Kommentar af 
Niels Frid-Nielsen

Valget på søndag handler også om kulturens og mediefrihedens plads i Europa

Kamp mod techgiganterne, forsvar af kulturarv, en hyldest af uafhængige medier og en mindsteløn til Europas kunstnere er på partiernes EU-radar. Men frem for alt blomstrer diskussionen om kulturpolitik hen mod valget 9. juni, skriver Niels Frid-Nielsen.

De store mediegiganters overvågning&nbsp;af deres brugere, deres skadelige påvirkning af helt unge mennesker og deres spredning af misinformation i den offentlige debat reguleres alt sammen bedre af EU, end de gør af nationalstater.&nbsp;<span>Tilsammen er EU til gengæld en magtfaktor, techgiganterne ikke kan ignorere, skriver Niels Frid-Nielsen. Arkivfoto.<br></span>
De store mediegiganters overvågning af deres brugere, deres skadelige påvirkning af helt unge mennesker og deres spredning af misinformation i den offentlige debat reguleres alt sammen bedre af EU, end de gør af nationalstater. Tilsammen er EU til gengæld en magtfaktor, techgiganterne ikke kan ignorere, skriver Niels Frid-Nielsen. Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Niels Frid-Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der var engang, da kultur i EU var sådan noget med Europahymnen, årets europæiske kulturhovedstad og andre symbolske, mere eller mindre flommeeuropæiske tiltag.

Dengang kunne man i fuld alvor argumentere for, at EU skulle holde fingrene fra vores kultur i smørhullet Danmark.

I dag er det tydeligt, at opgøret med techgiganterne kræver mere end et enkelt land kan klare.

De store mediegiganters overvågning af deres brugere, deres skadelige påvirkning af helt unge mennesker og deres spredning af misinformation i den offentlige debat reguleres alt sammen bedre af EU, end de gør af nationalstater, der næppe enkeltvis ville få adgang til direktionskontorerne i Silicon Valley i USA.

Tilsammen er EU en magtfaktor, techgiganterne ikke kan ignorere.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

Tilsammen er EU til gengæld en magtfaktor, techgiganterne ikke kan ignorere.

Hvis vi ønsker at bringe os i øjenhøjde med techgiganterne, så en regulering af deres hærgen bliver mulig, skal vi simpelthen op på EU-niveau. EU har da også som de første i verden vedtaget en lovgivning, der regulerer både techgiganter og den nye, kunstige intelligens.

I dag ved vi, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine også er et europæisk anliggende. Vi ved, at det kræver europæisk sammenhold at stå imod Ruslands anslag mod nationalstatens suverænitet.

Men vi må også erkende, at der bliver brug for europæisk solidaritet, når Ukraine efter krigen skal i gang med at genopbygge de kulturelle mindesmærker og samlingssteder, som russerne målrettet og systematisk har sønderbombet.

Kulturmediet 'Søndag Aften' har nøje gennemgået EU's arbejdsplan for perioden 2023-2026, og i den lyder det, at beredskabet skal forbedres, så det bliver muligt at sikre kulturarven bedre.

Læs også

Den nylige nedbrænding af Børsen i København minder os danskere om, at kulturarv ikke kun trues under krig, men også af andre former for katastrofer, der kan opstå som følge af klimakrisen, vedligeholdelse eller simpelthen menneskelige fejl.

I dag er det indlysende, at når det kommer til kulturelle udfordringer i bredere forstand, fra Ukraine til Silicon Valley, er EU det optimale sted at gøre danske synspunkter gældende.

De fleste grupper i Europa-Parlamentet er da også stemplet ind i kulturkampen. Også her har Søndag Aften foretaget en grundig research, der viser, at langt de fleste grupper er optaget af digitaliseringens konsekvenser for den demokratiske samtale og valghandlingerne i EU.

