Arkitektforening: Lokalplaner bør have redegørelse for klimabelastning

DEBAT: Med et samlet udgangspunkt i henholdsvis planloven og byggeloven kunne man beregne en lokalplans samlede klimaaftryk, skriver Akademisk Arkitektforenings direktør.

Planloven har stor indflydelse på, hvornår gåben, cykel og kollektiv trafik bliver valgt frem for bilen, skriver direktør i Akademisk Arkitektforening, Lars Autrup.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Marie Lagoni Pedersen

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Autrup
Direktør, Akademisk Arkitektforening

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) skal have en stor tak for at igangsætte en inddragende proces, hvor alle har haft mulighed for at komme med forslag og ideer til forbedringer af planloven.

Det vidner om åbenhed i forhold til at ændre planloven mod det bedre. Arkitektforeningen har selvfølgelig afgivet et høringssvar, og vi ser frem til at blive endnu stærkere involveret i denne proces.

Vi skal have en stærkere og bedre planlov, som kan styrke den grønne omstilling. Den skal i højere grad end i dag sikre den gensidige kontrakt mellem borgere, virksomheder og det offentlige for udviklingen af vores fysiske miljø.

Vi ser gerne, at lokalplaner kommer til at indeholde krav om redegørelse og vurdering af lokalplanernes klima- og miljømæssige konsekvenser.
Lars Autrup
Direktør, Akademisk Arkitektforening

Den skal være lokalt forankret, men der er fælles nationale interesser, som skal sætte rammerne, og der skal sikres et forpligtende samarbejde på tværs af kommunerne.

Herigennem kan vi lave en plan, som sikrer både helhedstænkning, investeringssikkerhed og en grøn omstilling. Punkter, som er altafgørende for en bæredygtig udvikling af hele vores samfund.

Klimadagsordenen skal ind i planloven
Valget i 2019 er allerede gået over i historiebøgerne som et klimavalg. Sidenhen kom en meget bred politisk aftale om en klimalov med et mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i forhold til 1990-niveauet.

Det er både nødvendig og ambitiøst. Efter vores mening så ambitiøst, at det vil kræve, at den grønne omstilling indgår i alle love og lovændringer, hvor det er relevant, hvis vi skal indfri klimamålet.

Det gælder også planloven. Vi foreslår derfor, at en understøttelse af den grønne omstilling og klimasikring skrives ind i planlovens formålsparagraf.

Mobilitet skal tænkes ind i planlægningen
Det giver god mening at koble den fysiske planlægning med den grønne omstilling. Det gør det, fordi bystrukturer, forholdet mellem by og land og det åbne lands udnyttelse er afgørende faktorer i en grøn omstilling.

Herunder stationsnærhedsprincippet, byomdannelse, placering af boliger, erhverv og nye byfunktioner, som alle har overordentlig stor indflydelse på vores transportmønstre - herunder valg af transportform.

Læs også

Ny debat: Altinget sætter planloven til debat

En evig aktuel udfordring inden for den grønne omstilling er, hvordan mobiliteten for borgere og erhvervsliv sikres samtidig med, at miljøbelastningen fra transportsektoren mindskes. Og her har planloven stor indflydelse på, hvornår gåben, cykel og kollektiv trafik bliver valgt frem for bilen.

Da daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) reviderede fingerplanen i 2007, som godt nok er et Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, blev den klimamæssige effekt af stationsnærhedsprincippet beregnet til at udgøre en CO2-reduktion på 100.000 tons årligt.

Hertil kommer så også mindre støj og bedre luftkvalitet. Det betaler sig altså at koble den grønne omstilling sammen med den fysiske planlægning.

Problem at bygninger gøres overflødige
Planloven regulerer også lokaliseringen af detailhandlen, og her er der også en klimamæssig gevinst at hente.

Ved udgangen af 2019 var 6,6 procent af butikslokalerne udbudt til leje eller salg. På det tidspunkt havde tallet aldrig været højere. Men så kom covid-19 og har forventeligt skubbet kraftigt til denne kedelige udvikling.

Der ligger en klimamæssig problemstilling i, at bygninger overflødiggøres og står tomme i bymidterne samtidig med, at der planlægges op imod 500.000 kvadratmeter nye bygninger i forbindelse med den moderniserede planlovs muligheder for udvidelse og etablering af aflastningsområder.

Der bliver altså bygget nyt, mens eksisterende byggeri overflødiggøres samtidig med, at transportbehovet stiger, når handlende er nødsaget til at anvende bil for at komme til aflastningsområdet.

Planlovens store betydning bør anerkendes
Vi ser gerne, at lokalplaner kommer til at indeholde krav om redegørelse og vurdering af lokalplanernes klima- og miljømæssige konsekvenser.

Man kan forstille sig, at man med et samlet udgangspunkt i henholdsvis planloven og byggeloven beregner en lokalplans samlede klimaaftryk. Når man først har foretaget den beregning, vil det alt andet lige også være lettere at stille konkrete krav om CO2-reduktioner.

Det er mange fromme ønsker, vi kommer med her. Men først og fremmest ønsker jeg mig, at man anerkender planlovens store betydning for den grønne omstilling. Når det er sket, kan vi for alvor komme i gang med bruge planloven til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Dokumentation

Temadebat: Altinget sætter planloven til debat

I 2017 trådte en række ændringer af planloven i kraft, og nu tre år efter er det planen, at de ændringer skal evalueres.

I de kommende uger på Altinget Miljø tager en række centrale aktører debatten om fremtidens planlov og ændringerne fra 2017. Hvad har virket, og hvad har ikke? Og er der noget, der helt mangler i planloven, som den er nu?

Det giver centrale aktører deres bud på i de kommende uger på Altinget Miljø.