Arkitektforening: Lokalplaner bør have redegørelse for klimabelastning

DEBAT: Med et samlet udgangspunkt i henholdsvis planloven og byggeloven kunne man beregne en lokalplans samlede klimaaftryk, skriver Akademisk Arkitektforenings direktør.

Af Lars Autrup
Direktør, Akademisk Arkitektforening

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) skal have en stor tak for at igangsætte en inddragende proces, hvor alle har haft mulighed for at komme med forslag og ideer til forbedringer af planloven.

Det vidner om åbenhed i forhold til at ændre planloven mod det bedre. Arkitektforeningen har selvfølgelig afgivet et høringssvar, og vi ser frem til at blive endnu stærkere involveret i denne proces. 

Vi skal have en stærkere og bedre planlov, som kan styrke den grønne omstilling. Den skal i højere grad end i dag sikre den gensidige kontrakt mellem borgere, virksomheder og det offentlige for udviklingen af vores fysiske miljø.

Den skal være lokalt forankret, men der er fælles nationale interesser, som skal sætte rammerne, og der skal sikres et forpligtende samarbejde på tværs af kommunerne.

Herigennem kan vi lave en plan, som sikrer både helhedstænkning, investeringssikkerhed og en grøn omstilling. Punkter, som er altafgørende for en bæredygtig udvikling af hele vores samfund.

Klimadagsordenen skal ind i planloven
Valget i 2019 er allerede gået over i historiebøgerne som et klimavalg. Sidenhen kom en meget bred politisk aftale om en klimalov med et mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i forhold til 1990-niveauet.

Det er både nødvendig og ambitiøst. Efter vores mening så ambitiøst, at det vil kræve, at den grønne omstilling indgår i alle love og lovændringer, hvor det er relevant, hvis vi skal indfri klimamålet.

Det gælder også planloven. Vi foreslår derfor, at en understøttelse af den grønne omstilling og klimasikring skrives ind i planlovens formålsparagraf.

Mobilitet skal tænkes ind i planlægningen
Det giver god mening at koble den fysiske planlægning med den grønne omstilling. Det gør det, fordi bystrukturer, forholdet mellem by og land og det åbne lands udnyttelse er afgørende faktorer i en grøn omstilling.

Herunder stationsnærhedsprincippet, byomdannelse, placering af boliger, erhverv og nye byfunktioner, som alle har overordentlig stor indflydelse på vores transportmønstre - herunder valg af transportform.

En evig aktuel udfordring inden for den grønne omstilling er, hvordan mobiliteten for borgere og erhvervsliv sikres samtidig med, at miljøbelastningen fra transportsektoren mindskes. Og her har planloven stor indflydelse på, hvornår gåben, cykel og kollektiv trafik bliver valgt frem for bilen.

Da daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) reviderede fingerplanen i 2007, som godt nok er et Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, blev den klimamæssige effekt af stationsnærhedsprincippet beregnet til at udgøre en CO2-reduktion på 100.000 tons årligt.

Hertil kommer så også mindre støj og bedre luftkvalitet. Det betaler sig altså at koble den grønne omstilling sammen med den fysiske planlægning.

Problem at bygninger gøres overflødige
Planloven regulerer også lokaliseringen af detailhandlen, og her er der også en klimamæssig gevinst at hente.

Ved udgangen af 2019 var 6,6 procent af butikslokalerne udbudt til leje eller salg. På det tidspunkt havde tallet aldrig været højere. Men så kom covid-19 og har forventeligt skubbet kraftigt til denne kedelige udvikling.

Der ligger en klimamæssig problemstilling i, at bygninger overflødiggøres og står tomme i bymidterne samtidig med, at der planlægges op imod 500.000 kvadratmeter nye bygninger i forbindelse med den moderniserede planlovs muligheder for udvidelse og etablering af aflastningsområder.

Der bliver altså bygget nyt, mens eksisterende byggeri overflødiggøres samtidig med, at transportbehovet stiger, når handlende er nødsaget til at anvende bil for at komme til aflastningsområdet.

Planlovens store betydning bør anerkendes
Vi ser gerne, at lokalplaner kommer til at indeholde krav om redegørelse og vurdering af lokalplanernes klima- og miljømæssige konsekvenser.

Man kan forstille sig, at man med et samlet udgangspunkt i henholdsvis planloven og byggeloven beregner en lokalplans samlede klimaaftryk. Når man først har foretaget den beregning, vil det alt andet lige også være lettere at stille konkrete krav om CO2-reduktioner.

Det er mange fromme ønsker, vi kommer med her. Men først og fremmest ønsker jeg mig, at man anerkender planlovens store betydning for den grønne omstilling. Når det er sket, kan vi for alvor komme i gang med bruge planloven til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Forrige artikel Friluftsrådet: Friluftsliv skal skrives ind i planlovens formål Friluftsrådet: Friluftsliv skal skrives ind i planlovens formål Næste artikel Seges: Forskellige referenceår for kvælstof holder ikke i EU-retten Seges: Forskellige referenceår for kvælstof holder ikke i EU-retten
Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

ANBEFALINGER: Få måneder før regeringen skal forhandle en stort anlagt naturpakke, kommer en række af landets førende forskere med anbefalinger til, hvordan naturkrisen i Danmark bliver stoppet. ”Der er brug for en særlig indsats i Danmark,” lyder det fra forsker bag rapporten.