Chefredaktør: Kulturlivet er kun ansvarlig for sig selv

Morten Grønborg
Chefredaktør, Scenario Magazine

Under overskriften "Kulturlivet skal også tage ansvar for erhvervslivet" meldte foreningen KulturERhverv sig 28. marts 2019 i debatten om kulturlivets rolle i fremtiden.

Søren Høy og Jakob Høgh Sørensen, henholdsvis bestyrelsesformand og sekretariatschef for foreningen, har forfattet indlægget.

Her fremgår det, at kulturlivet "bør begynde at tage et aktivt medansvar for, at vi har et stærkt erhvervsliv i Danmark".

"Det er nemlig et stærkt erhvervsliv med høj vækst og beskæftigelse, som er en afgørende forudsætning for, at vi kan have et stærkt kulturliv", lyder argumentet, som suppleres på beslægtet vis: "Det er et stærkt erhvervsliv, som sikrer, at danskerne kan få et arbejde og dermed en løn, som de kan bruge til blandt andet at gå i teatret, på museet eller i biografen".

Mage til vrøvl skal man lede længe efter. 

Kulturen er sammen med folket det inderste lag i det løg, som er Danmark, og kunsten spejler os, samler os og udfordrer os til at tænke over os selv.

Morten Grønborg
Chefredaktør, Scenario Magazine

Kulturens ansvar
For det første: Kulturlivet skal være ansvarlig for én ting og én ting alene, og det er sig selv.

Kulturlivet er kernen i vores samfund, det er ikke underholdning og pynt på toppen af kransekagen, men selve vores sjæl.

Vi er ikke bare en stat, der skal optimeres, så folk kan forbruge kultur, men en nation af borgere.

Kulturen er sammen med folket det inderste lag i det løg, som er Danmark, og kunsten og andre kulturelle manifestationer spejler os, samler os og udfordrer os til at tænke over os selv og vores plads og ageren i vores land og i verden.

Dét er kultur, og derfor er den vigtig – og når vi udveksler kultur med andre lande, eksempelvis gennem kunstværker, lærer vi også af andre nationer og kulturers tænkning i det internationale samfund.

Kulturen er grundlaget
For det andet: Det er ikke rigtigt, at erhvervslivet er en forudsætning for, at vi kan have et stærkt kulturliv. Det er snarere omvendt.

Det er vores kultur, der har været grundlaget for, at vi har kunnet udvikle et så stærkt erhvervsliv som det danske.

Det er groet i velfærdssamfundet, hvor flere har for meget og færre for lidt, hvor uddannelse er gratis helt op til universitetsniveau, og hvor vi, siden Grundtvigs tænkning slog igennem, har dannet befolkningen fra seksårsalderen til at tænke selv, så de er både kritiske og kreative. 

Det er et samfund, hvor vi støtter kunst og kultur for offentlige midler, herunder museer, som også har en pædagogisk opgave, fordi de skal stille deres viden til rådighed for os alle sammen på en vedkommende måde.

Hele ideen er åndsfrihed og oplysning, og det hele hænger sammen. PH talte om kultursammenhængen.

En afledt effekt af alt dette er dygtige medarbejdere, som har været forudsætningen for, at lige så dygtige virksomhedsledere har kunnet skabe virksomheder og produkter, der klarer sig godt, også internationalt, og denne syntese mellem kultur og erhverv er det væsentlige.

Erhvervsliv findes i alle lande, men ikke alle lande er som Danmark. Det betyder ikke, at erhvervslivet ikke er vigtigt for nationen, for det er det bestemt.