
Logistik- og transportkoncernen Blue Water Shipping har skiftet ud på direktørposten.
Thomas Bek tiltræder som administrerende direktør, hvor han afløser Søren Nørgaard Thomsen.
Det skriver Blue Water i en pressemeddelelse.
Søren Nørgaard Thomsen bliver skiftet ud efter syv år som administrerende direktør grundet et behov for en anden profil til at eksekvere på virksomhedens nye strategi.
"Jeg respekterer bestyrelsens beslutning om at skifte på topchef-posten – som jo er en post, man kun har til låns. Det har været en fornøjelse at være en del af Blue Water," lyder det fra den afgående administrerende direktør, Søren Nørgaard Thomsen.
48-årige Thomas Bek overtager posten som topchef efter 29 år i Blue Water, hvor han i 1996 startede som speditør-elev.
De seneste tre år har han siddet i topledelsen som driftsdirektør for energi, havne og projekter.
"Jeg går til opgaven med stolthed og ydmyghed, og jeg vil gøre mit bedste for at sætte mit præg på den fortsatte positive udvikling af Blue Water," lyder det fra Thomas Bek.
I dag er Blue Water repræsenteret med mere end 80 kontorer og 2500 medarbejdere på verdensplan.
Indsigt

Peder Hvelplund spørger Sophie LøhdeHvad er ministerens holdning til en økonomisk ligestilling af genvejsfærger og ø-færger?
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Lisbeth Bech-Nielsen spørger Troels Lund PoulsenHvad kan ministeren oplyse om den maritime overvågning og beskyttelse af søkabler?
Nyhedsoverblik

Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned

















