Lena Brostrøm: Lad os indføre en fair ordning for privatkopiering

DEBAT: Kulturministerens udspil for en modernisering af blankmedieordningen stiller danske kunstnere ringere end i sammenlignelige lande, skriver Lena Brostrøm.

Af Lena Brostrøm
Formand, Dansk Artist Forbund og Copydan Kulturplus

Vi glæder os over, at kulturministeren nu har indkaldt til forhandlinger om modernisering af blankmedieordningen.

Men det er desværre med et udspil, der er alt andet end rimeligt eller tidssvarende, og som stiller danske kunstnere og kulturproducenter langt ringere end i sammenlignelige lande.

I Danmark har det i mange år været lovligt at kopiere til privat brug, hvis kunstnere og kulturproducenter til gengæld kompenseres for de mistede ophavsrettigheder – lig med indtægter. Det er politisk bestemt i Folketinget.

Forældet lovgivning
Samtlige Folketingets partier er enige om, at kunstnere og kulturproducenter selvfølgelig skal kompenseres retfærdigt for indgrebet i deres intellektuelle ejendomsret via privatkopieringsordningen (blankmedieordningen).

Men den danske lovgivning er forældet og opfylder ikke de krav, som EU-retten har sat.

Den danske lovgivning omfatter kun kompensation fra for eksempel CD-skiver eller DVD-skiver, som er medier og begreber, vi knap nok kender længere.

Privatkopieringen foregår i dag på computere, tablets, smartphones og lignende, og disse medier er ikke omfattet af den gældende lov. Derfor skal lovgivningen laves om.

Fra it-branchen hører vi, at privatkopieringen er faldet i de senere år, fordi folk streamer og betaler via abonnementsordninger.

Det er simpelthen ikke rigtigt, hverken i forhold til det faktiske omfang af privatkopiering eller i forhold til hvad privatkopiering ifølge lovgivningen omfatter.

Hvad er privatkopiering egentlig?
Lad os derfor lige starte med at gøre én ting klart: Privatkopiering er det, der sker, hver gang man gemmer, downloader, videresender, overfører eller på anden måde skaber en kopi af for eksempel musik, tv eller film.

For eksempel når man bruger en streamingtjeneste som YouTube, så privatkopierer man, når download-funktionen benyttes for at gemme videoer. Politisk er det bestemt, at der betales kompensation via de elektroniske devices, der kan bruges til at privatkopiere indhold på for eksempel en smartphone, tablet, med videre.

Det er derfor selve den lovlige mulighed for at kunne kopiere, der begrunder en kompensation til kunstnere og kulturproducenter. Sådan har politikerne bestemt det.

Vi har igennem mange år forsøgt at råbe skiftende regeringer og dermed skiftende kulturministre op om, at den nuværende lovgivning er ulovlig og ude af trit med den teknologiske udvikling. Desværre uden at det reelt er lykkedes at trænge igennem.

Det er derfor godt at høre, at kulturministeren nu tager initiativ til at finde en holdbar løsning og bringe lovgivningen i orden. Men det skal ske på et fair grundlag og med et beløb, der afspejler virkeligheden og de store økonomiske interesser, som er på spil.

150 millioner kroner årligt er fair
Vi har i kulturbranchen på baggrund af faktuelle tal beregnet, at en fair kompensation bør ligge på 150 millioner kroner årligt.

Beløbet er beregnet ud fra de kompensationstakster, der er i sammenlignelige lande, som for eksempel Sverige, sammenholdt med det dokumenterede omfang af salg i Danmark af devices, der kan kopieres til.

Analysevirksomheden Seismonaut opgjorde i juni 2017 i en rapport til et udvalg, nedsat af daværende kulturminister Mette Bock (LA), at værdien af privatkopieret indhold i Danmark udgjorde én milliard kroner årligt, hvis brugerne skulle betale for kopiering af indholdet.

Men denne opgørelse er ikke medtaget i de anbefalinger, som endte med at stå i den færdige rapport fra udvalget. Her hedder anbefalingen derimod 44 millioner kroner årligt.

Væk var alle objektive facts, og i stedet blev anbefalingerne noget, der kunne ligne et politisk ønske om at fastlægge niveauet på det, der var gældende i 2005.

Kulturministerens beløb er ikke evidensbaseret
I det udspil, kulturministeren er kommet med nu, er der taget udgangspunkt i udvalgets anbefalinger og derfor i et beløb i samme størrelsesorden; 44 millioner kroner årligt.

Det er et beløb, der ikke er baseret på evidens, og som ligger langt fra sammenlignelige lande. Opgørelser godtgør, at rettighedshavernes tab er væsentligt højere end 44 millioner kroner.

Ministerens udspil indeholder de laveste vederlagstakster i forhold til de EU-lande, som Danmark meningsfyldt kan sammenlignes med.

2018-tal viser, at de hollandske satser, som ellers er blandt de laveste, vil føre til en kompensation på cirka 79 millioner kroner i Danmark, de belgiske satser til en kompensation på cirka 92 millioner kroner, de tyske satser til en kompensation på cirka 143 millioner kroner og de franske til cirka 219 millioner kroner årligt.

Derfor er ministerens udspil ganske uacceptabelt, og det vil stille den danske kulturbranche væsentligt ringere end kunstnere og kulturproducenter i andre lande. Dermed vil det også betyde færre penge til at sikre nyt dansk indhold.

Problemet kan løses enkelt
Vi vil gerne anerkende kulturministeren for at arbejde for at finde en løsning og bringe lovgivningen i orden. Men det må simpelthen ske på et fair, oplyst grundlag og med et beløb, der afspejler virkeligheden.

Det gøres enkelt: Hver gang der bliver solgt en harddiskoptager, tablet, smartphone eller andre elektroniske devices, der oftest koster mange tusinde kroner, og hvor der kan privatkopieres på, skal der betales et lille engangsbeløb i kompensation.

At det samlet set for et helt år beløber sig til 150 millioner kroner, er ikke et urimeligt kompensationsniveau til kunstnere og kulturproducenter i Danmark.

Forrige artikel  Niels Frid-Nielsen: Kulturlivet behøver en national genopretningsplan Niels Frid-Nielsen: Kulturlivet behøver en national genopretningsplan Næste artikel Maria Rørbye Rønn: Politikere må stå på mål for konsekvenserne Maria Rørbye Rønn: Politikere må stå på mål for konsekvenserne
Joy Mogensen drømmer om flere musicals på Det Kongelige Teater

Joy Mogensen drømmer om flere musicals på Det Kongelige Teater

SÆTTEMØDE: Torsdag begynder forhandlingerne om en ny flerårig rammeaftale for Det Kongelige Teater. Kulturministeren vil ikke svare på, om teatret får flere penge. Men regeringen vil gerne skabe "et solidt grundlag" for teatret, lyder det.