Om  
Gustav Juul

TV-vært stiller op til Folketinget

Gustav Juul (V), der er bedst kendt fra sin rolle som vært for Luksusfælden på TV3, takker ja til et folketingskandidatur for Venstre.

Claudia Steenhard

Venstres kredsbestyrelse i Aarhus Nord har kort før det kommende folketingsvalg indstillet Gustav Juul som folketingskandidat, og han præsenteres for medlemmerne 1. maj. Det skriver Aarhus Lokalavis

Gustav Juul er kendt for at hjælpe danskere med at rette op på deres dårlige økonomi i TV-programmet Luksusfælden, men til daglig sidder han i byrådet i Furesø Kommune.

"Jeg er af kredsbestyrelsen blevet tilbudt at blive folketingskandidat for Venstre i Aarhus Nord kredsen. Et tilbud jeg med glæde har takket ja tak til. Nu afventer opstillingsmødet på onsdag, hvor kredsens medlemmer skal tage endelig stilling," siger Gustav Juul og fortsætter:

"Jeg er helt med på, at med maksimalt halvanden måned til folketingsvalget, så skal der arbejdes benhårdt for, at jeg kan opnå valg. Jeg håber og tror på, at jeg kan bidrage til Venstres kampagne i Østjylland, og jeg ser frem til at blive en del af et stærkt kandidathold."

Kredsbestyrelsesformanden i Aarhus Nord, Vibeke Christensen, er glad for den nye kandidat, og håber samtidigt, at valget lader vente på sig lidt endnu:

"Vi glæder os til samarbejdet, og vi får rygende travlt med at få alt det praktiske på plads inden valget udskrives. Valgplakaterne er det første, vi skal have bestilt. Lige nu krydser vi fingre for, at Lars Løkke trækker valgudskrivelsen så længe som muligt," siger hun. 

Gustav Juul er opvokset på Fyn og bor i dag i Værløse med sin hustru Mette Juul, som han har to børn med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gustav Juul

Studievært, TV3, byrådsmedlem (V), Furesø Kommune

0:000:00