Debat

UKK: En udviklingsorienteret kulturpolitik kræver risikovillige fonde

Vi befinder os i en kulturpolitisk stilstand, men fondene har en unik mulighed for at skubbe til udviklingen, skriver bestyrelsesmedlem i UKK David Hilmer Rex.

"Pludselig var der skærme overalt" af Benedikte Bjerre på Statens Museum for Kunst. Arkivfoto.<br>
"Pludselig var der skærme overalt" af Benedikte Bjerre på Statens Museum for Kunst. Arkivfoto.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fondenes rolle i samfundet bør være genstand for fortløbende undersøgelse og eksperimentering. Vi bør ikke forstå deres magt og indflydelse som en ting, men som resultat af hvad de gør og de økosystemer, de medskaber. Derfor skal debatten om fondenes rolle være en del af en bredere samtale om, hvad vi fremover vil på kunst- og kulturområdet.  

Ove Kaj Pedersen, politolog og professor ved CBS, udtalte for nylig til a/nordic, at kulturpolitikken i Danmark ikke “findes som et selvstændigt politikområde. Den er synlig på andre områder, som for eksempel i beskæftigelsespolitikken i form af inklusion og i udlændingepolitikken - i form af integration og så videre.”

Temadebat

Hvilken rolle bør private fonde spille i dansk kulturliv?

Er de private fonde for magtfulde? Er kunstnerne og kulturinstitutionerne for afhængige af private fondsmidler? Hvad gør den private finansiering ved kunst- og kulturlivet? Og bør dansk kulturpolitik have en langsigtet strategi for private fondsmidler?

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du meget velkommen til at sende din henvendelse til debatansvarlig Pernille Tørslev på [email protected] og aftale nærmere.

Den større samtale, vi bør have, er derfor, hvordan vi kan komme ud af den kulturpolitiske stilstand, som vi befinder os i. Og i retning af en grundlæggende mere udviklingsorienteret og eksperimentel kulturpolitik. Denne tilgang vil udforske nye mulighedsrum for kunst- og kulturområdet gennem partnerskaber på tværs af private, offentlige og civile skel.

Alternativ finansiering
I USA ser vi lige nu en ny bevægelse kaldet metascience, der udvikler nye forskningsinstitutioner og finansieringsmekanismer. Bevægelsen er blandt andet vokset frem som resultat af organisationen "Fast Grants," hvis formål var at finansiere forskning om covid-19 hurtigt.

Med hjælp fra et hold yngre forskere sendte organisationen deres første midler ud blot 48 timer efter deadline for at indsende projektforslag. I 2020 rejste de 50 millioner amerikanske dollars og støttede mere end 260 projekter. Derudover var Fast Grants formål at løse problemerne ved, at forskere bruger over 40 procent af deres tid på at skrive fondsansøgninger, ofte venter op til syv måneder - eller længere - på svar og når de endelig får svar, tilfalder størstedelen af støtten de ældre og etablerede forskere

Er der noget i en dansk kontekst, der taler for samme hastighed og lignende eksperimenter? I UKK siger vi: Ja, hvorfor ikke forsøge os med lignende indsatser på de mest akutte problemer? Hvis vi for eksempel allokerer "blot” to procent af de 22 milliarder kroner - der samlet set tilgår kunst- og kulturområdet årligt - til eksperimenter, nye partnerskabsformer og nye måder, hvorigennem kunst og kultur kan engagere sig i samfundet, vil vi se en eksplosion af læring og erfaring som resultat heraf.

Med de perspektiver in mente, foreslår vi følgende opmærksomhedspunkter: 

Billedkunstfeltets økosystem
Der er et stort fokus på at finansiere enkelte aktiviteter, projekter, produktioner og indkøb af værker. Men vi vil kunne se højere kvalitet af disse, hvis vi supplerede med et fokus på udvikling af billedkunstfeltets økosystem og strukturelle dimensioner.

Det vil kræve en kortlægning af de aktører og støttefunktioner, der udgør billedkunstfeltets økosystemer, og derpå en samtale om manglende funktioner - for eksempel et Kulturens Analyseinstitut som svar på behovet for mere data - sammenholdt med de retninger, vi gerne ser feltet bevæge sig mod.

Eksperimenterende indsatser og partnerskaber
Som nævnt i Altingets debatserie, viste covid-19 at koordinering på tværs af offentlige og private aktører kan drive vigtige dagsordener. I UKK mener vi, at vi bør udvikle lignende eksperimenter, når vi har at gøre med "vilde problemer" som manglende aflønning af billedkunstnere og freelancekuratorer, grøn omstilling og bæredygtighed, samt manglende diversitet på kunst- og kulturområdet.

Partnerskaber og koordinerende indsatser er en forudsætning for, at vi som sektor kan begynde at rykke på dagsordener af større karakter

David Hilmer Rex
Bestyrelsesmedlem, UKK

Partnerskaber og koordinerende indsatser er en forudsætning for, at vi som sektor kan begynde at rykke på dagsordener af større karakter. Deri ligger en ny rolle både for det private, men selvsagt også de offentlige fonde, institutioner, billedkunstnere og så videre.

En forudsætning for de to ovenstående punkter, er at vi på billedkunstfeltet starter en ny type samtale: I hvilke retninger ønsker vi at bevæge vores felt - og hvorfor? Hvilke dagsordener så vi gerne, at billedkunstfeltet har et øget aftryk på? Og hvordan kan vi sammen realisere disse ambitioner?

Risikovillig kapital
Et underpunkt til ovenstående er, at risikovillig kapital er en nødvendighed. De private fonde har tradition for ikke at støtte drift i Danmark, men hvis vi ønsker udvikling og nye institutionsformer, må vi også finansiere den.

Her kunne private fonde oprette puljer - udviklet i tæt dialog med feltets aktører - for at drive porteføljer af eksperimenter og udviklende aktiviteter med mindre fokus på den præcise anvendelse af midlerne og mere fokus på, hvad de tilvejebringer. Det vil dog kræve at fondene gør op med idéen om, at de er uafhængige.

Alle aktører i det billedkunstneriske felt er i besiddelse af forskellige grader af magt og indflydelse. Spørgsmålet er, hvordan man forvalter sit ansvar og bringer transparens til sine handlinger. En måde at brede sin magt ud på er at udvide dialogen og tage flere beslutninger i tæt dialog med feltets aktører.

 

For at opnå en reel og mere divers kulturpolitik vil det kræve øget risikovillighed fra alle parter, nye samtaler og koordinerende indsatser på tværs af sektorerne i samfundet.

Her har fondene en unik mulighed for at skubbe på udviklingen, men de kan selvsagt ikke stå alene i en proces, hvor alle aktører bør anerkende deres rolle i et økosystem, og det ansvar, der følger med.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00