20 års begejstring over de muligheder, sociale medier som Facebook og X bidrog med, er nu afløst af en bekymring over hadefuld sprogbrug, falske konti, misinformation og troldehære, der bevidst vildleder vælgerne.

Herhjemme går Socialdemokraterne til EP-valg på "at stramme tøjlerne for techgiganterne", som det hed i en kronik af Mette Frederiksen og Christel Schaldemose fornylig i Politiken. De danske socialdemokrater vil kort sagt:

  • Forbyde unge under 15 år adgang til sociale medier.
  • Forbyde reklamer til unge under 18 år.
  • Forbyde autoplay, uendelighedsscroll og andre designs, der skaber afhængighed.
  • Forbyde materiale, der er skabt med kunstig intelligens og som viser overgreb på børn.
  • Sikre at ganske almindelige brugere af de sociale medier også kan komme i kontakt med dem, når der opstår behov for det.

Med kronikken anerkendte Socialdemokratiet mediepolitikken og dermed den kulturelle dimension som en vigtig i valgkampen frem mod 9. juni.

I Europa-Parlamentet arbejder den Socialdemokratiske gruppe for regler, der sikrer de europæiske demokratier mod påvirkning udefra, misinformation og beskyttelse mod hadefuld tale.

Man vil sikre mediefrihed og uafhængighed, blandt andet ved at oprette en fond til støtte af uafhængige medier.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

Hvad der er forbudt i virkeligheden, skal også være forbudt på nettet, synes tankegangen at være.

De danske Konservative indgår sammen med Liberal Alliance i den kristen-borgerlige gruppe, EPP, der arbejder for, at medieplatforme på nettet skal påtage sig større ansvar for deres indhold, sådan at misinformation kan undgås.

Samtidig ønsker man at udvikle værktøjer, der kan styrke muligheden for at tjekke oplysninger på nettet.

Venstre, Radikale og Moderaterne tilslutter sig gruppen af liberale og demokrater (Renew), der vil sikre mediefrihed og uafhængighed, blandt andet ved at oprette en fond til støtte af uafhængige medier.

Enhedslisten indgår i venstrefløjsgruppen 'The Left', som kræver, at EU bruger lige så mange penge på kultur, som man gør på forsvar.

Man vil også sikre mindstelønninger for europæiske kunstnere. Det sidste er SF og Alternativet, der begge tilslutter sig gruppen 'De Grønne', enige i.

Læs også

Socialdemokraterne kalder altså til kamp mod techgiganterne.

De Konservative forsvarer kulturarven i tykt og tyndt.

De liberale – fra Venstre til Radikale og Moderaterne – hylder friheden i form af uafhængige medier, mens venstrefløjen slås for mindsteløn til Europas kunstnere.

Sådan er banen cirka kridtet op.

Personligt tror jeg, at det bliver svært at indføre mindsteløn i Europa, dertil er beskatning og arbejdsmarked for forskelligt fra nord til syd, øst til vest, i det efterhånden ret store EU.

Hertil kommer, at den danske fagbevægelse jo netop har strittet imod en fælles europæisk mindsteløn på alle andre områder.

Det er nok også rimeligt at anføre, at frie og uafhængige medier er værd at slås for, men uden en grundlæggende troværdighed og integritet er der ikke meget ved det hele.

Lad kulturkampen blomstre frem mod EP-valget 9. juni.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

Og derved er vi tilbage ved kampen mod misinformation. Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokratiet har hver deres take på det.

Konservative og Liberal Alliance mangler at fortælle, hvordan de vil tæmme techgiganterne, mens Socialdemokraterne er tilbøjelige til at sætte lighedstegn mellem nødvendig regulering og forbud, forbud, forbud.

Men det kan alt sammen diskuteres. Det vil det forhåbentlig blive. Lad kulturkampen blomstre frem mod EP-valget 9. juni.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Frid-Nielsen

Journalist, kulturkommentator, forfatter, foredragsholder
exam.art. i nordisk litteratur og sprog (Københavns Uni. 1978)

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024