjælland og i Jylland.

Et forhold, som Finansieringsudvalget kigger på og forhåbentlig kommer med nogle gode bud på at imødekomme. Derfor var det også på tide, da Finansieringsudvalget blev nedsat, så vi også på denne front får et godt udgangspunkt for at sætte yderligere skub i det vigtige arbejde om at sikre, at Danmark er i balance.

Regeringen har allerede udflyttet mere end 4000 statslige arbejdspladser. Flere er på vej i 2018. I sidste uge blev det annonceret, hvordan fremtidens skattevæsen bliver placeret over hele landet.

Vi arbejder for et tilskudssystem, hvor uddannelsesinstitutioner uden for de store byer får et større grundtilskud. 2025-planen sigter mod at skabe et solidt økonomisk råderum, der skal styrke infrastrukturen.

Det skal være attraktivt og muligt for befolkningen at bosætte sig i hele landet. Det kræver, at arbejdspladserne, væksten, uddannelsesmulighederne og velfungerende tilbud eksempelvis på skoleområdet er til stede.

Derfor skal vi hele tiden afsøge redskaberne til politisk at understøtte befolkningstilvækst i hele landet.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026