Debat

Dansk Skuespillerforbund: Musicals på Det Kongelige må ikke sende de private arrangører i graven

DEBAT: Dansk Teater har intet imod, at Det Kongelige Teater opfører musicals. Men de repræsenterer også kun statsstøttede teatre – og ikke de private arrangører, der reelt kan blive truet af den øgede konkurrence, skriver Benjamin Boe Rasmussen, formand i Dansk Skuespillerforbund.

Det Kongelige Teater har et kæmpe ansvar for ikke at ødelægge et relativt sundt privat musicalmiljø, skriver Benjamin Boe Rasmussen, formand i Dansk Skuespillerforbund.
Det Kongelige Teater har et kæmpe ansvar for ikke at ødelægge et relativt sundt privat musicalmiljø, skriver Benjamin Boe Rasmussen, formand i Dansk Skuespillerforbund.Foto: Foto: Henning Hjorth
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Benjamin Boe Ramussen
Formand, Dansk Skuespillerforbund

Det er lidt af en gratis omgang, når Peter Mark Lundberg, direktør for Dansk Teater, udtaler her i Altinget, at ingen af hans medlemmer har noget imod, at Det Kongelige Teater skal opføre musicals.

For det første er der nemlig ingen af de private musicalarrangører, der er medlem af Dansk Teater, som udelukkende består af de statsstøttede teatre.

Og for det andet er kun landsdelsscenerne blandt de statsstøttede teatre, der laver musicals selv – og de er ikke i konkurrence med Det Kongelige Teater, fordi de er lokalt forankrede.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For det tredje vil jeg også gerne sætte spørgsmålstegn ved, om kagen egentlig bliver større i form af et større billetsalg, når Det Kongelige begynder at producere musicals.

Et kæmpe ansvar
Vi har jo desværre tidligere set, at Fredericia Teater – på trods af sine prisvindende musicals – gik konkurs på grund af svigtende billetsalg.

Jeg er ikke selv imod, at Det Kongelige spiller musicals, men jeg har svært ved at være så entydigt positiv, som direktøren for Dansk Teater er. I min optik har en statsstøttet gigant som Det Kongelige nemlig et kæmpe ansvar for ikke at ødelægge et relativt sundt privat musicalmiljø.

Benjamin Boe Rasmussen
Formand, Dansk Skuespillerforbund

Det skyldes ikke mindst, at der på det tidspunkt var for mange tilbud for publikum at vælge imellem.

Jeg er ikke selv imod, at Det Kongelige spiller musicals, men jeg har svært ved at være så entydigt positiv, som direktøren for Dansk Teater er.

I min optik har en statsstøttet gigant som Det Kongelige nemlig et kæmpe ansvar for ikke at ødelægge et relativt sundt privat musicalmiljø.

Genren skal selvfølgelig have sin plads – også gerne på nationalscenen, fordi den er fantastisk. Men hvis den danske musicalscene skal holde det niveau, den danske har i dag, kræver hver enkelt musical faktisk en ganske stor omsætning for at kunne løbe rundt og tjene penge ind til de private producenter.

Det krav skal Det Kongelige Teater ikke leve op til. Hvis Det Kongelige var et skibsværft, ville det for længst være blevet lukket af Margrethe Vestager og EU på grund af konkurrenceforvridning.

Kun rimeligt at stille krav
Heldigvis er Det Kongelige Teater ikke et skibsværft, men det er kun rimeligt, at man stiller nogle krav, så Det Kongelige bliver en positiv medspiller til de private arrangører – og ikke blot kommer til at kannibalisere på dem ved at slås om det samme publikum.

Den situation er ingen vel interesserede i – allermindst os i Dansk Skuespillerforbund, som grundlæggende bakker op om alle tiltag, der reelt fører til mere godt teater af alle slags til så stort et publikum som muligt.

I skuespillerforbundet er vi derfor super nysgerrige på Det Kongelige Teaters tiltag i de kommende sæsoner. Men det er os også magtpåliggende, at det hele sker med skyldig hensyntagen til de kreative kræfter, der ikke har statsstøtte i ryggen.

Det er kun en rimelig forventning at have til en i øvrigt vidunderlig institution, som af mange gode grunde får en halv milliard skattekroner med i rygsækken hvert år.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benjamin Boe Rasmussen

Formand, Dansk Skuespillerforbund, skuespiller
skuespiller (Skuespillerskolen Odense, 1996)

0:000:00