Debat

K: Genåbning af udendørs kultur er en ringe trøst

DEBAT: Regeringen og støttepartiernes forsigtige genåbning er et lille skridt i den rigtige retning, men de glemmer efterskole- og højskoleeleverne. Og så er det på tide at åbne museerne og give festivaler klarhed, skriver kulturordfører Birgitte Bergman (K).

Kultur- og idrætslivet bliver ikke formelt inddraget tilstrækkeligt i de beslutninger, som regeringen og myndigheder træffer, skriver Birgitte Bergman (K).
Kultur- og idrætslivet bliver ikke formelt inddraget tilstrækkeligt i de beslutninger, som regeringen og myndigheder træffer, skriver Birgitte Bergman (K).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Smittetallet er banket næsten i bund, og det samme er store dele af erhvervs- og kulturlivet. Gåture, Netflix og Zoom er blevet hverdagen. Og helt ærligt så er det en ringe trøst med den forsigtige genåbning. Først skulle vi lige hen over januar og februar, så blev det til påske, og i dag er det så måske midt-maj. Ingen klarhed.

Når jeg derfor skal forholde mig til regeringens seneste udmeldinger om, at udendørskulturinstitutioner kan genåbne, såfremt de besøgende kan fremvise en negativ corona-test, som er maksimum 72 timer gammel, er det en ringe trøst.

Det er et lille skridt i den rigtige retning, men regeringen og dens støttepartier har glemt en særligt udsat og isoleret gruppe: eleverne på landets højskoler og efterskoler. De står højt på min prioriteringsliste over dem, som snarest muligt skal tilbage.

Ungdommen har lidt under nedlukningen, og når vi har en mulighed for at give unge den fantastiske og dannende oplevelse, som det er at være væk hjemmefra, skal vi da gribe den!

Alt for mange unge mennesker har mistet modet og sidder isoleret derhjemme foran skærmen. Det skal vi tage alvorligt. Vi er simpelthen nødt til at finde en model for, hvordan de kan komme tilbage til deres hverdag, for det sociale afsavn vokser. Unge skal være sammen med andre unge. Det må vi som politikere aldrig glemme.

Prioriter dem uden millionstøtte
Nu har vi været lukket ned over en lang periode, og derfor mener jeg også, at vi skal prioritere de kulturinstitutioner, som ikke modtager millioner af kroner i årlig støtte fra staten, såsom forlystelsesparker, zoologiske haver og så videre. Det er vi nødt til at tage højde for og også have et blik for.

Ungdommen har lidt under nedlukningen, og når vi har en mulighed for at give unge den fantastiske og dannende oplevelse, som det er at være væk hjemmefra, skal vi da gribe den!

Birgitte Bergman (K)
Kulturordfører

Det samme gælder for mange af de kulturinstitutioner og –arrangementer, som almindeligvis allerede ville være i gang med planlægning her i det spæde forår - hvis ikke før - når de skal booke scener, kunstnere, teknisk set-up og meget andet, som hører til ude i det danske sommerland. Hvor står de med regeringens snævre genåbning?

De er ikke blevet meget klogere på, om de kan forvente en højsæson, som de plejer, eller om de skal forberede sig på arrangementer med færre publikummer, mere afstand eller fremvisning af negative coronatest.

Deadline er overskredet
Kultur- og idrætslivet bliver ikke formelt inddraget tilstrækkeligt i de beslutninger, som regeringen og myndigheder træffer. Der mangler en langsigtet og differentieret genåbningsplan baseret på faktiske forhold, der beskriver, i hvilken rækkefølge og hvilke tempi kulturens og idrættens aktører kan forvente at åbne.

Og så er jeg fuldstændig enig med genstartsteamets anbefalinger om, at kultur- og idrætslivet tænkes ind fra start i forbindelse med udviklingen af et coronapas, så coronapasset hurtigst muligt kan komme i anvendelse på tværs af kultur- og idrætslivet.

I Italien, Østrig og Polen har man åbnet museer. De udgør en lille smitterisiko, men til gengæld har de en væsentlig betydning for fællesskabsfølelsen, åndslivet og trivslen. Det samme burde vi gøre i Danmark. Museerne har vist før, at de har godt styr på flowet og 'coronasikre forhold'.

Det er vigtigt for sommerens mange festivaler, idrætsbegivenheder, events og arrangementer, at de får klarhed. Planlægningshorisonten er lang, og deadline er for længst overskredet.

Konservative er klar til anvendelse af coronapas og vaccinepas til at sikre, at vi finder løsninger, som holder hånden under kultur- og idrætslivet. Og denne gang, kulturminister, skal underleverandørerne ikke glemmes! Hele værdikæden skal tænkes ind.

Derfor har vi på tværs af partier sendt et fælles brev til kulturministeren med et opråb! Deadline er overskredet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Bergman

Fhv. MF (K)
Bachelor of International Branding & Communication, Copenhagen Business Academy, bestyrelsesuddannelsen, CBS

0:000:00