Regeringen håber på indsigt i tech-giganters viden om algoritmers påvirkning af unges trivsel
Som en del af et nyt medieudspil vil regeringen bede tech-giganter som Facebook og Google om indsigt i, hvordan deres algoritmer påvirker børn og unges trivsel. SF og R vil gå endnu længere, mens Facebook anklager regeringen for hadsk tale i beskrivelsen af virksomheden
Simon Lessel
RedaktørChris Lehmann
RedaktørChristina Houlind
JournalistHvordan påvirker tech-giganternes algoritmer børn og unges trivsel, forholdet til deres egen krop og lysten til at deltage i den offentlige debat?
Det spørgsmål vil regeringen bede Facebook og Google om at svare på. Det sker som en del af regeringens medieudspil, som kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) lancerede torsdag.
”Vi har en ungdomsgeneration som i snit bruger 5 timer om dagen på sociale medier. Men vi har ingen politisk kontrol over, hvad der styrer det, de ser, og hvordan de er opbygget til at påvirke os alle sammen. Den viden vil vi bruge til at stille nogle demokratiske spilleregler op,” siger hun.