Alexander Holm til Jacob Jensen: Du siger, du lytter til videnskaben. Men det ses ikke i din fiskeripolitik

Han siger, at kvoterne ofte ikke udnyttes, men hvorfor sænker han dem så ikke?

Det er vel netop meningen med bifangstkvoter på pressede bestande, at de beskytter bestandene – ikke at de sættes så højt, at de ikke har nogen effekt. Det svarer til at sætte hastighedsgrænser højere, end hvad bilerne kan køre.

Jacob Jensen lader desuden til at være af den opfattelse, at "bifangstkvoter er et forvaltningsredskab, der gør det muligt at fiske efter de arter, der har det godt".

Det giver mening, at kvoterne sættes så ekstremt højt, når ministeren har den opfattelse.

Men det er ikke en bifangstkvotes opgave at sikre andet fiskeri – det er ikke en slags gummiparagraf, man kan ty til, når en given bestand ligger i ruiner.

Han siger, at han lytter til den videnskabelige anbefaling, men det ses ikke i hans politik

Alexander Holm
Biolog, radiovært og foredragsholder

Man sætter bifangstkvoter for at passe på arter.

Det er ikke en selvfølgelighed, at bifangstkvoten skal sikre andre fiskerier; men det bør være en selvfølgelighed, at den afføder beskyttelse af pressede bestande.

Det er det, den er til for. Beskyttelse – ikke benyttelse.

Omfanget af bifangst – såvel som omfanget af ulovligt udsmid – er desuden vigtigt at have kendskab til i denne forbindelse, og derfor undrer jeg mig over, at ministeren gør en aktiv indsats for at tilbagerulle de tiltag, der ellers hjalp os til at blive klogere på dem.

Han anerkender, at kamerakontrollen på de bundtrawlende erhvervsfiskeres fartøjer er effektive, men fjerner den alligevel.

Der tages absolut hensyn, men det er ikke til fiskene. 

Det får rubrikken på ministerens indlæg, "Jeg er langtfra ligeglad med videnskaben. Den er selve fundamentet for kvoteforhandlingerne", til at virke som en gratis billet.

Han siger, at han lytter til den videnskabelige anbefaling, men det ses ikke i hans politik. 

Man kunne få den kætterske tanke, at Jacob Jensen ikke først og fremmest er interesseret i at sikre store, levedygtige fiskebestande.

Derimod fremstår han mere interesseret i at holde liv i den del af fiskerierhvervet, som viser, at de mest går op i at fiske så meget som muligt på så stort et areal som muligt, mens det glemmes, at det hav, de benytter, også skal beskyttes.

Om lidt skal de danske politikere til at tage stilling til fremtidens fiskeri i dansk farvand.

I den forbindelse vil jeg håbe, at ministeren lytter til den sagkundskab, han højt besynger: Hvis han vil gøre noget godt for sit fiskerierhverv, så sørg for lavere kvoter.

Skab større områder, hvor fiskene og livet i havet kan boltre sig. Og begræns fiskernes mulighed for at smadre vores havbund. Få fiskeriet med bundslæbende redskaber ud af de områder, vi kalder beskyttede.

Desuden er det nu engang Jacob Jensens ansvar at leve op til Fiskerilovens §1, og det gør han ikke ved at lade pressede bestande blive presset yderligere.