Debat

Dansk Folkeoplysnings Samråd: Gør folkeoplysende aktiviteter gratis, så vi kan booste tabte fællesskaber

DEBAT: Under coronakrisen er de daglige fællesskaber ikke alene gået tabt, vi er også blevet hinandens trusler i stedet for medmennesker. Det giver folkeoplysningen en stor genoprettelsesopgave, som kræver politisk støtte, skriver Per Paludan Hansen og Carolina Magdalene Maier.

Lokalt folkeoplysnings- og kulturliv har tabt så meget momentum, at der er brug for et decideret boost for at komme op i gear igen, skriver Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Lokalt folkeoplysnings- og kulturliv har tabt så meget momentum, at der er brug for et decideret boost for at komme op i gear igen, skriver Dansk Folkeoplysnings Samråd. Foto: Preben Madsen/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når vi i Dansk Folkeoplysnings Samråd holder møder for tiden, er vi begyndt at benytte ordet "genstart" rigtig meget. Vi taler om genstartsstrategier, genstartsideer, genstartskriterier og meget andet. Og lad os bare sige det, som det er: Det er virkelig rart at få lov til at tale om genstart frem for nedlukning.

Vi kan dog også blive lidt bekymrede for, at megen retorik i relation til genstart af kulturområdet alene synes at fokusere på genstart af publikumsaktiviteter – superligafodbold, biografer, museer, teatre og så videre.

Og lad det være sagt med det samme: Dét savner vi også! Og vi under klubberne, biograferne, teatrene og museerne at få lov til at slå dørene op igen, så snart det overhovedet kan lade sig gøre.

Samtidig er det ualmindeligt vigtigt for os at minde om, at en stor del af livet leves i det nære – i de daglige, dybe fællesskaber. I de fællesskaber, hvor vi over tid opbygger menneskelige relationer, som er trygge, kendte og menneskeligt udviklende.

Disse fællesskaber er kernen i den folkeoplysende verden. Her mødes man nemlig sammen om noget tredje – det kan være at lære et håndværk, at blive udfordret på sit politiske værdisæt eller at få inspiration til at leve bæredygtigt i sit hverdagsliv.

Det kan være i form af et højskoleophold, aftenskolekursus, en foredragsrække på Folkeuniversitetet, deltagelse i et amatørkor eller i et kulturarrangement i det lokale kulturhus og meget, meget mere. Livet leves, kort sagt, i hverdagens daglige fællesskaber. Med en lettere omskrivning af Dan Turèll: Vi holder af hverdagen.

Vi ser ikke længere hinandens ansigter, men er blevet de tavse skræmte. Det efterlader os med en menneskelig regning, som ikke bare kan betales med et fingerknips.

Per Paludan Hansen og Carolina Magdalene Maier, hhv. formand og sekretariatschef, Dansk Folkeoplysnings Samråd

En stor menneskelig regning
Derfor har folkeoplysningen ikke bare et stort potentiale, men også en forpligtende opgave, i at genskabe de mange fællesskaber, som under covid-19-pandemien desværre er gået tabt.

Ikke alene er fællesskaberne forsvundet, fordi vi ikke kan mødes fysisk som før; det føles tilmed, som om vi mennesker er blevet hinandens trusler i stedet for medmennesker.

Et menneske, man passerer på gaden, udgør pludselig en smitterisiko, hvorfor vi går langt udenom vedkommende i stedet for – som det ville være almindeligt – at vi giver hinanden et nik, et smil eller blot et nysgerrigt blik. Vi ser ikke længere hinandens ansigter, men er blevet de tavse skræmte.

Det efterlader os med en menneskelig regning, som ikke bare kan betales med et fingerknips. Der forestår et stort genopbyggelsesarbejde, hvad angår de daglige fællesskaber og den menneskelige sameksistens. Vi skal kunne stå ved siden af hinanden som mennesker igen – i konkret og overført betydning.

Fakta
Midt i den kolde vinter kan vi langsomt begynde at se frem mod en genåbning af kulturlivet. Men hvem skal åbne først, og hvordan garanteres en sikker genåbning? Det svarer repræsentanter fra dansk kulturliv på i en ny temadebat.

Ønsker du at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et debatindlæg og sende det til debatansvarlig Marie Schønning Jensen på mariesj@altinget.dk eller Altingets debatredaktion på debat@altinget.dk.

Brug for politiske rammer
De folkeoplysende foreninger er nøglen til at genskabe de dybe fællesskaber. Foreningerne kan nemlig tilbyde fællesskaber i inspirerende, nysgerrige, trygge – og sundhedsmæssigt forsvarlige - rammer. Derfor er det ualmindeligt vigtigt, at folkeoplysningen ikke bare ’får lov at åbne’ igen, men at vi politisk tildeles rammer, som gør det muligt for os at indhente de tabte fællesskaber.

Når vi skriver, at vi har brug for politisk hjælp, så handler det om, at det lokale folkeoplysnings- og kulturliv har tabt så meget momentum, at der er brug for et decideret boost for at komme op i gear igen. Både de frivillige ledere og de traditionelle deltagere, som bærer foreningerne, har brug for hjælp til at genvinde det tabte.

Vi foreslår konkret, at der afsættes midler til, at det i en periode gøres enten gratis for alle eller for de laveste indkomstgrupper at deltage i folkeoplysende aktiviteter. Man kan også tænke i en klippekortsmodel, hvor alle får et vist antal gratis klip til folkeoplysende aktiviteter.

Vi opfordrer ligeledes politikere og myndigheder til at iværksætte en kampagne på tværs af hele kulturlivet, hvor politikerne taler kulturlivet op og sammen med os aktører i kulturlivet opfordrer borgerne til at bruge de mange kulturelle tilbud, vores lille land har, så snart det bliver muligt at komme ud i verden igen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carolina Magdalene Maier

Sekretariatschef, Dansk Folkeoplysnings Samråd
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2003)

Per Paludan Hansen

Sekretariatsleder, LOF's landsorganisation, formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd, bestyrelsesmedlem, International Council for Adult Education
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1994)