Uanset om det bliver Trump eller Harris, får det betydelige konsekvenser for Det Blå Danmark

Bliver Harris USA’s næste præsident, ved vi, at hun som vicepræsident under Joe Biden har støttet en mere åben og samarbejdsorienteret handelspolitik. Derfor må vi forvente, at denne tilgang fortsætter, hvilket kan gavne danske eksportører og styrke handelsrelationerne mellem USA og Danmark. En præsident Harris vil sandsynligvis arbejde for at reducere handelsbarrierer og fremme frihandel.

Ser vi på skibsbygningsindustrien eksempelvis, så er det mere uklart, hvad vi kan forvente af forskelle af præsident Trump og af præsident Harris. Trump har tidligere støttet Jones Act, det er en gammel lov, som kræver, at varer, der transporteres mellem amerikanske havne, skal transporteres på skibe, der er bygget, ejet og drevet af amerikanske statsborgere eller permanente beboere.

Harris’ fokus på at reducere CO2-udledninger og fremme bæredygtig energi kan skabe nye markedsmuligheder og styrke Danmarks position som en global leder inden for grøn teknologi i den maritime sektor.

Gitte Lillelund Bech

Baggrunden for lovgivningen var et ønske om at beskytte den amerikanske skibsbygningsindustri og samtidig sikre national sikkerhed ved at opretholde en stærk amerikansk handelsflåde. Jones Act har ført til øgede transportomkostninger, specielt i forhold til de amerikanske regioner, der er afhængige af meget import, for eksempel Puerto Rico, Hawaii og Alaska. Puerto Rico er hårdt ramt, idet energiforsyningen i høj grad er afhængig af at få indsejlet fossile brændsler.

Harris har ikke i sin kampagne annonceret, hvorvidt hun ønsker at fastholde Jones Act, men hun har præsenteret en plan for at øge "adgangen til pålidelig, overkommelig elektricitet" i Puerto Rico og styrke øens net mod ekstremt vejr. Flere amerikanske kommentatorer mener, at hun i stedet burde ophæve eller suspendere Jones Act for derigennem at mindske energiomkostningerne.

Miljøpolitisk må vi forvente, at der vil være væsentlige forskelle mellem de to præsidenter. Under Trumps første præsidentperiode så vi en tilbagerulning af mange miljøreguleringer, herunder dem, der påvirker skibsfarten. Trump-administrationen trak USA ud af Paris-aftalen og lempede kravene til reduktion af svovludledninger fra skibe.

Samtidig stod Trump også for en tilbagerulning af støtte til grøn teknologi og bæredygtige løsninger. Hvis Trump bliver genvalgt, må vi forvente en fortsættelse af den politik, hvilket kan skabe konkurrencemæssige udfordringer for danske rederier, der allerede har investeret i grøn teknologi og bæredygtige løsninger.

Harris har markeret sig som en stærk fortaler for klimaindsats og grøn teknologi og har som vicepræsident støttet investeringer i forskning og udvikling samt fremme af nye teknologier. Som præsident vil hun sandsynligvis prioritere internationale aftaler og fortsatte investeringer i bæredygtige løsninger.

Samtidig må det forventes, at hun fortsat vil prioritere teknologisk innovation, herunder avancerede navigationssystemer, autonome skibe og bæredygtige brændstoffer, hvilket kan gavne danske virksomheder, der allerede er førende inden for grøn skibsfart og miljøvenlige teknologier.

Harris vil sandsynligvis arbejde for at styrke internationale relationer gennem som Nato og FN. For Det Blå Danmark kan dette betyde øget sikkerhed i internationale farvande og bedre beskyttelse af danske skibe og besætninger.

Gitte Lillelund Bech

Harris’ fokus på at reducere CO2-udledninger og fremme bæredygtig energi kan således skabe nye markedsmuligheder og styrke Danmarks position som en global leder inden for grøn teknologi i den maritime sektor.

Endelig er der spørgsmålet om sikkerhedspolitik og internationale relationer. Sikkerhedspolitik spiller en væsentlig rolle for den maritime sektor, som opererer globalt. Trumps “America First”-politik har tidligere ført til en mere unilateral tilgang til internationale relationer, hvilket har skabt usikkerhed og øget risikoen for konflikter.

For Det Blå Danmark kan en genvalg af Trump betyde øget usikkerhed i internationale farvande, hvilket kan påvirke sikkerheden for danske skibe og besætninger. Samtidig kan Trumps fokus på at isolere USA rent udenrigspolitisk svække internationale alliancer og samarbejde, som er afgørende for en stabil og sikker maritim sektor.

Harris har som vicepræsident støttet internationale alliancer og samarbejde, hvilket kan bidrage til en mere stabil og sikker maritim sektor. En præsident Harris vil sandsynligvis fortsætte denne linje og arbejde for at styrke internationale relationer og samarbejde gennem organisationer som Nato og FN. For Det Blå Danmark kan dette betyde øget sikkerhed i internationale farvande og bedre beskyttelse af danske skibe og besætninger.

Samlet set vil jeg konkludere, at uanset om det bliver Trump eller Harris, så kan det få betydelige konsekvenser for Det Blå Danmark. Handelspolitik, miljøpolitik, sikkerhedspolitik og teknologisk innovation er alle områder, hvor præsidentens beslutninger kan påvirke den danske maritime sektor.

Derfor er det afgørende for alle med interesse i Det Blå Danmark at følge valget nøje og forberede sig på de mulige udfald. Uanset hvem der vinder, vil det være vigtigt for Danmark at fortsætte med at styrke sine internationale relationer og fremme bæredygtige og innovative løsninger i den maritime sektor.