S vil ikke love tilbagerulning af medieaftale: Det afgør økonomien

FORLIG: Den nye medieaftale møder skarp kritik fra hele oppositionen, og flere partier melder sig allerede klar til at rulle aftalen tilbage, hvis magten skifter efter valget. Socialdemokratiet vil dog ikke love en tilbagerulning.

Medieaftalen er blevet en smal aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. 20. juni blev både SF og Socialdemokratiet bedt om at forlade forhandlingerne, hvis de ikke kunne sige ja til den økonomiske ramme. 
Medieaftalen er blevet en smal aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. 20. juni blev både SF og Socialdemokratiet bedt om at forlade forhandlingerne, hvis de ikke kunne sige ja til den økonomiske ramme. Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix
Christina Houlind

"Hvad vi konkret måtte gøre efter et valg, afhænger af den økonomi, vi overtager, og hvor langt man er kommet med at implementere aftalen."

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, da han bliver spurgt til, hvorvidt Socialdemokratiet vil rulle den nye medieaftale tilbage, hvis de skulle stå med regeringsmagten efter et folketingsvalg.

"Der er både ting, som vi er enige i, men der er også klart ting, hvor vi ikke er enige i den aftale, der er indgået," siger han til Altinget og fortsætter:

"Men vi vil selvfølgelig arbejde for, at vores mediepolitik bliver gennemført."

Røde partier klar til tilbagerulning
Fra andre oppositionspartier er udmeldingen mere klar.

Både Radikale Venstre, Enhedslisten og SF vil rulle aftalen tilbage efter et folketingsvalg.

Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, udtaler blandt andet i en pressemeddelelse:

"Samlet set er medieforliget helt uacceptabelt. Det forlig må ikke holde fem minutter efter næste folketingsvalg."

Også SF er ude med riven efter det nye forlig og mener, at det bør ændres efter et valg.

"Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at lave det om efter et valg," skriver Zenia Stampe på Facebook.

Problemet er besparelserne
Selv om Socialdemokratiet ikke vil konkretisere, hvad de gerne vil prioritere at rulle tilbage, er Mogens Jensen meget tydelig omkring, hvad partiet er utilfreds med i den nuværende aftale.

"De samlede besparelser på dansk produceret indhold er alt for store i en tid, hvor mediebilleder flyder over med store internationale aktører," siger han.

Inden Socialdemokratiet blev smidt ud af forhandlingerne, var regereingen villig til at hæve Public Service-Puljen til 220 millioner kroner. Nu er puljen endt på 101 million kroner, og selv om det stadig er en forøgelse i forhold til de 35 millioner kroner, som puljen er på i dag, er Socialdemokratiet langt fra tilfreds. 

"Der er fint, at der er 101 million kroner i Public Service-Puljen, men når der samlet bliver sparet 1,1 milliard kroner på danskproducerede programmer, er det tæt på ingenting i den sammenhæng," siger Mogens Jensen.

Aftalen kort
Aftalen øremærker blandt andet 25 millioner kroner til en ny pulje, der skal styrke lokale og regionale ugeaviser.

Radiostationen Radio24syv, hvis sendetilladelse skal genudbydes til oktober næste år, vil fremover have hovedsæde vest for Storebælt. Derudover sender man en ny radiokanal og en ny tv-kanal i privat udbud, der også skal have hovedsæde i Vestdanmark.

Alt dette finansieres af nedskæringerne i DR, der blev aftalt i marts måned før medieforhandlingerne.

Aftalen byder også på en momsfritagelse af digitale medier, mens regeringen efter pres fra Dansk Folkeparti har måttet opgive ønsket om at privatisere TV 2 og lukke FM-båndet. 

Læs også

Dokumentation

Medieaftalens hovedpunkter


Ny radiokanal og ny tv-kanal
To nye public service-kanaler skal styrke mangfoldigheden og kulturformidlingen i det danske medielandskab. Der oprettes en ny radiokanal med fokus på kultur – herunder klassisk musik – samt en ny tv-kanal med kultur og folkeoplysning. Private aktører får mulighed for at levere nyskabende indhold og afprøve nye formater, når kanalerne kommer i udbud i 2019.

Nedskæringer og udflytning til Radio24syv
Den gældende tilladelse til Radio24syv på FM4 genudbydes til oktober 2019. Kanalens offentlige tilskud går fra 95,3 mio. kr. til 83,9 mio. kr. i 2023. Kanalen kan få adgang til brugerbetaling for eksempelvis podcasts, mens der tages stilling til reklameindtægter i forbindelse med udbuddet af kanalen. Hovedsædet skal placeres vest for Storebælt, hvor alle administrative medarbejdere og mindst halvdelen af redaktionen skal befinde sig.

Bedre vilkår for de digitale nyhedsmedier
Digitale nyhedsmedier vil fremover blive momsfritaget – på samme måde, som trykte nyhedsmedier er det i dag. Indtil det EU-retslige grundlag er på plads for momsfritagelsen, øges støtten til de digitale medier med et beløb, der stiger årligt til 68 mio. kr.

• Public Service-Puljen vokser til 101 mio. kr.
Public Service-Puljen øges fra 35 mio. kr. årligt til 101 mio. kr. i 2023. Puljen vil have et særligt fokus på innovation og øget udbud af dansk kvalitetsindhold på alle platforme, bortset fra skrift.

• Øget støtte til regional og lokal nyhedsformidling i hele landet
Det maksimale årlige støttetilskud til de trykte nyhedsmedier øges, så lokale og regionale medier tilgodeses i forhold til de landsdækkende nyhedsmedier. 25 mio. kr. øremærkes årligt fra 2020-2023 til en pulje, der skal styrke distrikts- og ugeaviser i hele Danmark.

• Støtte til dansk film
Filmstøtten øges med 120 mio. kr. Af dem anvendes årligt 35 mio. kr. til regionale filmfonde uden for hovedstaden.

Desuden skal DR beskæres med 20 procent, og licensen afskaffes, som følge af økonomiaftalen indgået den 16. marts.

Læs hele aftalen her.  


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Mark

MF, gruppenæstformand (SF)
bachelor i journalistik, politik og administration (Roskilde Uni. 2017)

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

Søren Bo Søndergaard

MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU
HF (Gentofte Statsskole 1974), svejser og skibsbygger (Lærlingeskolen på B&W Skibsværft 1975)

0:000:00