Småøer: Grønne færger til danske småøer er et svært overset klimaredskab

Staten har tidligere afsat mindre puljer til grøn færgefart, og i infrastrukturplanen ’Danmark Fremad’ er der i 2028 afsat 100 millioner til renovering og udskiftning af tonnage. De midler rækker slet ikke.

Hvis staten valgte at investere mere massivt i elektriske eller grønne hybridfærger til de danske småøer, ville det være et af de mest effektive infrastrukturelle tiltag til at reducere CO2-udledningen fra transportsektoren.

Færger er et område, hvor grønne løsninger allerede er tilgængelige. Teknologien er i rivende udvikling, men mange kommuner mangler økonomisk råderum til at foretage den nødvendige omstilling.

Askø og Femø aktuelt i klemme

Et aktuelt eksempel på konsekvenserne af utilstrækkelig statsstøtte til grøn færgedrift er Lolland Kommunes beslutning om at omlægge og reducere færgebetjeningen af Askø og Femø.

Kommunen har søgt og fået bevilliget støtte fra en statslig pulje til grønne færger, men kommunen har hele tre færger, som skal udskiftes. Puljemidlerne er en hjælp på vejen, men rækker slet ikke til kommunens behov på færgeområdet.

For at få råd til omstillingen skal Askøfærgen fra 1. marts 2025 ikke længere sejle fra Bandholm, men fra Kragenæs – en omlægning, der tvinger brugerne til at køre 15 kilometer længere for at komme til færgelejet, samtidig med at sejltiden øges fra 30 til 40 minutter.

Det næste trin i kommunens strategi er at tage Askøfærgen helt ud af drift, så øboerne på Askø og Femø fremover må dele én færge.

Denne beslutning træffes, fordi kommunen reelt ikke har råd til at anskaffe en ny elfærge til Femø. Samme scenarie kan blive en realitet for mange øer i Danmark i de kommende år. Det er helt uholdbart.

Statslig opbakning er nødvendig

Lige nu er der en grundlæggende underfinansiering i den overordnede politiske strategi for fremtidens infrastruktur, som ikke muliggør den nødvendige udvikling og drift af færgerne.

Hvis regeringen virkelig vil prioritere klimavenlig infrastruktur, så bør grøn færgedrift stå højt på dagsordenen.

Kirsten Sydendal
Formand, Sammenslutningen af Danske Småøer

Staten investerer milliarder i nye motorveje og jernbanestrækninger. Samtidig er ø-kommunerne tvunget til at skære i færgedriften eller udskyde investeringer i klimavenlige færger til en usikker fremtid.

Hvis vi ønsker at tage klimamålene alvorligt, bør staten tage ansvar for at finansiere omstillingen af færgerne til grøn drift. Ø-færgerne er en afgørende del af landets kritiske infrastruktur, og deres CO2-reduktioner vil kunne måles direkte og præcist i de kommunale regnskaber.

At sikre grøn færgedrift er ikke bare en nødvendighed for at nå Danmarks klimamål – det er også en forudsætning for, at de danske øer kan bevare deres livsgrundlag.

Når færgeforbindelserne forringes, bliver det sværere at bo og drive erhverv på øerne. Det underminerer ikke kun den grønne omstilling, men også det lokale samfund og økonomien på Danmarks øer.

Tiden er inde til at handle

Hvis regeringen virkelig vil prioritere klimavenlig infrastruktur, så bør grøn færgedrift stå højt på dagsordenen.

En øremærket statslig pulje til grønne færger kan sikre, at alle danske øer får en bæredygtig transportløsning, uden at økonomisk pressede kommuner tvinges til at vælge mellem serviceforringelser eller dyre investeringer, de ikke har råd til.

Danmark har alle muligheder for at blive en foregangsnation inden for grøn færgeteknologi. Men det kræver politisk vilje og prioritering. Grønne færger er en oplagt vej til at reducere CO2-udledningen fra transportsektoren – og i modsætning til motorvejsudbygningerne er klimaeffekten af færgernes grønne omstilling ikke til diskussion.

Nu er det op til staten at vise, at grøn omstilling ikke kun handler om vejnettet og almindelig kollektiv transport, men om hele transportsektoren – og her må de danske ø-færger ikke blive glemt.