Bliv abonnent
Annonce
Om  
Johnny Killerup
Christoffer Lilleholt

Venstre ekskluderer byrådskandidat i Odense

30. august 2021 kl. 13.27

Venstre i Odense har valgt at ekskludere byrådskandidat Johnny Killerup.

Det skriver fyns.dk.

27. august udtalte Johnny Killerup, at han ville være borgmester, hvis han ved kommunalvalget til november fik flere stemmer end partiets borgmesterkandidat, Christoffer Lilleholt.

Borgmesterdrømmene blev to dage senere skudt i sænk, da partiet valgte at ekskludere Johnny Killerup på baggrund af ”illoyal opførsel”. En forklaring, der mildest talt undrer den tidligere kandidat:

”Det er ynkeligt, det er tragisk, og det er en total overreaktion, og jeg har aldrig undsagt Christoffer Lilleholt som borgmesterkandidat. Det er også en farlig reaktion, for jeg tør da slet ikke tænke på, hvad det kan skabe af præcedens, hvis det er måden, det skal ske på,” udtaler han til fyns.dk.

Johnny Killerup fortæller videre til avisen, at han allerede nu leder efter en ny platform til at føre sine politiske ambitioner ud i livet.

Han blev i 1989 valgt til Odense Byråd for første gang. Desuden er han tidligere stedfortræder i Folketinget.

Ved kommunalvalget i 2017 modtog Venstre 19,2 procent af stemmerne. Socialdemokraterne, der besidder borgmesterposten, modtog 41,8 procent. 

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026