Brian Mikkelsen: Kulturlivet rammes forskelligt af energikrisen. Hjælpen skal hen, hvor behovet er størst
Først skal vi sikre politisk anerkendelse af, at kulturlivet skal sikkert gennem krisen. Dernæst skal vi prioritere hjælpen derhen, hvor behovet er størst, skriver Brian Mikkelsen.
Brian Mikkelsen
Adm. direktør, Dansk Erhverv, bestyrelsesformand, Nationalmuseets Museumsråd, bestyrelsesnæstformand, Kraks Fond, bestyrelsesnæstformand, Ove K investfond, formand, Ordrupgaard Advisory board, bestyrelsesmedlem, ATP, bestyrelsesmedlem, Pension DanmarkVi sukkede efter kulturliv under nedlukningerne. Genåbningen skulle have været en forløsende folkefest, men efter en euforisk første tid er vi desværre kommet hurtigt ned på jorden igen.
Uset høje energipriser og en forringet købekraft har mixet en kedelig cocktail, som vi alle står overfor – også vores kulturliv. Der er mange, der lige nu kæmper med at få indtægter til at matche det nye udgiftsniveau.
Hvor vi nærede et håb om en hurtig tilbagekomst efter coronaen, er det desværre nu en frygt, at vi skal sætte en helt anden tidshorisont på konsekvenserne af krigen i Ukraine og de økonomiske udsigter.
Kulturlivet kæmper stadig med et betydeligt efterslæb efter nedlukningerne, og det kan få store konsekvenser, hvis ikke man fra politisk side får gjort noget akut ved den nye krise.
Hvordan tackler kulturlivet energikrisen?
Kulturlivet er hårdt ramt af senfølger efter corona, stigende energipriser og den økonomiske krise. Nu spørger Altinget Kultur: Hvad gør vi ved det?
Om Altingets temadebatter:
Debatindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
Vil du deltage i debatten? Skriv til debatredaktør Ida Thagesen på [email protected].
For mens virksomheder bedre kan justere forretningen til, har kulturen flere bundlinjer og dermed også flere forpligtigelser. Museer skal jo ikke bare formidle og sælge billetter. De skal også forske, udgrave, indsamle, analysere, katalogisere, opbevare, rekonstruere og meget mere.
Vi har et akut problem for vores kulturinstitutioner, som vil skal gøre noget ved.
Vend indstillingen og vind omstillingen
Men hvordan kan kulturlivet tackle krisen? Tillad mig i disse VM-tider at trække nogle fodboldreferencer med ind i mit bud. Tacklingen, som vi kender den fra grønsværen, er jo grundlæggende et defensivt træk. Men gjort rigtigt rummer den også potentialet til en offensiv omstilling. Og på trods af krisestemning, tror vi stadig i Dansk Erhverv på, at vi må gøre forhindringer til forretning.
Kulturen rummer kimen til en ny omstilling, men det kræver at vi tør justere lidt på holdopstillingerne. Vi skal have kulturen mere i offensiven og skabt mere begejstring.
Lige nu står vi midt i en af de allerstørste sikkerhedspolitiske kriser siden anden verdenskrig. Der bliver bogstaveligt talt kæmpet for frihed og demokrati i Europa. Alligevel glimrer diskussionen af de ting vi tager ting for givet, vores velstand og velfærd, vores rettigheder, frihed og demokrati, ved deres fravær.
Vi definerer os gennem kulturen, som også giver os sammenhold og stabilitet i en usikker tid. Vores fantastiske land bygger på nogle fælles, grundlæggende værdier, men de er under et helt nyt pres og vi er på vej i defensiven. Det bliver vi ganske enkelt nødt til at adressere, også politisk.
Kunsten og kulturen kan i mine øjne give os svar og nye perspektiver på samfundets største kriser, og bør i de kommende år være afsættet for at styrke både vores nationale og europæiske identitet. Men det kræver en ny attitude og nok også mindset.
Understøt en klog omstilling
Krisen er desværre på vej i forlænget spilletid, og behovet for hjælp til kulturlivet er akut. Men krisen er også et symptom på, at vi må gentænke vores taktiske formåen, så kulturens værdi kan træde endnu tydeligere i karakter.
Hjælpen til kulturen må derfor være todelt. Først må vi selvfølgelig sikre en politisk anerkendelse af, at vores museer, koncertsteder, attraktioner, zoologiske anlæg og teatre skal sikkert igennem den aktuelle energikrise.
Først må vi selvfølgelig sikre en politisk anerkendelse af, at vores museer, koncertsteder, attraktioner, zoologiske anlæg og teatre skal sikkert igennem den aktuelle energikrise.
Brian Mikkelsen
Tidl. kulturminister og direktør for Dansk Erhverv
Det er dog ikke bare en simpel blødning, der skal stoppes. Det er meget forskelligt, hvordan de enkelte kulturinstitutioner er ramt. For nogle er energiforbruget en markant del af driften og produktionen. Det gælder blandt andet Den Blå Planet, som ikke bare kan skrue ned for vandtemperaturen i akvarierne. Mens det for andre er langt mindre, for eksempel hvis kommunen eller andre ejer og driver bygningerne, som også kan være mere eller mindre energieffektive. Vi skal derfor sikre, at hjælpen går derhen hvor behovet er størst.
For det andet, skal vi målrettet understøtte en nødvendig omstilling, der kan sikre energibesparelser til fremtiden og investeringer i ny teknologi, der kan bringe kulturen på omgangshøjde med erhvervslivet.
Til sidst og helt afgørende, så må kulturlivet også se indad og bringe sig selv i spil på en ny måde. Så lad os bruge erfaringerne med innovation og nye tiltag under cornatiden til at løfte kulturen igennem krisen, styrke forretningsmodellerne, sætte agenda og vise vejen i en bæredygtig grøn og digital omstilling.