DM: Grundlaget for de statsanerkendte museer er ved at smuldre

Det bør være et wake up-call til danske kulturpolitikere.  

For hvis tendensen breder sig, smuldrer grundlaget for de statsanerkendte museer i Danmark: Museernes ekspertviden om historie, kultur og natur.  

Oplevelsesteder uden faglighed

Vi er endnu ikke et sted, hvor forskning forsvinder overalt i museumslandskabet. Gudskelov.  

Skal vi undgå, at forskningen svinder mere ind, er det dog vigtigt, at alle ser, hvorfor forskningen er afgørende for de museer, som stat, kommuner og fonde støtter.  

Og bakker op om opretholdelsen af forskningen i hele museumslandskabet for at sikre museernes troværdighed, selvstændighed, udvikling og konkurrencedygtighed.  

Hvis tendensen breder sig, smuldrer grundlaget for de statsanerkendte museer i Danmark: Museernes ekspertviden om historie, kultur og natur.  

Anders Dalsager
Forperson, DM Kultur og Medier

Forskningens understøttelse af museernes troværdighed og selvstændighed er her vigtigere end nogensinde. 

I 2026 er halvdelen af alt nyhedsindhold, befolkningen kan tilgå på nettet, AI-genereret. Store dele er misinformation om alt fra klimaet til relationen mellem Danmark og Grønland.  

Det er derfor vitalt, at statsanerkendte museer skaber og formidler det modsatte: Systematisk, kritisk og pålidelig viden om alt fra natur til dansk kolonihistorie. En type viden, der kun kan udvikles og opretholdes gennem forskning.  

Uden den er museerne så ringe stillet som andre, når tvivlsomme påstande skal vurderes og imødegås.  

Til skade for et samfund, der desperat har brug for troværdige holdepunkter. I en tid, hvor påstande må ses som falske, med mindre det modsatte påvises af pålidelige kilder.  

Tre muligheder for forandring

Samtidig er forskningen afgørende for, at museerne kan udvikle sig og interessere nye generationer.  

Eksempelvis ved at gøre det muligt for museer at tage nye, aktuelle sider af deres emnefelter op på et troværdigt grundlag. Uden at skulle gentage de samme fortællinger igen og igen for publikum. Eller skulle udvikle nye på usikkert grundlag.  

Det var forskningsbaseret viden, der sikrede, at Frihedsmuseet om besættelsestiden for tre årtier siden udviklede sig fra primært at være et monument over frihedskampen til samtidig at kunne formidle svære sider af besættelseshistorien.  

Dermed spiller forskningen en nøglerolle i at udvikle museernes konkurrencedygtighed med nye fortællinger. I en tid, hvor mange slås om befolkningens opmærksomhed.  

Heldigvis kan Christiansborg lave korrektioner af den nylige museumsreform, der sikrer os imod fravær af forskningsbaseret viden på museerne. 

Uanset hvad er det afgørende, at politikere og museumsledere ser vigtigheden af forskningen for museernes overlevelse.  

Anders Dalsager
Forperson, DM Kultur og Medier

En kan være at genindføre kvalitetsvurderingerne, staten tidligere lavede af de statsanerkendte museer. Her blev alle museer udsat for kvalitetstjek, hvor det blev vurderet, om museets forskning og vidensgrundlag for formidlingen var stærkt nok.  

En anden at øge den andel af statsstøtten, museerne i dag får for at forske. Og øge kravene til mængden og kvaliteten af forskningen.  

En tredje at sikre øgede puljemidler, museerne kan søge til finansiering af forskningsprojekter.  

Uanset hvad er det afgørende, at politikere og museumsledere ser vigtigheden af forskningen for museernes overlevelse.  

For at museerne kan trække publikum i en konkurrencepræget opmærksomhedsøkonomi. Og for at de fremstår som troværdige vidensinstitutioner. 

Ikke som kommercielle oplevelsescentre, der bør klare sig på markedsvilkår. Uden statsstøtte.