Biblioteksformand: Folkebibliotekerne skaber vigtigt rum for både det gode selskab og dem på kanten

Biblioteket har udviklet sig til at være det sidste ikke-kommercielle mødested – altså et sted, hvor man bare kan komme uden at skulle betale eller være medlem, og hvor man også kan komme alene. Det er nok også årsagen til, at der er forholdsvis mange brugere fra gruppen på kanten af det gode selskab, da det er ok at opholde sig på biblioteket, uden at skulle registreres eller deltage en arrangeret aktivitet.

Der adskiller bibliotekerne sig fra stort set alle andre kulturinstitutioner, da bibliotekerne i Danmark bygger på fri og lige adgang for alle, ikke kun til at låne bøger, men også til at bruge rummet. Nogle kalder biblioteket for det moderne forsamlingshus, men jeg vil måske hellere kalde det borgernes hus. 

Personer med lav indkomst og lav uddannelse bruger oftere end andre biblioteket som mødested.

Steen Bording Andersen (S)
Formand, Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand, Aarhus Kommune

Det er nok også derfor at borgernes opbakning til bibliotekerne som offentligt finansieret velfærdsgode er så høj, som undersøgelser løbende viser. Ikke kun blandt dem, der selv anvender biblioteket, men også hos dem, der ikke gør.

Det viser adskillige studier, at ’ikke-brugere’ af biblioteket er villige til at betale for at have biblioteket, selvom de altså ikke selv direkte bruger det, fordi de mener bibliotekerne har en kulturbærende og social funktion, som rapporten Folkebibliotekernes Samfundsøkonomiske Værdi viste.   

Bibliotekernes sociale profil er bred

Samme rapport viste også, at bibliotekerne spiller en rolle ved at give alle mulighed for at være en aktiv borger, på tværs af sociale og økonomiske skel.

Personer med lav indkomst og lav uddannelse bruger oftere end andre biblioteket som mødested. Ligeledes bruger minoritetsgrupper biblioteket på flere måder end ikke minoritetsgrupper – blandt andet som fysisk mødested.

Bibliotekets rolle som socialt centrum giver sig blandt andet til udtryk ved, at antallet af besøgende på bibliotekerne har udviklet sig stabilt de senere år på trods af, at antallet af fysiske udlån er faldet. Det afspejler, at bibliotekernes ’fysiske rum’ har værdi udover selve udlånet af fysiske materialer.

Dette har været særlig tydeligt under coronanedlukningen, idet mange af netop disse brugere har manglet biblioteket, hvad enten man føler sig ensom i eget hjem eller er hjemløs på gaden. Vi har også oplevet, at nogle af de sociale organisationer presser på for at få åbnet biblioteksrummene igen, fordi det er her de møder mange af deres brugere og laver aktiviteter med dem. 

I mange mindre og mellemstore byer er biblioteket også omdrejningspunktet for mange kulturelle og sociale arrangementer, ofte organiseret i samarbejde mellem biblioteker, foreninger og institutioner, eller af borgerne selv. En tendens vi også oplever i de store byer, som for eksempel på DOKK1 i Aahus, hvor rigtig mange af aktiviteterne er selvorganiseret. 

Ræk ud

Bibliotekerne har i mange år målrettet arbejdet med at være opsøgende. For selvom bibliotekets sociale rækkevidde er ret bred, er der også her en tendens til at de mest aktive grupper også er dem med de højest uddannede.

Selvom bibliotekets sociale rækkevidde er ret bred, er der også her en tendens til, at de mest aktive grupper også er dem med de højest uddannede.

Steen Bording Andersen (S)
Formand, Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand, Aarhus Kommune

Det er man også meget opmærksomme på blandt kulturpolitikere ude i kommunerne, hvor man mange steder bruger biblioteket ikke kun til at skabe liv i byerne, som man har gjort en del steder, og som regeringen netop har afsat midler til, men også til at skabe social inklusion.

Det nyeste eksempel er "Sport og kultur campus Gellerup," hvor biblioteket er omdrejningspunktet for en ny type institution, der skal skabe en social sammenhængskraft i en udsat bydel. Det handler klart om at skabe en social forankring og inklusion. Det samme kender man også fra Biblioteket på Rentemestervej og Tingbjerg i det nordvestlige København eller i Vollsmose i Odense.

Bibliotekerne kan nemlig noget i forhold til at kunne rumme de mange forskellige sociale grupperinger og skabe rum for dem. Ikke kun inde på biblioteket, men også ved at skabe netværk på tværs af civilsamfundet og det institutionaliserede Danmark.

Vi er slet ikke i mål med den dagsorden og i Danmarks Biblioteksforening arbejder vi målrettet på at skabe en politisk forståelse for det potentiale, som folkebiblioteket rummer.

Det kræver nemlig også, at der kommer nogle klare målsætninger for hvilken rolle bibliotekerne skal spille, og her oplever vi stadig større kommunale forskelle, og at man nogle steder har skåret voldsomt ned på bibliotekerne. Det er en rigtig dårlig ide, for samfundsøkonomisk og socialt er det en investering, der kan betale sig, hvis man bruger bibliotekerne meget mere aktivt.