Vil tre ugers kommunal charmeoffensiv være nok for de unge vælgere?

Af: Ninna Gøbel Rønberg

Tirsdag bliver det afgjort, om alverdens kreative og alternative valgkampagner og -arrangementer rettet mod de unge er lykkedes. Vil flere unge vælgere stemme til kommunalvalget i 2017 end i 2013?

I 2013 stemte kun lidt over halvdelen af de yngre vælgere, i alderen 18-29 år, til kommunalvalget, derfor holdes der også øje med os. Forskerne bekymrer sig for lokaldemokratiet, idet forskningen viser, at det at stemme er som at tillægge sig en god vane. Stemmer man som ung, er der større sandsynlighed for at stemme til fremtidige valg. Samtidig vil kommunalpolitikerne selvfølgelig også gerne række ud til guldgruben af unge potentielle vælgere.

I lokaldemokratiets tjeneste har jeg, i rollen som ordstyrer og sammen med et yngre debatteam af kandidater, der stiller op til Københavns Borgerrepræsentation, forsøgt at mobilisere de unge vælgere gennem kommunalvalgsdebatter på ungdomsuddannelser og kollegier. En klassisk opskrift på valgdebat tvistet med digitale afstemninger og masser af spørgsmål.

Valgdebatten kan noget andet end kandidattests
Et rum tapetseret med bøger, cognacfarvede møbler, afdæmpet belysning, rødvin og snacks. Sådan var rammerne for debatten på Nordisk Kollegium i det gamle bibliotek. Intimt med kun 30 deltagere og direkte mulighed for konfrontation.

Kollegianer, Benedikte, 22 år, var mødt op for at se kandidaterne blive udfordret. Og hun hæftede sig ved betydningen af dialogen som ’set up’.

”Det giver noget ekstra at møde kandidaterne i modspil med hinanden til en valgdebat. Det at møde dem i et forum, hvor der kommenteres på det, de siger, og ikke kun envejskommunikation,” siger hun.

For en anden kollegianer, Ida, 24 år, handlede det især om at møde kandidaterne:

”Jeg mødte op for at sætte ansigter og konkrete sager på kommunalvalget. Valgdebatter er en god måde at se folk i øjnene på og høre, hvad de vil sige,” siger hun.

På ungdomsuddannelserne var gymnastiksalen eller et stort fællesareal gjort klar til vores arrangement.

En anderledes kulisse end på kollegiet, men da rummene blev fyldt op med 100-300 elever, som både piftede og klappede, når kammerater eller kandidater havde sagt noget modigt eller noget, de var enige i, gav det en intens stemning. Selvom jeg også kunne se elever, som dagdrømte sig til et sjovere sted, så synes jeg alligevel, at der var en bred interesse og opmærksomhed.

Jeg spurgte en 17-årig pige fra Københavns Private Gymnasium (KPG) om, hvorfor hun var mødt op til valgdebatten:

”Altså vi har mødepligt, men jeg synes, det er en god måde at møde politikerne på, få lidt information om kommunalvalget og blive hørt.”

Spørgelysten var stor til debatten på Københavns Private Gymnasium (privatfoto)

Fremmødet størst ved obligatorisk deltagelse
Valgdebatterne er desværre bare i hård konkurrence med fritidslivet. Det viste ikke mindst det varierende deltagerantal. Fremmødet var størst ved arrangementer med obligatorisk fremmøde. Eksempelvis bor der på Nordisk Kollegium cirka 130 elever, godt 30 mødte op. Og til debatten på Rysensteen Gymnasium mødte godt 25 elever op, selvom det var et arrangement for hele skolen.

Så spørgsmålet er, om det i højere grad er opfattelsen af, at kommunalpolitik er yt, tørt og ubetydeligt, end det er selve valgdebatformen, som er skyld i, at unge ikke prioriterer at deltage?

Ligegyldig om deltagelsen var frivillig eller obligatorisk påvirkede det nemlig ikke stemningen eller spørgelysten til debatten. Og muligheden for at kræve konkrete svar eller stille undrende spørgsmål blev udnyttet.

De unge fik også selv lov til at vælge de temaer, som kandidaterne skulle debattere, og her valgte de både klima/miljø, boligpolitik, integration, socialt udsatte og tryghed i nattelivet, alt sammen områder, som Københavns kommunalpolitikere i høj grad kan påvirke.

Lokalfokus hver fjerde år
Den helt store kommunale charmeoffensiv har været sat ind både målrettet alle vælgerne og de unge.

Især på de landsdækkende nyhedsmedier som TV2 og DR har sendefladen bugnet med skræddersyede programmer, Facebook-initiativer og live-debatter for at dække kommunalvalget.

På ungdomsuddannelser, universiteter og kollegier har man taget initiativ til valgdebatter og flere steder, som på Rysensteen Gymnasium og KPG, har man også undervist i kommunalpolitik og ansvarsfordelingen mellem kommunerne, regionerne og Folketinget forud for debatterne.

Men generelt var det en udfordring for de unge deltagere at adskille landspolitik fra lokalpolitik. Blandt andet blev der spurgt til, hvorfor kandidaterne ikke debatterede SU?

Sat på spidsen skal vi på godt tre uger få viden og interesse for det kommunale, og herefter vente fire år igen, før der bliver sat samme fokus på og umagehed bag dækningen af lokalpolitik.

Husk kommunerne – også uden for valgsæsonen
Den 17-årige gymnasieelev og pigerne fra kollegiet har ligesom jeg ikke haft særlig meget viden om kommunalpolitik. Interessen kom først for alvor, da jeg rent faktisk fik mere viden om, hvor meget kommunalpolitikerne faktisk kan bestemme og bestemmer over.

Og ligesom for mig opstod Benediktes interesse også først gennem arbejdet:

”Det er det landspolitiske, der får lov at fylde i medierne, selvom der selvfølgelig er lokale medier, så er det ikke mit indtryk, at folk orienterer sig så meget i det. For mig opstod interessen for lokalpolitik først gennem arbejdet på Københavns Kommune, hvor det blev nødvendigt at vide noget”, siger hun.

Mit forslag er en mere konstant nyhedsmediedækning af kommunalpolitik med de unge for øje, flere debatter med kommunalpolitikere på ungdomsuddannelserne, også udenfor valgsæson, og mere undervisning om det.

Alt andet lige burde viden, dialog og opmærksom i hvert fald ikke forværre chancerne for at få de unge til at stemme.

Ninna Gøbel Rønberg, 26, studerer statskundskab på Københavns Universitet. Hun har tidligere arbejdet på Danmarks Radio og er nu i praktik på Altinget. Hun meldte sig frivilligt som ordstyrer til kommunalvalget i Københavns Kommune efter at have set et opslag på Facebook. Hun har været ude til en række debatter på ungdomsuddannelser og kollegier som HF-centret Efterslægten og Nordisk Kollegium.