
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er ankommet til COP29 i Baku, Aserbajdsjan, hvor han både skal følge forhandlingerne som Danmarks repræsentant og forhandle på vegne af EU.
Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
Ud over det nye mål for klimafinansiering er der i år også et særligt fokus på at lukke det sidste regelsæt under Parisaftalen. Her skal Lars Aagaard forhandle på vegne af EU.
"De bredeste skuldre må tage ansvar. Selvom Danmark allerede er i top blandt bidragsydere, er vi klar til at gøre mere – men vi skal have flere med," lyder det fra Lars Aagaard.
Helt konkret skal han med sin nederlandske ministerkollega Sophie Hermans arbejde for at fastsætte reglerne for køb og salg af klimakreditter under artikel 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren er også i Baku med en mission om at lægge sporene til COP30 i Brasilien, hvor Danmark på grund af EU-formandskabet skal lede forhandlingerne på EU's vegne.
Ministeren ankom 19. november til Baku, hvor klimaforhandlingerne foregår fra 11. til 22. november.
Nyhedsoverblik

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned






















