Forskere: Flådeskibe sejler blindt i kampen mod undersøisk sabotage

Truslen var skjult

Måske mangler systemerne, fordi truslen mod de mere end 8.000 kilometer kabler og rør – som transporterer strøm, olie, gas og data og derfor er en forudsætning for vores moderne liv – længe var skjult. Både fysisk på havets bund og i folks bevidsthed.

Vi var længe ikke opmærksomme på, at det er noget, som kræver beskyttelse.

Det er helt afgørende at ramme rigtigt i første hug, når den planlagte oprustning tager fart, og investeringerne ruller.

Simon Pedersen og Jesper Liniger
Lektorer, Institut for Energi, Aalborg Universitet Esbjerg

Derfor har forskningen i brugbar teknologi til formålet været begrænset – noget, som de danske universiteter dog i dag har fundet sammen i et tæt samarbejde for at råde bod på.

En anden forklaring er, at det er overordentligt kompliceret at overvåge samtlige danske farvande, hvorfor kravene til udvikling af brugbar teknologi også er det.

I sig selv er det en udfordring at overvåge de meget store områder i mørket dybt under overfladen i godt som dårligt vejr.

Det hjælper ikke, at for eksempel GPS-teknologien kommer til kort under de forhold.

Samtidig er det desværre sådan, at de eksisterende teknologier, som trods alt er udviklet, og som kunne være relevante, ikke taler godt nok sammen.

Det gælder blandt andet flådeskibenes overvågning og de civile systemer, der tracker skibstrafik.

På tværs af landegrænser

Forsvaret planlægger i de kommende år at opruste med flådeskibe, undervandsdroner, robotter, sonarsystemer og andet isenkram. Det er godt og nødvendigt.

Sagen er dog ikke klaret med isenkram i store mængder – det er helt afgørende for at kunne gribe passende og resolut ind, at et effektivt system til indsamling og behandling af de enorme mængder data fra de forskellige enheder er på plads og kører i døgndrift uden direkte involvering af menneskelige ressourcer.

Løsningen behøver ikke nødvendigvis blive meget dyr – meget kan vindes, hvis vi samtænker civile og militære teknologier.

Simon Pedersen og Jesper Liniger
Lektorer, Institut for Energi, Aalborg Universitet Esbjerg

Det handler om et helhedsorienteret systemdesign, hvor data fra sensorer på bunden af skibe og på havbunden selv, fra droner over og under vandet, fra fly- og radarovervågning og så videre integreres, tolkes og formidles automatisk med brug af mønstergenkendelse og kunstig intelligens.

Således kan den store mængde billeder, lyd, tryk, strøm, vibrationer og andre typer data samles i et billede, der kan afkodes.

Det er også vigtigt at huske, at et kabel har to ender. Det kan lyde banalt, men det indebærer, at der ofte skal koordineres på tværs af landegrænser.

Vi har derfor brug for fælles protokoller, deling af overvågningsdata og koordinerede beredskaber, både civile og militære, så vi kan reagere hurtigt og sammenhængende på tværs af Europa og resten af verden.

Hvis ikke dette er på plads, når vi aldrig i mål med en skalerbar og robust løsning.

Eller med andre ord: Så bliver alarmsystemet oversvømmet med vigtig og uvigtig data i en pærevælling, og så bliver det ikke driftssikkert, uanset hvor mange droner, robotter og skibe der gennempløjer de danske farvande.

Ikke tid til halve løsninger

Det er næppe nogen overraskende nyhed for Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Folketinget eller andre, at et stærkt system til databehandling er påkrævet.

Men det er helt afgørende at ramme rigtigt i første hug, når den planlagte oprustning tager fart, og investeringerne ruller.

Der er næppe råd til – og i lyset af den aktuelle sikkerhedssituation heller ikke tid til – halve løsninger eller forkerte prioriteringer.

Logikken og fremgangsmåden i behandlingen af overvågningsdata bør bygge på erfaringerne fra civile systemer og internationale datasamarbejder.

Simon Pedersen og Jesper Liniger
Lektorer, Institut for Energi, Aalborg Universitet Esbjerg

Løsningen behøver ikke nødvendigvis blive meget dyr – meget kan vindes, hvis vi samtænker civile og militære teknologier, og hvis det danske forsknings- og udviklingsmiljø sammen med industrien inddrages i løsningen.

Frem for at tænke undervandsovervågningen som noget helt nyt, er der for eksempel genveje at tage ved at integrere civile skibe og systemer, der tracker skibstrafik.

Derudover er Danmark i forvejen med i forskellige internationale samarbejder, der handler om at indsamle og analysere data.

Logikken og fremgangsmåden i forhold til behandling af overvågningsdata bør bygge på erfaringerne derfra – både så vi undgår at bruge midler på at “genopfinde den dybe tallerken”, og så vi sikrer sammenhæng i deling og -behandling af data om kritisk infrastruktur, der går på tværs af grænser og aktører.

Vigtigt at prioritere ny viden

Vi siger hverken, at det er gratis, eller at det kan klares i et snuptag.

Der er stadig brug for investering i eksempelvis udvikling af ny teknologi og software til integration af data fra eksisterende systemer med Forsvarets nye.

Det er samtidig fortsat vigtigt både at prioritere ny viden via forskning og fokusere på at sammenkoble de eksisterende modne teknologier.

Det sidste kræver integration af teknologier, der hurtigere kan anvendes i praksis, men som løbende kan forbedres.

Det kan lade sig gøre at udvikle en effektiv overvågning af undervandsinfrastruktur i hele det danske territorialfarvand hurtigt, hvis opgaven løses i fællesskab mellem Forsvaret, forsknings- og udviklingsmiljøerne samt civile sektorer i Danmark.