Billedkunstnere: Luk kunstnerne ind i bestyrelserne, og I vil få en visionær og levende kunstscene igen

Magtforsker Christoph Ellersgaard, der har deltaget i den kortlægning af magten i kulturlivet, som udkom i december, er i Akademikerbladet citeret for følgende om kunstnere i kulturinstitutionernes bestyrelse:
"Hvis de engang har stået ved staffeliet, så er malerklatterne på kedeldragten efterhånden blevet knastørre, i de mange år de har siddet på ledelsesgangen. Og det betyder nok, at de her organisationer i højere grad bliver tilbøjelige til at tænke i ledelsestanker end i kunsttanker."
At han har ret, kan man hurtigt selv forvisse sig om ved at løbe navnene igennem. Men sådan burde det ikke være.
I Billedkunstnernes Forbund mener vi, at kunstnere og kunstfaglige eksperter skal have en langt større stemme i de beslutninger, der vedrører kunsten.
For det er afgørende, at bestyrelser i kunstinstitutioner og på kulturområdet generelt forankres i kunstfaglighed.
Det udelukker ikke andre vigtige kompetencer som økonomiske eller politiske, men den nære erfaring og det fagligt forankrede blik sikrer, at arbejdet bliver udviklet med en dybdegående forståelse for kunstens vilkår, historie og fremtidige udvikling.
Førstehåndskendskab i bestyrelserne
Når bestyrelser udvikler strategier og træffer beslutninger, skal de gøre det ud fra faglige visioner og en forståelse af kunstens praksis.
En bestyrelse, hvor kunstfagligheden er repræsenteret, sikrer, at beslutningerne tages med en indsigt, der bygger på en dybere forståelse af de kunstneriske processer.
Det – sammen med en nærværende dialog med institutionernes ansatte og samarbejdspartnere – giver bestyrelsens arbejde legitimitet, for kunstens udvikling må varetages af personer, der har forståelse for de strukturelle udfordringer og potentialer, som præger kunstfeltet.
Men er kunstfaglighed ikke i et modsætningsforhold til hensynene til institutionernes økonomi og politiske strategier?
For nylig offentliggjorde Akademikerbladet en liste over de mest magtfulde personer i kulturlivet.
Kendetegnene for magteliten er, at de mest centralt placerede har en akademisk baggrund. Selv de, der har en kulturfaglig baggrund, har ikke været udøvende kunstnere længe.
Altinget Kultur sætter i denne temadebat magten i kulturlivet til debat:
Er det de rigtige, der sidder på magten i kulturlivet? Hvem bør uddele pengene, ansætte direktørerne, lægge strategierne og beslutte, hvad der skal udstilles?
Om Altingets temadebatter
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.
Vil du deltage i debatten? Så skriv til debatredaktør Lasse Sjøbeck Jørgensen på lsj@altinget.dk.
Nej, er svaret på det spørgsmål og den fordom.
Tværtimod sikrer en fagligt forankret bestyrelse, at de rigtige beslutninger bliver truffet på et oplyst grundlag, hvor både kunstneriske og økonomiske hensyn tages i betragtning.
Sikrer udvikling af institutionerne
En bestyrelse med kunstfaglige medlemmer sikrer en dybere forståelse af kunstnerens virke og de kompetencer, der er forbundet hermed.
Det handler ikke kun om det kreative aspekt, men også om kunstnerens evne til kritisk tænkning og analytisk sans, hvilket er afgørende i enhver strategisk sammenhæng.
Derudover har kunstnere ofte erfaring med projektledelse og organisatorisk indsigt, fordi deres praksis indebærer planlægning, budgettering og koordinering af projekter på både små og store skalaer.
Kunstneren bidrager også med en forståelse af udviklingen af det kollektive felt og har evnen til at arbejde strukturelt med institutionelle og organisatoriske rammer.
Det er en fejlopfattelse, at kunstnere alene arbejder ud fra subjektivitet uden blik for strukturelle behov. Det personlige aftryk er en styrke – ikke en hindring.
Det personlige og kunstfaglige afsæt sikrer empati, relevans og en udvikling af institutionerne, som bygger på en dyb forankring i kunstfaglig erfaring.
Det personlige engagement bidrager til at blødgøre institutioners ofte alt for stringente fremtræden og sikrer, at udstillinger, projekter og strategier bliver forankret i en levende og nuanceret forståelse af kunstens betydning.
Slagplan for forandring
I Billedkunstnernes Forbund vil vi arbejde aktivt for at styrke kunstneres muligheder for at deltage i bestyrelsesarbejdet.
Og naturligvis gælder det for kunstnere som for andre fagligheder, at der kan være behov for at supplere den faglige ekspertise med relevante efter- og videreuddannelser, der klæder kunstnere ordentligt på til at tage bestyrelsesposter i mange slags bestyrelser.
Det er tid til at tage kunstfagligheden alvorligt og give kunstnerne den plads ved bordet,
Marie Thams
Forperson, Billedkunstnernes Forbund
Det er essentielt, at kunstnere ikke kun får mulighed for at indgå i beslutningsprocesserne, men også får de nødvendige redskaber til at kunne påvirke dem på et mere strategisk niveau.
Til det kunne en efteruddannelse i bestyrelsesarbejde målrettet kunstnere sikre, at flere kvalificerede fagfolk fra kunstverdenen sidder med i de rum, hvor beslutningerne bliver taget.
Hvis vi skal sikre en levende, eksperimenterende og visionær kunstscene, må kunstnere have en central rolle i de beslutningsprocesser, der former fremtidens kulturliv.
En større repræsentation af kunstfaglige i bestyrelser vil bidrage til et kulturliv, hvor beslutninger træffes med en reel forståelse for kunstens væsen og betydning.
Det er tid til at tage kunstfagligheden alvorligt og give kunstnerne den plads ved bordet – det fortjener kunstnerne og bestyrelserne.





















