Vandplanerne fejler

Af Knud Kristensen
Borgmester, Vesthimmerland Kommune 

For hver dag der går, bliver det mere og mere tydeligt, at de statslige vandplaner, der efter planen snart skal føres ud i livet herude i kommunerne, er baseret på et helt urimeligt dårligt fagligt grundlag. Der dukker løbende ting op til overfladen, der gør det helt uholdbart at iværksætte en omfattende og meget bekostelig indsats.

Der er ingen sammenhæng mellem miljømålsætninger og indsatskrav på den ene side, og kendskab til konsekvenser for miljøtilstand og faktiske omkostninger for kommuner og erhverv på den anden.

Det er ligeledes blevet klart for enhver, at vandplanernes indsatskrav slet ikke er dikteret fra EU, som vi ellers har hørt igen og igen. Miljøministeriet har selv defineret ambitionsniveauet, i mange tilfælde endda uden at konsultere politikere og forskere. Jeg ser derfor kun én udvej: Om igen!

Hele grundlaget skal tjekkes meget grundigt, hver en sten skal vendes.

Gennemførslen af vandplanerne og de kommunale handleplaner skal opfylde to væsentlige kriterier:

Der er ingen sammenhæng mellem miljømålsætninger og indsatskrav på den ene side, og kendskab til konsekvenser for miljøtilstand og faktiske omkostninger for kommuner og erhverv på den anden

Knud Kristensen
Borgmester, Vesthimmerland Kommune

1) De skal leve op til kravene i vandrammedirektivet og 2) de skal give mulighed for vækst og udvikling af erhvervene i kommunerne, herunder hele landbrugs- og fødevaresektoren.

Vandplanernes indsats giver i den forbindelse anledning til en række meget alvorlige bekymringer: 

• Randzonekravet mangler faglig dokumentation, og det hviler på et helt uacceptabelt dårligt kortgrundlag
• Krav om ophør med vandløbsvedligeholdelse kan få meget vidtrækkende konsekvenser og vil mange steder have ringe eller ingen positiv miljøeffekt, da det tænkes gennemført i vandløb, hvor afstrømningen i forvejen er dårlig
• Der er ikke foretaget de helt grundlæggende økonomiske konsekvensvurderinger, der altid skal gennemføres, før en så omfattende regulering sættes i værk
• Kravet om flere efterafgrøder mangler fagligt ophæng, både hvad angår behovet i vores fjorde, og hvad angår den faktiske effekt på selve tabet af kvælstof til vandmiljøet. Drænvandsundersøgelser her fra vores område bekræfter bare den manglende faglighed i den vilkårlige placering af flere efterafgrøder rundt omkring på markerne
• Der er slet ikke anvendt nye og omkostningseffektive virkemidler som stenrev, udplantning af ålegræsplanter osv.
• Fremadrettet lurer en tikkende bombe; der venter en debat om yderligere reduktionskrav for kvælstof i de kommende år, som har potentialet til at fjerne tusindvis af yderligere arbejdspladser. Også her savnes et fagligt grundlag for at ødelægge beskæftigelsen i egnene længst væk fra hovedstaden.

Det virker desuden meget besynderligt, at vi nu skal have reduceret vandløbenes evne til at bortlede vand fra arealerne, når der inde for ganske kort tid skal ses på klimatilpasning. Fremtidens klima betyder, at der bliver behov for bedre vandafledning, ikke dårligere!

Samlet set er der derfor behov for en time out. Faglighed og dokumentation skal være på plads, før vi kan tillade os at iværksætte omfattende indsatser. Det har jeg meget svært ved at se, at nogen kan være uenig med mig i. Vi skal være sikre på at få et bedre miljø for pengene!